Lovede brev ”om kort tid”: Knap to måneder senere har parter stadig ikke hørt noget

”Så hurtigt som muligt. Jeg tror, vi har nogle breve, vi sender ud allerede om kort tid til partnerne.”

Sådan svarede undervisningsminister Magnus Heunicke (S), da Folkeskolen spurgte, hvornår regeringen ville gå i gang med forhandlingerne om skoletreparten.

Det var til pressemødet om de nedadgående Pisa-resultater, hvor regeringen præsenterede ambitionen om at indgå en skoletrepart.

Det var den 10. september.

Traditionelt forhandles trepartsaftaler mellem regering, arbejdsgiver og fagforening. På Pisa-pressemødet gav regeringen udtryk for, at både lærere, skoleledere, forældre, kommuner og elevorganisationer ville blive inviteret til drøftelser.

Men i slutningen af oktober har ingen af de oplagte forhandlingspartnere, som Folkeskolen har talt med, modtaget et brev – eller en invitation.

Det gælder KL, Danmarks Lærerforening, Skolelederforeningen, Skole og Forældre, Danske Skoleelever, Danske Professionshøjskoler og BUPL.

Folkeskolen har spurgt de forskellige parter om, hvad de mener, der skal være en del af skoletreparten.

Undervisningsministeriet er ikke vendt tilbage på Folkeskolens henvendelse inden artiklens deadline. Vi ville gerne have spurgt undervisningsminister Magnus Heunicke (S) om, hvornår kommissoriet – altså rammerne – for forhandlingerne ligger klar, hvornår parterne bliver inviteret, og hvem de er.

Eleverne

Madicken Luther Foto: Pressefoto

”Treparten handler om folkeskolen, og en stor del af den er jo os,” siger Madicken Luther om de 600.000 elever, hun repræsenterer som formand for Danske Skoleelever.

Hun håber på at blive inviteret med til forhandlingerne, hvor hun vil arbejde for, at elevinddragelse bliver en del af aftalen, for ifølge hende kan det påvirke de næste Pisa-resultater positivt.

”Det er mere motiverende at gå i skole, hvis man har indflydelse på undervisningen.”

Derudover vil Danske Skoleelever også gerne have flere voksne ind i klasselokalerne. I de små klasser kan det være en pædagog, og jo ældre og dygtigere eleverne bliver, bør det være en lærer.

Ifølge Madicken Luther er det en bedre måde at skabe ro på end med regeringens forslag om fysisk indgriben.

Forældrene

Foto: Jesper Knudsen

Hos Skole og Forældre venter formand Regitze Spenner Ishøy også på en invitation til forhandlinger.

”Det kan være svært for forældrene at tage ansvar for noget, de ikke får lov til at være en del af,” konstaterer hun.

På Pisa-pressemødet efterlyste regeringen netop, at forældrene tager mere ansvar, og Skole og Forældres deltagelse i forhandlingerne vil være med til at legitimere beslutninger herom, mener Regitze Spenner Ishøy.

Hun håber, at treparten får ”en stærk rolle” i forhold til prioritering af de midler, regeringen vil investere i folkeskolen, og at man i forhandlingerne tager stilling til udfordringen med at rekruttere ”dygtige lærere og pædagoger”.

Hun mener også, man bør tale om, hvordan skolerne bliver bedre i stand til at løfte elevernes faglighed.

Skolelederne

Foto: Frandsen Fotografi

”Vi ser os som en naturlig del af en trepartsaftale,” siger Dorte Andreas, formand for Skolelederforeningen, der også forventer at få en invitation til forhandlingerne.

Hvis skolerne får tilført det milliardbeløb, som regeringen lægger op til, er det skolelederne, der skal sørge for at prioritere dem på den enkelte skole, fremhæver Dorte Andreas.

I trepartsforhandlingerne ser hun blandt andet et behov for at tale om, hvordan man får flere til at vælge læreruddannelsen og ikke mindst, hvordan man får de lærere, som arbejder i skolen, til at blive der. Hun håber også, der vil blive talt om, hvordan samarbejdet på tværs af skole, ungdomsskole, SSP, PPR og børne- og familieafdelingen i højere grad kan understøtte elevernes faglighed.

Kommunerne

Foto: KL

Til forhandlingerne vil KL sidde på arbejdsgiversiden. Formand for KL’s Børne- og Undervisningsudvalg Anders Winnerskjold har ikke haft mulighed for at stille op til interview og har i stedet sendt et skriftligt svar.

Her gør han det klart, at KL hilser regeringens initiativ til en trepartsaftale velkommen, og at KL ser frem til at bidrage til dialogen om, hvordan parterne skaber en bedre folkeskole.

”Vi skylder vores børn at sikre dem den bedst mulige skolegang, hvor de lærer at læse, skrive og regne og bliver klædt godt på til livet. Hvis vi skal vi lykkes med at løfte folkeskolen til det niveau, vi alle forventer, kræver det, at vi går i samlet flok,” lyder det. ”

”Men jeg kommer ikke til at lægge en liste med krav og forventninger frem i medierne. Nu sætter vi os sammen for at løse problemerne, og det gør vi i det forhandlingsrum, som regeringen vil etablere.”

Lærerne

Foto: Thomas Arnbo

Gordon Ørskov Madsen, formanden for Danmarks Lærerforening, forventer snart at få en invitation til forhandlingerne. Listen over emner, han mener skal med i treparten, er lang.

”Men hvis jeg skal pege på noget, der er allervigtigst, er det, at vi gør det attraktivt at blive lærer. Det skal være fedt at være lærer, fordi vi mangler lærere.”

Derudover skal der skabes et bedre arbejdsmiljø, sorteres i lærernes opgaver og etableres tydelige rammer for samarbejdet med forældre, men også med eleverne, så der fremover bliver mindre larm i klasselokalet, forklarer formanden. Og så skal lærerne ikke stå alene i undervisningen.

”Det handler ikke om to voksne, det handler om to lærere,” siger han med henvisning til forslaget om flere timer med to voksne – eller lærere.

Trepartens overordnede opgave er at styrke kvaliteten af undervisningen og dermed sende flere elever ud af skolen med de basale kundskaber i orden, klar til at tage fat på livet og den uddannelse, de nu engang drømmer om, mener han.

”Det er folkeskolens vigtigste opgave. Den kan man ikke bare overlade til voksne. Det kræver uddannende lærere, der er eksperter i at løfte eleverne fagligt.”

Pædagogerne

Foto: Foto. Heidi Maxmiling

Elisa Rimpler, der er formand hos BUPL, pædagogernes fagforening, mener, at pædagoger er afgørende for en god skoledag, fordi de ifølge hende er med til at sikre stærke fællesskaber, hvor børn kan trives, udvikle sig og være nysgerrige og lære.

”Pædagogerne har særlige kompetencer til at få øje på og hjælpe de børn, der har det svært. Derfor skal en skoletrepart også sikre, at pædagogernes faglighed kommer langt bedre i spil i skolen,” lyder det fra Elisa Rimpler i et skriftligt svar.

Hvis det skal lykkes, kræver det både tid til forberedelse, gode betingelser for det tværfaglige samarbejde og ordentlige rammer for det pædagogiske arbejde - også i SFO’en, mener Elisa Rimpler.

Læreruddannelsen

Foto: professionshøjskolen Absalon

Camilla Wang er forperson for Danske Professionshøjskoler, som blandt andet uddanner lærere. Også her regner de med at få en invitation til forhandlingerne.

”Alt andet lige må man sige, at vi er en af de aktører, der er allermest til stede i den danske folkeskole på mange forskellige måder,” siger hun og remser op: Uddannelse af lærerne og deres praktik landet over, videre- og efteruddannelse af både lærere og skoleledere, forskning samt CFU, Center for Undervisningsmidler, der er forankret på professionshøjskolerne.

”Det gør, at vi har meget at byde ind med og rigtig gerne vil bidrage til løftet af folkeskolen.”

Camilla Wang mener også, der skal forhandles om, hvordan lærerfaget bliver endnu mere attraktivt, så flere vælger det, og dem, der allerede har deres hverdag på skolerne, får lyst til at blive der hele arbejdslivet. Derfor er det vigtigt, at parterne blandt andet snakker om at skabe bedre lærerstartsordninger og om mulighederne for at dygtiggøre sig og gøre karriere i skoleverdenen.

Lovede brev ”om kort tid”: Knap to måneder senere har parter stadig ikke hørt noget

Læs også

Magnus Heunicke: Lærernes arbejdsvilkår skal drøftes i en trepart

Læs også

Har du styr på, hvad regeringen har lovet skolen?

Hvis lærerne Louise og Jacob kunne bestemme: Forældresamarbejde skal være en del af trepartsaftale

DLF før trepart: Milliarderne skal gå til lærere og faglighed

Lovede brev ”om kort tid”: Knap to måneder senere har parter stadig ikke hørt noget