I thailandsk skole

Danske lærere hjælper thailandsk skole med at få styr på de engelske gloser

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Up, down, right, left. Per Christian Bækkelund Larsen måtte uanset klassetrin begynde helt forfra, da han for nogle uger siden havde sine første timer i engelsk på Dunpai-skolen 60 kilometer sydvest for Bangkok.

Ganske vist er nogle af eleverne blevet undervist i sproget gennem flere år, men deres kvalifikationer, når det gælder mundtlig kommunikation, er ret begrænsede, og Per Larsen vil gerne nå et konkret mål, inden skolen holder sommerferie den 1. april.

'Det skal være sådan, at hvis en elev møder en engelsktalende turist, så kan han eller hun hjælpe vedkommende med at finde vej. Derfor begynder jeg med de helt basale retningsangivelser', siger han.

Per Larsen er den ene af de to gæstelærere fra Danmark, der er på skolen i øjeblikket. Der har tidligere været fire andre, og hvis det står til skolens inspektør Patchapol Wattasirichai, kommer der mange flere.

'Vi prioriterer det højt, at børnene møder lærere fra andre lande i undervisningen. På den måde får de en bredere horisont, og de lærer ting, som vores thailandske lærere ikke har så godt greb om. I øjeblikket er det engelsk, som voluntørerne underviser i, men det kunne også være andre fag', siger inspektøren.

Forsigtige ambitioner

Det er ikke helt tilfældigt, at det er engelsk, som de danske gæstelærere underviser i. Engelsk er det vigtigste fremmedsprog i de thailandske skoler, og ikke mindst på grund af turisme og samhandel er det af stor betydning, at man mestrer det, men lingvistisk ligger thailandsk og engelsk milevidt fra hinanden, og selv de thailandske lærere, der underviser i faget, har svært ved at føre en almindelig samtale. Undervisningen er derfor baseret på traditionel indlæring af grammatik og gloser.

'Jeg havde på forhånd fået at vide, at lærerne ikke var særligt gode til at tale engelsk, og det har vist sig at holde stik. Derfor har jeg et forsigtigt ambitionsniveau', siger Per Larsen.

Dunpai-skolen hører langtfra til de fattigste. Hovedparten af indbyggerne i kommunen lever af at dyrke frugt og grøntsager og sælge det i millionbyen Bangkok, og da området er et af de mest frugtbare i landet, er gennemsnitsindkomsten fornuftig.

Skolen stiller en beskeden bolig med riskoger, køleskab, soveværelse og opholdsrum til rådighed, og skolens lærere betaler af egen lomme et dagligt måltid til voluntørerne.

'Det er ret utroligt, at lærerne betaler for min frokost', siger Per Larsen. 'Det siger noget om, hvor stor vægt de lægger på at have os med på holdet, og det betyder, at man virkelig strenger sig an, for at undervisningen skal blive god'.

Thailændere er høflige og gæstfrie mennesker, og for et utrænet øre kan det være svært at lodde dybden af deres udtalelser, men alt tyder på, at man på Dunpai-skolen har særdeles gode erfaringer med de danske voluntører.

'Vi har været meget glade for alle de voluntører, vi har haft indtil nu', siger viceskoleinspektør Nampung Chareonkham. 'De har været gode til at blive en del af skolens liv, og de arbejder hårdt. Det eneste problem er, at der ikke er nogen aftale, og at vi i øjeblikket ikke ved, om vi får flere'.

Meget udenadslære

Per Larsen underviser 13 timer om ugen og kun om formiddagen. Det passer ham fint, fordi han er en smule bevægelseshæmmet og lider af gigt. Han har derfor brug for at tage den lidt med ro. Om eftermiddagen kan han så gå ud med sin kikkert og se efter fugle, eller han kan tage med en lille rutebåd, der fra kanalen bag skolen sejler til den nærmeste by Ban Pheo.

'Det foregår på en helt anden måde end derhjemme. Der er meget udenadslære, og eleverne svarer i kor, men de er glade for at prøve noget nyt, og der er altid en god stemning, men den thailandske lærer og jeg forstår ikke altid hinanden'.

At det kniber med kommunikationen de voksne imellem, fremgår også af, at det først er via Folkeskolens tolk, at Per Larsen får forklaringen på, at enkelte elever ser meget anderledes ud.

Hvis et barn har været meget sygt eller lider af et handicap, klæder forældrene det på og sætter dets hår, som det blev gjort i rigtig gamle dage. På den måde håber de på, at forfædrene vil beskytte barnet.

Per Larsen troede, at de gik sådan klædt og så sådan ud, fordi de var børn af indvandrere fra Kina eller fra et fjernt område i Thailand.

Jan Kaare er freelancejournalist

Foto: Jan Kaare

Dunpai-skolen

Dunpai-skolen blev omtalt i Folkeskolensidste år, da to tidligere voluntører klagede over den organisation, der havde bragt deres ophold på skolen i stand.

Siden har skolen afbrudt samarbejdet med organisationen og anmeldt den til politiet, men skolens ledelse vil fortsat gerne have danske gæstelærere.