Det begyndte for nogle år siden, hvor jeg anskaffede et eksemplar af noget ganske nyttigt, avanceret og billigt. Det var »Det levende Danmarkskort« udgivet af Kort- og Matrikelstyrelsen på en cd-rom ganske enkelt et interaktivt medie. Jeg blev faktisk ret betaget af det kort, og for ligesom at holde jordforbindelsen, kære læser, så skal jeg lige indrømme, at jeg holder meget af landkort. Men til den elektroniske udgave kan man via computer tilslutte en GPS (Global Positioning System), og jeg fik jo ret hurtigt fat i en håndholdt GPS af mærket Garmin, og den var absolut overkommelig rent prismæssigt.

Det var indkøbt med henblik på noget undervisning. Jeg har så kørt endog sejlet rundt med det udstyr på og ved min bærbare computer, vist det til kollegaer, snakket og gestikuleret om mulighederne for ved dette udstyr at skabe en ny og mere spændende undervisning, men hver gang blev jeg afkrævet en konkretisering af mine undervisningsdrømme, og så blev jeg tør i munden. Det irriterede mig en del, også fordi jeg inderst inde var helt overbevist om, at jeg havde fat i noget, som kun kunne udvikle sig til noget spændende.