En trebenet taburet på podiet foran de 300 delegerede var det visuelle udtryk for, hvad der optager Danmarks Lærerforening allermest lige nu.
Formand Gordon Ørskov Madsen overrakte en fiks foldetaburet til både formanden for KL, Peter Rahbæk Juel (S), og undervisningsminister Magnus Heunicke (S), da de besøgte Lærerforeningens kongres tirsdag.
Som symbol på den trepartsforhandling, de tre meget snart skal i gang med.
Fra talerstolen antydede Magnus Heunicke størrelsen af det pengebeløb, han mener, der skal tilføres folkeskolen. Han gav nemlig økonomiprofessor Nina Smith ret i, at folkeskolen har et efterslæb i forhold til den økonomiske udvikling. Og dét finansieringshul har hun anslået til fire milliarder kroner årligt.
Så det kan altså være et beløb af den størrelse, der ligger på bordet ved de kommende trepartsforhandlinger.
”Varige midler,” understreger Gordon Ørskov Madsen, ”og er det så nok? Nej, men hvornår er det nok? Det er i hvert fald et markant løft, der kan gøre en forskel, hvis man vel at mærke bruger pengene klogt, så de bliver i skolen,” siger han til Folkeskolen.
En norsk model?
Fra talerstolen gav Peter Rahbæk Juel udtryk for, at KL og lærerne er enige om meget mere, end de er uenige om.
Men i et interview til Altinget samme dag advarede han kraftigt imod en finansieringsmodel for folkeskolen, der begrænser kommunernes mulighed for at prioritere.
Det handler om at redde folkeskolen. Hvis vi lader udviklingen fortsætte som nu, så har vi ikke en fælles skole med bred folkelig opbakning om 20 år
Gordon Ørskov Madsen Formand for Danmarks Lærerforening
Og dér tegner sig nok den væsentligste knast i de kommende forhandlinger mellem de tre parter, KL som arbejdsgiver, DLF som arbejdstagernes repræsentant og så regeringen.
”Det er ikke nok, at pengene kommer ud til den enkelte skole, hvis kommunen så med den anden hånd kan fjerne nogle andre penge,” siger Gordon Ørskov Madsen.
Ifølge lærerformanden vil regeringen denne gang være helt sikker på, at de milliarder, den afsætter, går til flere lærere. Samtidig taler han dog slet ikke for en statsskole – han ønsker fortsat, at skolerne skal styres lokalt, hvor man kender de lokale behov og forhold.
Kan du pege på et land, vi kan sammenligne os med, hvor man har fundet en finansieringsmodel, der fungerer?
”Norge har jo fundet en model, der bygger på det, de kalder ‘lærertæthed’, og der har de efterhånden fået nogle erfaringer, som man kunne lade sig inspirere af.”
I Norge er der en fastlagt norm, som siger, at der i børnehaveklasse til 3. klasse skal være én lærer per 15 elever og for 4. til 9. klasse én lærer per 20 elever. Ikke forstået som klassekvotient, men som et gennemsnit på skolen.
Vil redde folkeskolen
”Men det kan ikke stå alene, og det gør det heller ikke i Norge,” understreger Gordon Ørskov. ”Der kan være elever med særlige behov og socioøkonomiske udfordringer, som kræver flere lærere.”
”På Christiansborg er de også trætte af at formulere store ambitioner på folkeskolens vegne og sende penge, som de så må se forsvinde andre steder hen. Så det er en bunden opgave.”
For Gordon Ørskov er det ikke godt nok at sætte de ekstra penge ind i skolernes såkaldte timebank.
Så kommer de ganske vist ud på den enkelte skole, men dels forhindrer det ikke kommunalbestyrelsen i at fjerne spare et andet sted på skolens budget, dels kan timebanken også bruges til for eksempel at udvide åbningstid eller bemanding i sfo’en og andre ting, der ikke kommer undervisningen direkte til gavn.
”Hvis vi skal løfte undervisningens kvalitet, nytter det ikke, at pengene går til alt muligt andet,” siger han og understreger, at det selvfølgelig skal være op til den enkelte skole at beslutte, hvordan man vil højne elevernes faglige niveau – om det fx er ved holddeling, tolærerordninger eller måske ekstra specialpædagogiske indsatser i klassen.
”Det handler om at redde folkeskolen. Hvis vi lader udviklingen fortsætte som nu, så har vi ikke en fælles skole med bred folkelig opbakning om 20 år,” lyder det fra lærerformanden.
Han var ikke spor overrasket, da den internationale Pisa-undersøgelse viste et markant fald i danske 15-åriges faglige niveau.
”Dem, der blev overrasket, har ikke fulgt med, vil jeg vove at påstå.”
Arbejdsvilkår som nøglen
I årevis har det været kendt, at op mod en femtedel af dem, der skal undervise eleverne i den danske folkeskole, ikke har en læreruddannelse, at alt for få læser til lærere, og at rigtig mange af dem kun holder til få år i folkeskolen, før de finder noget andet at lave.
Derfor var budskabet fra lærerkongressen til de to andre parter i den kommende trepart også, at ordentlige arbejdsvilkår for lærerne, herunder balance mellem tid og opgaver, er afgørende, hvis lærerne skal lykkes med at skabe god og motiverende undervisning, der løfter eleverne fagligt, socialt og personligt.
Ét punkt mere fyldte på to-dages-kongressen i Nyborg. Nemlig diskussionen af, om der fortsat skal være kongres hvert år. Et stort flertal besluttede, at der fremover skal gå to år i mellem. Undtagen, når man som i 2028 skal fastlægge lærernes overenskomstkrav.
”Det var en rigtig god debat. Vi har brug for at prioritere, og det er ikke altid, at kongressen er bedst egnet til de vigtige samtaler. Kongressen beholder sin betydning som foreningens øverste besluttende organ, men vi har udviklet en række nye forsamlinger, hvor vi løbende udvikler vores politik. Og vi kan ikke bare blive ved at fylde på – så bliver den her forening overophedet.”
DLF før trepart: Milliarderne skal gå til lærere og faglighed
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.