'Den ene bror var så klog, at han kunne hele leksikonet, og det både forfra og bagfra'.

Ovenstående er citeret efter hukommelsen fra H.C. Andersens eventyr 'Klods-Hans', men det kunne lige så godt være en omskrivning af det udkast til en ny læreruddannelse, undervisningsministeren ikke har sendt på gaden, men som alligevel cirkulerer. En person, hvis fag-faglighed er uangribelig, skal være prototypen på den kommende folkeskolelærer. Det er i orden, at fagligheden er uangribelig. Det, der mangler, er så en klar definition af, hvilke områder den faglighed så dækker. Er en zoolog bedre til at undervise i biologi end en biologilærer? Eller ved han bare mere om dyr?

Hvad er anvendelig faglighed, og hvad er bare viden?

For Klods-Hans' bror viste det sig, at hele den faglighed, han havde som grundlag for at fri til prinsessen, bare var viden. 'Hva' be' hva'' svarede han, da alt det, han havde læst og lært, skulle sættes ind i virkelighedens utaknemmelige ramme. 'Hva' be' hva' er nok det svar, føromtalte zoolog kan give, hvis en forælder spørger, om det mon vil være en god idé at lade sin lille pode få et kæledyr for at lære at have ansvar.

Jeg har ikke noget imod hverken zoologer eller andre faggrupper. Men jeg har noget imod politikere og embedsmænd, der i den grad er optaget af struktur og plantænkning, at de lader hånt om det arbejde, der foregår i folkeskolen i dag. At de mere eller mindre bevidst siger: Vi kan godt leve med det sociale fis, der foregår nu, hvis bare vi ved, at det vil få en ende. Og jeg har noget imod en minister, der først står i spidsen for et udviklingsprogram til 400 millioner kroner, dernæst får vedtaget en flot folkeskolelov, der bygger på programmets resultater, og til sidst forsøger at få sneget en læreruddannelseslov gennem Folketinget, der i den grad gør, at der ikke vil være kvalificeret personale til at realisere omtalte lov.

Med den nugældende læreruddannelseslov blev en stor del af ansvaret for læreruddannelsens helhed fjernet fra ministeriet og placeret på de enkelte (og alt for mange) seminarier. Det var slemt nok. Med sit nuværende udkast rykker ministeren ansvaret endnu længere ud, nemlig til den enkelte seminarielærer. Andet kan næppe tolkes af hans halvering af timerne til de pædagogiske fag.

Spørgsmålet er så, om det er det rigtige sted at placere helheden. Om enhver universitetsuddannet og knagende faglig dygtig liniefagslærer på ethvert seminarium har en så stor viden om og erfaring med arbejdet i folkeskolen, at han umiddelbart kan inddrage halvdelen af den kompetence, der indtil videre ligger i de pædagogiske fag.

Det mener jeg er illusorisk. Konsekvensen vil blive, at der ikke blot er lige så mange læreruddannelser, som der er seminarier, men lige så mange, som der er seminarielærere. Og om der så vil være grundlag for en fælles folkeskolelov, er jeg stærkt i tvivl om.

Ministeren og andre kan sagtens få fagligt velfunderede lærere. Vejen er bare en anden, nemlig at skabe rammerne for nogle solide faglige miljøer på uddannelsesstederne. Miljøer, der ikke blot refererer, men rent faktisk udfører den faglig-pædagogiske forskning.

Det er dybest set den måde, ministeren tænkte, da han gennemførte folkeskoleloven. Det vil klæde ham at tænke på den måde igen.

Peter Hindsgaul

Lille Andst