Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Særaftaler

Sådan undgår lærere at drukne: ”Vi øver os i ikke at lave særaftaler”

Syv ud af ti lærere mener, at der er for mange særaftaler i skolen. Men mange lærere gør en aktiv indsats for at undgå særaftaler. Få læreres bud på, hvad man kan gøre her.

Postit frustreret lærer særaftaler

Særaftaler for mange elever og konsekvenser for klassefællesskabet er kommet på den politiske dagsorden, efter at Folkeskolen afdækkede omfanget før sommerferien.

Foto: Kosrork/Getty
Maria Becher Trier
Maria Becher Trier Journalist
Start debatten
24. september 2026, kl. 04:28
Start debatten

Skab tydelige strukturer og forventninger, så behovet for særaftaler mindskes.

Det budskab lyder det igen og igen i kommentarfelterne i Folkeskolens undersøgelse fra foråret om særaftaler blandt medlemmer af Danmarks Lærerforenings medlemmer.

“Vi øver os i ikke at lave særaftaler,” lyder fra en lærer.

I kommentarsporet er der også en lang række konstruktive forslag til, hvad man kan gøre for at undgå alt for mange særaftaler.

Styrk klassefællesskabet

Mange peger på, at det handler om at arbejde med hele klassen frem for det enkelte barn.

“Vi skal gå bort fra individorienteret til klasseorienteret og klassefællesskab. Klassen er et rum, hvor ordet 'vi' bør fylde mere.”

“Vi bliver nødt til at have nogle fælles rammer, som børn og voksne kan være i - i stedet for særaftaler.”

“Vi har lagt utroligt meget arbejde i at skabe en struktur og en mængde indsatser på klasseniveau for at komme særaftaler til lives - mottoet 'det én har brug for, har flere ofte godt af'”

Lær elever at mestre fællesskabet

Mange lærere peger på, at særaftaler kan være  nødvendige og gøre det lettere at undervise, men at fokus på fællesskabet er en bedre vej frem.

“Man skal have øje for, at børn lærer at mestre skolelivet - også når det er lidt svært. Og undgå for mange 'unødvendige' særregler.”

“Jeg synes, særaftaler kan være fine, og jeg vil strække mig meget langt for at elever kan deltage i min undervisning og vigtigere - kan trives og have det rart.”

“Nogle gange er særaftaler en hjælp for barnet, men ofte holder det barnet fast i, at det ikke kan klare det samme som andre børn, at det er skrøbeligt, at skolen er 'farlig', og derfor skal barnet have særaftaler mht mobil, så det altid kan komme i kontakt med mor osv.”

Tydelig struktur for alle

En andet råd, man kan hive ud af lærernes mange, mange kommentarer, er at i stedet for at lave særhensyn, der gælder en enkelt elev, så kan tydelige forventninger og tydelig struktur gavne flere.

”Det handler om at gøre særaftaler mere almene. Så det gavner flest mulig elever, og så det enkelte barn ikke bliver set på som et barn med en masse særaftaler, men redskaber til forudsætning for at kunne være i et alment skoletilbud.”

“Vores undervisning tager udgangspunkt i struktur og tydelige forventninger og retningslinjer.”

“Jeg mener, vi som klasseteam skal være meget bedre til at strukturere undervisningen, arbejde forventningbaseret mv. for at støtte de elever, der har brug for det - nogle kan ikke undvære det, men alle elever kan profitere af de tydelige rammer - hvis vi lærere kan blive gode til det, vil der være langt mindre behov for særaftaler for enkeltelever.”

“Vi har lagt utroligt meget arbejde i at skabe en struktur og en mængde indsatser på klasseniveau for at komme særaftaler til lives - mottoet ”det én har brug for, har flere ofte godt af””

Vær bevidst om, hvilke aftaler man siger ja til

Flere lærere beskriver, hvordan det er vigtigt at kunne begrunde, hvorfor man indgår en særaftale. Dermed kan antallet af særaftaler begrænses.

“Vi indgår dem kun ud fra at pædagogiske og didaktisk perspektiv.”

“Særaftaler indgås kun, hvis man som lærer ser, at behovet er velbegrundet. Derfor er det jo min professionelle tilgang til barnet, som er afgørende, og dermed er det 'selvforskyldt', hvor mange særaftaler der er.”

“Jeg indgår jo ikke nødvendigvis de særaftaler, forældrene efterspørger... fx nægter jeg at skulle huske på at sende børn, der fx skal til tandlæge ud til ventende forældre i bilen... de må hente dem inde på skolen selv. Jeg vil heller ikke minde børn om at spise indhold i madpakken i en bestemt rækkefølge og der skal være en meget god grund, hvis bestemte børn ikke skal sidde ved siden af hinanden m.m.”

“Vi lærere sørger for, at det forbliver på et passende niveau. Men som ny/usikker lærer vil man meget hurtigt kunne få lavet rigtig mange, da efterspørgslen er der fra forældrenes side.”

“Ledelser bør støtte lærerne bedre om at sige nej til særaftaler.”

Start debatten

Mere om Særaftaler

  • Magnus Heunicke i samråd om Pisa
    Særaftaler

    Minister vil gøre op med særaftaler: ”Eleverne skal forstå, at de er en del af en klasse”

  • Seneste nyt

    Forsker: Problemet er ikke særaftaler

  • Syv ud af ti lærere i udskolingen har aftaler med elever om at slippe for at fremlægge
    Fremmedsprog

    Syv ud af ti lærere i udskolingen har aftaler med elever om at slippe for at fremlægge

Se tema
3 relaterede artikler
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Sådan undgår lærere at drukne: ”Vi øver os i ikke at lave særaftaler”

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS