'Jeg har ikke noget imod, at vi bevilger 15.000 kroner til Samsø Lærerkreds. Men hvis de opkrævede samme lokalkontingent, som vi gør i Høje-Taastrup - og vi ligger ikke højt - så ville det give dem næsten det dobbelte af, hvad de har søgt om', sagde Vibeke Lynge. Og dermed åbnede hun en større diskussion om foreningens økonomiske støtte til ø-kredse. Ernst Øxner kunne fortælle, at Samsø vil få 40.000 ekstra kroner ind, hvis man valgte samme kontingentniveau som Glostrupkredsen. Næstformand Stig Andersen, som var mødeleder, gjorde opmærksom på, at indstillingen om støtte tog udgangspunkt i principper, som er opstillet af kongressen, og Anders Bondo Christensen mente, at hovedstyrelsen ikke skal blande sig i kredsenes kontingent- og udgiftsniveau. 'Men man må selvfølgelig se på, om medlemmerne overalt får tilbudt en service, som de kan være tjent med', sagde han, og Karsten Holst understregede det samme. Jørgen Stampe mente, at det er svært at sammenligne kredsene. En lille kreds, der for eksempel ikke bruger penge på lokaler til et kredskontor, men klarer det hele fra formandens bolig, sparer selvfølgelig penge. Astrid Schjødt Pedersen sagde, at også den slags forhold og sammenligninger kommer til at indgå i det store projekt, der sætter fokus på DLF's arbejde og opbygning. Samsø Lærerkreds fik sine 15.450 kroner uden afstemning.

Resultatløn efter afstemning

DLF skal sige ja til resultatløn, når en gruppe ansatte i foreningen selv ønsker det. Det mener hovedstyrelsens flertal, mens et mindretal er imod. Direktørerne for DLF's fem kursusejendomme har ønsket, at en del af deres løn skal være afhængig af ejendommenes resultater. Det gav hovedstyrelsen i marts sekretariatets ledelse lov til at forhandle med direktørerne om, og i sidste uge skulle man så tage stilling til de principper, der er aftalt. Ifølge aftalen skal direktørernes løn for fremtiden blandt andet fastlægges ud fra en vurdering af brugernes tilfredshed, energiforbruget på kursusejendommene og deres økonomiske afkast. Vivi Hansen kunne have ønsket sig, at den økologiske profil var blevet tydeligere, hun mener, at ejendommenes tilbud om økologiske madvarer er for ringe, mens flere andre havde en række principielle indvendinger. Peter Hess-Nielsen sagde, at aftalen repræsenterer 'stort set alt', hvad han er imod, og Anders Bondo Christensen var også modstander. 'Det er noget bras', sagde han og frygtede, at resultatet kan blive, at direktørerne kommer til at presse det øvrige personales arbejdsforhold. Til det sidste sagde sekretariatschef Hans Ole Frostholm, at også de øvrige personalegruppers overenskomst og arbejdsbetingelser forhandles centralt. Stig Andersen understregede endnu en gang, at aftalen med direktørerne er resultatet af en forhandling, og at det er direktørgruppen, der ønsker den type aflønning. 'Det er det, der er dilemmaet', sagde Vibeke Lynge. Hun kunne ikke lide indholdet, men kunne heller ikke stemme imod noget, som en personalegruppe selv har ønsket. Principperne for aflønning af direktørerne blev vedtaget med 15 stemmer for. Fire stemte imod, og fire stemte ikke.