Mon han vil lykkedes?

'Alle venter da også, at han vil lykkes med det' eller, endnu værre, 'alle venter da også, at han vil lykkedes med det'. At lykkes med noget er et nyere kapitel i den lange føljeton om engelsk påvirkning af dansk. Tidligere kunne man have held med noget, eller noget kunne lykkes for en. Det var ikke muligt at lave konstruktioner med levende subjekt plus lykkes. Det kunne lykkes tigeren at indhente gazellen, men tigeren kunne ikke lykkes med at indhente gazellen. Det er engelsk, muligvis også svensk, der ligger bag den nye danske konstruktion, som også har det for sig i forhold til have held til eller have held med, at tilfældets slumpetræf er noget nedtonet, og at det er mere mundret, end at noget lykkes for nogen.

Det bliver også mere og mere almindeligt at bruge lykkedes for lykkes, både i infinitiv og præsens. Vi håber, det vil lykkedes for dig, og der er ingen tvivl om, at det lykkedes tigeren at indhente gazellen. Det gør sidste sætning formelt tvetydig. Fænomenet kan minde om, hvad der ofte sker med synes/syntes. Både i skriftsprog og talesprog (for eksempel hos forhenværende statsminister Anker Jørgensen) bruges syntes ofte som præsensform: Jeg syntes nu, vi skal overlade afgørelsen til arbejdsmarkedets parter.

Skal den nye brug af lykkedes og syntes som præsensformer forklares, må den nok tilskrives hyperkorrektion. Af de to konkurrerende former vælger man den mest komplette, den med flest enheder (bogstaver, lyde). Men derved bryder man en helt generel systematik, ifølge hvilken -t/-de/-ede (dentalsuffikser) er knyttet til imperfektum. Bekæmp fænomenet med røde streger.

Men accepter 'han vil lykkes med det'. Denne konstruktion lader sig ikke udrydde, og den har heller ikke så fundamentale sprogbygningsregler imod sig.

Professor Higgins