Anmeldelse

Udbrændt?

Brug dig selv bedre

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Bogen henvender sig meget personligt til læseren. Allerede på de første sider mærker man, at forfatterne brænder for at give deres budskab videre: Udbrændthed slår ikke ned som lyn fra en klar himmel, men er en proces, der kan forebygges og heles gennem en personlig indsats.

Det er muligt at gribe ændrende ind, når man er opmærksom på symptomer og tager dem alvorligt. Det er den indsats, bogen giver konkrete ideer til at gennemføre.

Bogen beskriver, hvad udbrændthed er, hvordan det viser sig, og hvorfor kroppen reagerer, som den gør. Gennem tolv punkter i prioriteret rækkefølge beskrives vigtige aspekter af den personlige indsats for at opnå en mere afbalanceret livssituation. Hvert punkt rummer forklaring, eksempler og relevante øvelser. Læseren inviteres til at vælge indsats ud fra de punkter, der giver størst genkendelighed, og hvor behovet føles stærkest.

Bogen er let at læse. Stoffet suppleres med casestories, digte og citater. Teoretiske betragtninger er holdt på et introducerende niveau, dog med henvisning til supplerende litteratur i bogens slutning. Bogen henvender sig direkte til læseren, ofte argumenterende ud fra postulerede fælles erfaringer mellem læser og skribent.

Jeg tror, det kommer meget an på ens personlige stil og teoretiske ballast, om man føler sig godt taget af og vist på vej eller bliver irriteret over bogens form.