I et indlæg i Folkeskolen nummer 15 reagerede jeg på nogle på­stande, som Niels Christian Sauer fremførte i Folkeskolen nummer 13. Sauer giver mig ikke svar på mine spørgsmål, men jeg bliver i stedet præsenteret for nogle synspunkter i Folkeskolen nummer 16. Jeg får at vide omkring de tillidsvalgte, »at de aldrig har ønsket denne svulmende decentrale opgavemængde, og de er død­trætte af at stå så relativt alene i det ene opslidende tovtrækkeri efter det andet med en økonomisk trængt modpart«.

Men jeg får ikke noget svar på det, jeg spurgte om i mit indlæg i Folkeskolen nummer 15:

»Kan en ny centralt aftalt arbejdstidsaftale sikre lærerne fra Gedser til Skagen ens arbejdsbetingelser og deraf følgende råderum?«

Er en privatisering af lærerarbejdet bedre end en lokal aftaleret?

Er den lokale aftaleret til salg for en tilbagevenden til 24,98?

Jeg glæder mig til at få svar, for jeg kan jo se af Sauers indlæg, at også han anerkender, at kommunerne er økonomisk trængte, og at den decentrale opgavemængde er svulmende.

Som jeg har nævnt i mit tidligere indlæg, er det min opfattelse, at den lokale aftaleret synliggør forskellene fra Gedser til Skagen.

Så længe jeg ikke er blevet præsenteret for, hvorledes de nuværende centralt aftalte timepuljer (375, 155 og de 75) tænkes sammen med flere centrale aftaler på arbejdsopgaver, som aftales via kredse og tillidsrepræsentanter, er det mit synspunkt, at lærerne er bedre tjent med en synliggørelse af de lokale forskelle.

Som tilhænger af professions­idealet finder jeg, at en ny arbejdstidsaftale skal passe til såvel professionsidealet som en kommunal virkelighed, der kan ytre sig ved forskellighed på vilkårssiden.