Danske politikere står i kø for at kontrollere og styre folkeskolen ned til mindste detalje. Det er blevet denne regerings varemærke. Men også Socialistisk Folkepartis uddannelsespolitiske ordfører, Pernille Vigsø Bagge, melder sig nu blandt de politikere, der tror, at man på en demokratisk humanistisk måde kan styre skolens indre liv med kontrol, forbud og overvågning. Hun vil ad lovens vej have indført forbud mod mobning.

Det hører uomtvisteligt til lærerens opgave at forsøge at forebygge mobning og løse sociale problemer i en klasse. Men forslaget om forbud virker ikke gennemtænkt. Skolens fodfolk vil have endog meget vanskeligt ved at administrere en sådan lov, fordi det er kompliceret at identificere mobning fra anden social udveksling. De færreste elever er i stand til at skelne mellem drillerier, problemer, interessemodsætninger, kulturforskelle, konflikter og mobning. Der er en tendens til, at det meste kaldes mobning. Af samme grund er det også vanskeligt at have fuld tillid til sammenlignende empiriske undersøgelser i forskellige lande. Forbud kan medføre karikaturlignende forhold mellem eleverne og bringe lærerne på mellemhånd i problemløsninger. I USA har 15 stater indført love, der forbyder mobning og afvigende adfærd gennem hele grundskolen. I Connecticut er det således forbudt at sende onde blikke til andre børn. I Louisiana må børnene ikke sidde alene i frikvarteret.

Hvad er da samfundets bedste våben mod mobning i skolen? Det er, at både forældre og lærere er ordentlige rollemodeller. Det er at tydeliggøre de vigtige aspekter, der handler om magtrelationer, empati og samarbejde i konkrete situationer, hvor tydelige og socialt årvågne lærere handler med den autoritet, samfundets og forældrenes tillid udstyrer dem med.