Man må undre sig over, hvis ærinde bladet går ved at referere fra et internt arbejdspapir. Den slags bevidst lækage gavner erfaringsmæssigt ikke igangværende drøftelser.

Sådan skriver undervisningsminister Ole Vig Jensen i et langt indlæg inde i bladet.

Det drejer sig om Folkeskolens artikel i nummer 46, hvor der blev lagt en række oplysninger frem fra en fortrolig skitse til en ny læreruddannelse, som i disse uger forhandles mellem partierne på Christiansborg.

Nu har Folkeskolen ikke for vane at gå 'nogens' ærinde, men i det konkrete tilfælde kan der svares temmelig præcist på det stillede spørgsmål: Folkeskolen går folkeskolens ærinde.

Og der gemmer sig såmænd et svar mere i slutningen af ministerens eget indlæg.

'Jeg ser frem til, at vi nu når et hurtigt resultat, så et lovforslag kan fremlægges med henblik på vedtagelse i denne samling', skriver Ole Vig Jensen. Det er det, som er - eller kunne være blevet - et problem. Hvis det fortrolige papir ikke var kommet frem, kunne partierne have forhandlet alt på plads, før lovforslaget blev fremsat. Uden den grundige debat, som Undervisningsministeriets tidligere direktør for folkeskolen og seminarierne, Asger Baunsbak-Jensen, efterlyste i sidste uge.

- Giv jer tid, sagde han til Folketinget og ministeren.

- Der har ikke være den offentlige debat, som er nødvendig, før der gennemføres en stor uddannelsesreform.

Det er dét, der er sagens kerne. I næsten hvert nummer kan Folkeskolen bringe ugens tilbud på undersøgelser. Om læsning, matematik, naturfag, økonomi eller skolebøger. Om højdespringere og mønsterbrydere eller læsning igen igen.

Og endnu flere følger. Om forventninger, om kvalitet, om urolige børn. Bestilt og betalt af Undervisningsministeriet. Undersøgelserne står i kø ved skoleporten og i bogreolerne.

Fordi der er bred enighed om, at det, der foregår i skolen, er vigtigt for det enkelte barn og for samfundet og kræver stor grundighed og seriøsitet både i det daglige arbejde, og når der skal laves om på noget.

Men endnu inden der var kommet én eneste lærer ud fra seminariet med eksamen efter den gældende lov, besluttede ministeren, at uddannelsen skulle laves fundamentalt om. Der var hverken brug for erfaringer eller undersøgelser.

Det er godt med en handlekraftig og viljefast minister, og det er rigtigt, at læreruddannelsen ikke er uden problemer. Det myldrer med prøver. Og måske myldrer det ikke alle steder lige meget med studerende. Måske har lille Danmark ikke én læreruddannelse, men nærmere 18, fordi decentraliseringen er løbet løbsk.

Måske.

Det er godt, at der bliver sat fokus på svaghederne. Men derfra og så til at hasteforhandle en radikalt anderledes uddannelse igennem uden grundige undersøgelser og uden folkelig debat er der langt.

Derfor offentliggjorde Folkeskolen skitsen. Og derfor er det godt, at undervisningsministeren går ind i debatten med sine argumenter.

-th

Læs Ole Vig Jensens indlæg side 35

Endnu inden der var kommet én lærer med den nye uddannelse, skulle loven laves om