Arbejder på Stouby Skole mellem Horsens og Vejle. Er 41 år og har været lærer i fem år.
”Jeg synes helt klart, man skal lytte til dem, der står i skolen hver dag,” siger Louise Sandie Schmidt Holm om trepartsaftalen.
Men hun har sine forbehold. Hun har læst, at man også lyttede til lærerne, da man lavede folkeskolereformen i 2013, men hun oplever ikke, at den har løst skolens problemer. Derfor bør man overveje, hvad der skal ske, hvis heller ikke trepartsaftalen viser sig at være løsningen.
”Har vi en plan B? Jeg kunne godt frygte, at det går galt på en eller anden måde.”
Ønske 1: Flere timer med to voksne
”Jeg er 41 år og føler ikke, det er så længe siden, jeg selv gik i skole. Dengang turde jeg ikke sige min lærer imod, sidde med fødderne på bordet eller tygge tyggegummi, hvis jeg havde fået at vide, at det måtte jeg ikke. Men det er mange børn ligeglade med i dag. Når det bliver italesat, spørger de: 'Hvorfor må jeg ikke det?' Man skal diskutere alt. Det synes jeg er enormt frustrerende.”
Louise Sandie Schmidt Holm oplever meget uro, og hun hører fra kollegaer, at det er blevet værre efter inklusionen. Hun er ikke imod inklusion. Tværtimod mener hun, at folkeskolen skal være et sted, hvor børn, der har det svært, også kan være en del af fællesskabet.
Men hun oplever, at det kan være svært for én lærer alene at håndtere en hel klasse med mange forskellige behov. Derfor håber hun, at flere timer med to voksne – allerhelst lærere - bliver en del af trepartsaftalen.
”Det handler ikke om, at jeg ikke vil have børn med forskellige behov i min klasse. Det handler om, at vi skal have ordentlige rammer for at kunne lykkes med opgaven.”
Ønske 2: En plan for situationer, der eskalerer
Louise Sandie Schmidt Holm håber også, at parterne i aftalen vil udarbejde nogle tydelige retningslinjer for, hvordan lærere skal håndtere situationer, hvor en elevs adfærd eskalerer. Hvis et barn – eller en lærer for den sags skyld – skifter skole, vil retningslinjerne være de samme.
Hun ser ikke den nye lov om fysisk guidning, der forventes at blive fremsat i oktober, som en god løsning.
”Jeg vil gerne påpege meget kraftigt, at jeg synes, det er forkert at bruge magt. Det ligger slet ikke til mig. Jeg bliver også bekymret på mine egne og på børnenes vegne,” siger hun.
Bekymret for, at en fysisk indgriben kan opleves voldsomt for eleven, og at man som lærer kan komme til at tage for hårdt fat i en situation, der er eskaleret.
”Jeg synes, vi skal have nogle andre og tydelige redskaber til de situationer, før vi står midt i dem.”
Ønske 3: Rammer for forældresamarbejde
Louise Sandie Schmidt Holm oplever sommetider forældre, som forsøger at styre meget af det, der foregår i skolen omkring deres barn, og som beder om særaftaler.
Det kan for eksempel være elever, der skal sidde med en squishy i hænderne. Det kan forstyrre undervisningen, fordi andre elever spørger, hvorfor de ikke må få en.
Hvis Louise Sandie Schmidt Holm beder en elev om at pakke den væk, kan hun opleve, at eleven svarer, at mor og far har sagt, at hun eller han skal sidde med den.
”Jeg kan blive mødt med, at jeg ikke forstår barnet, eller at forældrene går til ledelsen og siger, at jeg ikke vil hjælpe deres barn. Men jeg har også 20 andre børn i klassen, som jeg skal tage hensyn til.”
Det kan også være forældre, som ønsker flere pauser til deres børn, fordi de er trætte, når de kommer hjem. Men selvom Louise Sandie Schmidt Holm ikke nødvendigvis oplever eleverne som trætte i skolen og ser et behov for flere pauser, kan ønsket alligevel ende med at blive imødekommet.
”Jeg synes, vi skal have en fælles forståelse af, at forældrene kender deres barn hjemmefra, mens vi kender barnet i skolens fællesskab. Begge perspektiver er vigtige. Men der skal også være tillid til, at jeg træffer nogle professionelle beslutninger til gavn for hele klassen.”
For Louise Sandie Schmidt Holm handler det derfor ikke om at få forældrene længere væk fra skolen.
”Tværtimod. Vi har brug for forældrene. Men vi har også brug for tydelige rammer for, hvem der beslutter hvad. For hvis alle 21 børn skal have individuelle løsninger, fordi deres forældre ønsker det, så bliver det meget svært at skabe et fællesskab, der fungerer for alle.”
Hvis lærerne Louise og Jacob kunne bestemme: Forældresamarbejde skal være en del af trepartsaftale
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.