Budskabet om Inge Bruns alt for tidlige død kom den 3. april. Aage har mistet en trofast hustru, og Hotherskolen i Haarlev har mistet en af sine mest respekterede lærere.

Gennem mange år har Inge Brun været den, der stod i spidsen for specialundervisningen på Hotherskolen. Som test- og kontaktlærer var hun koordinatoren, der samlede de mange tråde, så der blev sammenhæng og kontinuitet i skoledagen for de børn, der stod hendes hjerte nær og som havde særlig hjælp behov. Hun var dybt involveret i det skolepsykologiske arbejde, og da skolen i en periode ikke havde sin faste skolepsykolog, løste hun på bedste måde de opgaver, der skulle klares. Inge Brun var altid parat til at løse de opgaver, der pressede sig på, hvad enten det handlede om specialundervisning eller om den almindelige undervisning, hvor hendes interesseområder var matematik og biologi.

Inge Brun havde sine kollegers tillid. Gennem flere år har hun været formand for lærerrådet og mødeleder, da den funktion opstod.

Det sidste år har været strengt for Inge. Med ukuelig optimisme kæmpede hun mod den kræftsygdom, der nu fik overtaget, og under hele sygdomsforløbet så hun frem til at skulle fejre sit 40-års-jubilæum til august. Det betød meget for hende at kunne fejre denne mærkedag, men det fik hun altså ikke lov til.

Her ved Inge Bruns død rinder der mig et lille vers i hu. Frit efter hukommelsen lyder det således:

Jeg dør en lille smule for hver en dag, der går.

Jeg bærer døden i mig igennem livets år.

En nat, måske en martsnat, så mild af regn og tø

vil jeg gå bort i mørket og holde op at dø.

Inge Brun er gået bort i mørket og holdt op med at dø, og mindet om hende og hendes livsværk lever.

Æret være Inge Bruns minde.

På Hotherskolens vegne

Knud Rasmussen

pensioneret skoleinspektør