Mange lærere har svært at holde styr på de mange særaftaler, der bliver indgået med eleverne i folkeskolen.
Det fremgår af en ny stor undersøgelse blandt lærere og børnehaveklasseledere, som fagbladet Folkeskolen har foretaget blandt DLF's medlemmer.
Og for faglærerne er udfordringen ekstra stor, påpeger flere af deltagerne i undersøgelsen.
Den udfordring genkender Gitte Bremholm fra Havrehedskolen i Nordfyns Kommune. Udover at være dansk- og klasselærer for en 9. klasse underviser hun også i tysk, historie, kristendom og samfundsfag i flere andre klasser.
”Det er megasvært, hvis man ikke har eleverne i mange timer. Og når man derudover har mange elever, kan man ikke altid huske, hvordan det lige var med særaftalerne i 6. klasse, og hvordan det var nede i 8, klasse. Det er jo ikke bare én særaftaler, der er jo mange,” siger hun.
Det varierer, hvor mange særaftaler Gitte Bremholm skal holde styr på, men der er sjældent mindre end tre aftaler per klasse, vurderer hun.
Det gør opgaven så godt som umulig for faglærerne. Eller som Gitte Bremholm udtrykker det:
”Som faglærer er vi jo nærmest dømt til at mislykkes.”
Plenumpanik dominerer
Gitte Bremholm underviser i boglige fag, og derfor minder typerne af særaftaler meget om dem, som lærerne i medlemsundersøgelsen udpeger som de mest hyppige, fortæller hun efter at have læst Folkeskolens artikler.
”Det er alt fra, at eleverne gerne må have deres mobiltelefon med inde i klassen, til at de gerne må rejse sig i timen, må forlade klassen i undervisningen eller ikke behøver at fremlægge mundtligt foran klassekammeraterne,” fortæller hun.
Mens den første type hensyn har det med at forstyrre hele klassen, er særaftalen om mundtlig fremlæggelse udfordrende for fagene på en anden måde, fortæller Gitte Bremholm.
”Man er nødt til at have sproget i munden for at lære det. Det gælder alle sprog, men ikke mindst tysk, som eleverne ikke taler så meget udover i skolen længere,” siger hun.
I kulturfagene har læreren fundet en måde at komme omkring elevernes plenumpanik.
Det er som om, at der blæser nogle nye vinde, og at flere har fået øje på, at det kan være udfordrende med de her særaftaler
Gitte Bremholm Lærer på Havrehedskolen
I samfundsfag arrangerer hun en form for rollespil, hvor eleverne fx skal argumentere, som om de var medlem af et bestemt politisk parti. Det kan fjerne presset, fordi de ikke personligt skal stå på mål for en bestemt holdning, fortæller hun.
”Men du kan ikke bruge det greb hele tiden, så bliver det kedeligt for eleverne. Og de skal jo kunne argumentere for deres egne synspunkter og kunne demonstrere selvstændig tænkning til prøverne,” siger Gitte Bremholm.
Klasselærerne kan (måske) gøre noget
På Havrehedskolen er det først og fremmest elevers og forældres forventninger, der er kilde til de mange særaftaler. Men derudover er det også noget, som lærerne selv bidrager til i et forsøg på at få dagligdagen og samarbejdet til at fungere, vurderer læreren.
Hun understreger, at nogle særaftaler er nødvendige, hvis elever for eksempel har diabetes eller åbenlyse særlige behov.
”Det er ikke dem, der er udfordringen, det er alle de aftaler, vi laver med helt almindelige unge mennesker, der sagtens kan blive behandlet normalt,” understreger Gitte Bremholm.
Står det til hende, burde nogle af de mange aftaler rulles tilbage.
”Hvis jeg vidste, hvordan man kommer de her særaftaler til livs, så ville jeg gøre det.”
Selvom hun tilhører den del af lærerne, der mener, at særaftalerne går ud over arbejdsmiljøet, er hun også optimistisk.
”Jeg er megaglad for at være lærer, og jeg kunne ikke drømme om at være et andet sted i mit liv end at være lærer i folkeskolen”, siger Gitte Bremholm, der derfor også er glad for, at elevernes særaftaler er kommet til debat.
”Det er som om, at der blæser nogle nye vinde, og at flere har fået øje på, at det kan være udfordrende med de her særaftaler. Så kan det jo være, at der bliver gjort noget ved det”, siger hun.
Som faglærer er det svært at ændre på, men som klasselærer er der måske en mulighed, fordi det ofte er dem, der har kontakten til forældrene, mener Gitte Bremholm.
”Om lidt skal jeg aflevere en 9. klasse, og så skal jeg ned og være klasselærer for en 6. klasse efter sommerferien. Dér vil jeg da gøre, hvad jeg kan for at undgå, at der kommer for mange særaftaler,” siger hun.
Faglærere om særaftaler: ”Vi er jo nærmest dømt til at mislykkes”
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.