Brændbart materiale

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Undertegnede har anskaffet sig en cd-rom-brænder til skæg og ballade. Og til backup af vigtige dokumenter - naturligvis. Naturligvis, fordi en cd-rom-brænder for mange mennesker er pseudonym med kopiering af alskens slags 'brændbart materiale'. En påstand, der sikkert også involverer mange lærere. En cd-rom-brænder er meget praktisk. Den kan gemme nøjagtige kopier af dokumenter, så man kan sove trygt og fri for mareridt om ødelæggende data-virus. Uheldigvis er det dermed også muligt at fremstille nøjagtige kopier af almindelige lyd-cd'er, spil-cd'er, video-cd'er med mere. Men den slags kopiering er ikke lovlig og efterhånden et voldsomt problem for IT-branchen.

Det er uhyre vigtigt at involvere børn i dette lov-etiske paradoks. Vi ser igennem fingrene med, at vores børn udveksler cd-rom'er, der ofte indeholder for hundredetusinder kroner ulovligt software, men straffer dem, hvis de hugger en pose chips hos købmanden. Hvorfor er det så svært at håndtere 'bløde' handelsvarer?