I Folkeskolen nummer 7 omtaltes på forskellig vis professor Per Fibæk Laursens forskningsprojekt og bog »Den autentiske lærer. Bliv en god og effektiv underviser hvis du vil«.

Det er livsbekræftende at læse om autentiske og dygtige lærere, der arbejder i folkeskolen. At det betyder meget for elevernes udbytte af skolegangen, at de møder sådanne lærere, er indlysende.

Karakteristikken af den interviewede lærer er, at hun er god til at skaffe sig overskud.

Læreren siger selv, man skal blive ved med at tage nye udfordringer, også selv om det en gang imellem kan tage sig anstrengende ud. Samtidig får hun fortalt, at der også er nogle forhold i hendes arbejdsliv, der skal være opfyldt, for at overskuddet kan være til stede. Ét af dem er, at hun ikke vil kunne have op til 27 undervisningstimer, som hun engang havde, hvis der også skal være plads til et privatliv. Netop det at have plads til et privatliv nævnes som en vigtig forudsætning for at kunne have et overskud til det krævende undervisningsliv.

At tage hånd om sin faglige udvikling, at gå på kurser og at følge med i den pædagogiske debat er andre vigtige forudsætninger for at kunne være fagligt dygtig.

Personligheden spiller naturligvis ind, men der er også andre forhold, der kan fremme læreres muligheder for at kunne være autentiske og effektive undervisere.

Det er en positiv opgave for ledelsen i folkeskolen, at alle lærere gives mulighed for personlig udvikling og udfordringer. Der skal skabes et miljø, hvor det at diskutere pædagogik og undervisning fylder mere end administrative opgaver for både ledere og lærere. Og så må det stå klart, at ingen nok så kompetent lærer kan undervise kvalificeret i så mange timer, som nogen udsættes for, hvis der skal være det overskud, der skaber god undervisning.

Vi ved det godt alt sammen. Det skal være sådan for alle lærere, at der er udviklingsmuligheder, optimisme, glæde over det daglige arbejde, gåpåmod og overskud. Så vil undervisningen få de bedste forudsætninger, og så vil alle de politiske udmeldinger om folkeskolens (manglende) rummelighed, opsplitning af skolen i indskoling, mellemtrin og udskoling og krav om øget testning sikkert heller ikke føles som den belastning, det ofte gør.

Det er forståeligt, hvis nogle lærere kan have problemer med at få erfaringerne fra hverdagen til at passe sammen med meget af det, der politisk udmeldes som svar på problemer i skolen.

Der er behov for undervisere med overskud. Vi har netop set et eksempel på, at det er det, der virker, når vi vil have fagligt dygtige og socialt kompetente børn med stor lyst til at lære. Pointen er også, at en god lærer er noget, man kan blive.

Per Fibæk Laursens forskningsprojekt forekommer at være af stor relevans for alle, der beskæftiger sig med skole og undervisning.

Astrid Schjødt Pedersen er formand for DLFs organisationsudvalg