Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Trepart

Hvis lærerne Louise og Jacob kunne bestemme: Forældresamarbejde skal være en del af trepartsaftale

Portrætfoto af lærer Louise Sandie Schmidt Holm og lærer Jacob Schmidt Mørch.
Foto: Privat

Folkeskolen har spurgt to lærere, hvad de mener om, at regeringen vil indgå en trepartsaftale om skolen. Tror de på projektet? Og hvilke udfordringer fra hverdagen håber de, der bliver løst?

Katrine Rosenbæk
Katrine Rosenbæk Journalist
2 kommentarer
24. september 2026, kl. 04:28
2 kommentarer

Der er en fælles forståelse, som læreren Louise Sandie Schmidt Holm håber, lærere og forældre kan nå.

At forældrene kender deres barn hjemmefra, mens hun og hendes kollegaer kender barnet i skolens fællesskab. At begge perspektiver er vigtige. Men at der skal være tillid til, at hun som lærer træffer professionelle beslutninger til gavn for hele klassen.

Folkeskolen har spurgt to lærere om deres holdning til, at regeringen nu vil indgå en såkaldt trepartsaftale om folkeskolen.

Her skal regeringen sammen med arbejdsgiverne (KL) og lønmodtagerne (bl.a. Danmarks Lærerforening) - og skolens brugere (forældrenes og elevernes organisationer), findes fælles løsninger på skolens problemer.

Læs også

Featured image for Magnus Heunicke: Lærernes arbejdsvilkår skal drøftes i en trepart
Arbejdsvilkår

Magnus Heunicke: Lærernes arbejdsvilkår skal drøftes i en trepart

Vi har spurgt dem, hvad de oplever som udfordringer. Hvilke store knaster i deres hverdag håber de, der bliver løst? Og hvad ser de som gode løsninger?

Louise Sandie Schmidt Holm

Læreren Louise Sandie Schmidt Holm.
Foto: Privat

Arbejder på Stouby Skole mellem Horsens og Vejle. Er 41 år og har været lærer i fem år.

”Jeg synes helt klart, man skal lytte til dem, der står i skolen hver dag,” siger Louise Sandie Schmidt Holm om trepartsaftalen.

Men hun har sine forbehold. Hun har læst, at man også lyttede til lærerne, da man lavede folkeskolereformen i 2013, men hun oplever ikke, at den har løst skolens problemer. Derfor bør man overveje, hvad der skal ske, hvis heller ikke trepartsaftalen viser sig at være løsningen.

”Har vi en plan B? Jeg kunne godt frygte, at det går galt på en eller anden måde.”

Ønske 1: Flere timer med to voksne

”Jeg er 41 år og føler ikke, det er så længe siden, jeg selv gik i skole. Dengang turde jeg ikke sige min lærer imod, sidde med fødderne på bordet eller tygge tyggegummi, hvis jeg havde fået at vide, at det måtte jeg ikke. Men det er mange børn ligeglade med i dag. Når det bliver italesat, spørger de: 'Hvorfor må jeg ikke det?' Man skal diskutere alt. Det synes jeg er enormt frustrerende.”

Louise Sandie Schmidt Holm oplever meget uro, og hun hører fra kollegaer, at det er blevet værre efter inklusionen. Hun er ikke imod inklusion. Tværtimod mener hun, at folkeskolen skal være et sted, hvor børn, der har det svært, også kan være en del af fællesskabet.

Men hun oplever, at det kan være svært for én lærer alene at håndtere en hel klasse med mange forskellige behov. Derfor håber hun, at flere timer med to voksne – allerhelst lærere - bliver en del af trepartsaftalen.

”Det handler ikke om, at jeg ikke vil have børn med forskellige behov i min klasse. Det handler om, at vi skal have ordentlige rammer for at kunne lykkes med opgaven.”

Ønske 2: En plan for situationer, der eskalerer

Louise Sandie Schmidt Holm håber også, at parterne i aftalen vil udarbejde nogle tydelige retningslinjer for, hvordan lærere skal håndtere situationer, hvor en elevs adfærd eskalerer. Hvis et barn – eller en lærer for den sags skyld – skifter skole, vil retningslinjerne være de samme.

Hun ser ikke den nye lov om fysisk guidning, der forventes at blive fremsat i oktober, som en god løsning.

”Jeg vil gerne påpege meget kraftigt, at jeg synes, det er forkert at bruge magt. Det ligger slet ikke til mig. Jeg bliver også bekymret på mine egne og på børnenes vegne,” siger hun.

Bekymret for, at en fysisk indgriben kan opleves voldsomt for eleven, og at man som lærer kan komme til at tage for hårdt fat i en situation, der er eskaleret.

”Jeg synes, vi skal have nogle andre og tydelige redskaber til de situationer, før vi står midt i dem.”

Ønske 3: Rammer for forældresamarbejde

Louise Sandie Schmidt Holm oplever sommetider forældre, som forsøger at styre meget af det, der foregår i skolen omkring deres barn, og som beder om særaftaler.

Det kan for eksempel være elever, der skal sidde med en squishy i hænderne. Det kan forstyrre undervisningen, fordi andre elever spørger, hvorfor de ikke må få en.

Hvis Louise Sandie Schmidt Holm beder en elev om at pakke den væk, kan hun opleve, at eleven svarer, at mor og far har sagt, at hun eller han skal sidde med den.

”Jeg kan blive mødt med, at jeg ikke forstår barnet, eller at forældrene går til ledelsen og siger, at jeg ikke vil hjælpe deres barn. Men jeg har også 20 andre børn i klassen, som jeg skal tage hensyn til.”

Det kan også være forældre, som ønsker flere pauser til deres børn, fordi de er trætte, når de kommer hjem. Men selvom Louise Sandie Schmidt Holm ikke nødvendigvis oplever eleverne som trætte i skolen og ser et behov for flere pauser, kan ønsket alligevel ende med at blive imødekommet.  

”Jeg synes, vi skal have en fælles forståelse af, at forældrene kender deres barn hjemmefra, mens vi kender barnet i skolens fællesskab. Begge perspektiver er vigtige. Men der skal også være tillid til, at jeg træffer nogle professionelle beslutninger til gavn for hele klassen.”

For Louise Sandie Schmidt Holm handler det derfor ikke om at få forældrene længere væk fra skolen.

”Tværtimod. Vi har brug for forældrene. Men vi har også brug for tydelige rammer for, hvem der beslutter hvad. For hvis alle 21 børn skal have individuelle løsninger, fordi deres forældre ønsker det, så bliver det meget svært at skabe et fællesskab, der fungerer for alle.”

Jacob Schmidt Mørch

Læreren Jacob Schmidt Mørch.
Foto: Privat

Arbejder på Distriktsskolen i Løgumkloster i Sønderjylland. Er 35 år og har været lærer i fire år.  

Det er ingen overdrivelse at beskrive Jacob Schmidt Mørch som kritisk over for trepartsaftalen.

”Det er en måde, hvor de kan padle rundt om problemet uden at sætte noget i gang,” siger han.

Han synes, det er fedt, regeringen vil inddrage de forskellige parter. Men han studser over, at allerede inden, de går i gang, har de besluttet sig for, at skærmene er problemet, siger han.

Ønske 1: Flere muligheder for at gøre noget ved ”uromagere”

Jacob Schmidt Mørch skal ofte diskutere og forhandle med sine elever, og han har mange ”uromagere”, som han kalder dem for. Ofte er han ret magtesløs over for dem.

Hvis hans elever råber og siger, at de gider ikke, så siger Jacob Schmidt Mørch, at det skal de, og at hvis de ikke gør, så … ”Ja, hvad gør du så?” spørger eleverne.

”Der har jeg tabt,” konstaterer Jacob Schmidt Mørch, selvom han erkender, at det er hans opgave at få dem til at høre efter.

”Jeg er tom for ideer til, hvad jeg skal gøre, når indstillingen er, ”hvorfor skal jeg lære det her” og ”jeg gider ikke”.

I en ny trepartsaftale ser han gerne, at lærerne får flere sanktionsmuligheder. En lov, der tillader fysisk guidning af elever, er et skridt i den rigtige retning, mener han, men han efterlyser flere konkrete tiltag. For eksempel at en elev kan sendes hjem på en 'tænker' efter tre gange at være blevet sendt op til ledelsen. Han forestiller sig, at det kan give nogle elever et nyt syn på værdien af et fællesskab.

Ønske 2: Giv lærerne autoriteten tilbage

Her er Jacob Schmidt Mørch og regeringen enige: Lærerne skal have autoriteten tilbage.

Spørgsmålet er bare, hvordan man tager den tilbage?

”Man lader læreren tage beslutningen om, hvad der er en den bedste undervisning,” svarer Jacob Schmidt Mørch. Han kalder de nye fagplaner, som træder i kraft til næste skoleår, for et skridt i den rigtige retning, men det løser ikke problemet alene.  

Der skal også bedre forberedelsesvilkår til. Selv bruger Jacob Schmidt Mørch ofte aftenen på at forberede sig, for han har ikke tid i forberedelsestiden. Der ligger der møder, elevsamtaler, trivselssamtaler, ”jeg kunne blive ved.”

Ønske 3: Disciplin - og respekt fra forældrene

Sommetider når Jacob Schmidt Mørch rækker ud til en forælder, fordi en elev har svært ved at finde roen til at for eksempel at læse, får han besked på, at så må han gøre noget mere som lærer.

Og jo, han har et ansvar, medgiver Jacob Schmidt Mørch, men det har forældrene også, mener han.

”Derhjemme ligger det at opdrage eleverne til at respektere og acceptere, at livet kan være kedeligt og svært, og at det ikke altid er 100 procent retfærdigt. Imens har skolen et ansvar for, at undervisningen er på et niveau, hvor eleverne får noget ud af det.”

Men det kan være svært, når eleverne ikke kan sidde stille og forstyrrer undervisningen. Her efterlyser Jacob Schmidt Mørch noget mere disciplin fra elevernes side og respekt fra forældrene for hans profession.

Hvordan det skal kunne løses trepartsaftalen, må være op til parterne at finde ud af.

2 kommentarer

Læs også

  • Magnus Heunicke til pressemøde om Pisa-resultater. Lars Løkke tv.
    Arbejdsvilkår

    Magnus Heunicke: Lærernes arbejdsvilkår skal drøftes i en trepart

  • Pisa-pressemøde - ministre på række
    Pisa

    Regeringens svar på Pisa: Totalforbud mod mobiltelefoner i skolen og en ny trepart

2 relaterede artikler
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Hvis lærerne Louise og Jacob kunne bestemme: Forældresamarbejde skal være en del af trepartsaftale

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS