Lærernes storhedstid er på vej.
Sådan lød den dristige spådom fra journalist og forfatter Mads Olrik i et interview til Folkeskolen.
Han er på trapperne med en bog ”Jeg er kommet for at ryste jer”, som er en slags undersøgelse af lærergerningens væsen og et slags litterært skulderklap til lærerstanden, hvis status i offentligheden ikke er så høj som fortjent efter hans opfattelse.
”Jeg tror, at der er ved at være et rum, hvor du som lærer kan tage magten tilbage. For samfundet er i panik, og alle griber efter svar, som de ikke har på elevernes mistrivsel eller dalende faglighed”, siger Mads Olrik.
Journalisten har tidligere fulgt Mattias Tesfaye tæt til en stor portrætartikel, og stoler på, at undervisningsministeren faktisk gerne vil befri lærerne fra central styring.
”Jeg tror, at en masse politikere har indset, at dét, de har prøvet at gøre med skolen, ikke har virket. Og så skubber de problemet over til lærerne og siger: ’nu er det jer, der har den’”, lyder hans analyse.
Når lærerne får frihed til at gøre deres arbejde, så vil omverden efterhånden få øjnene op for, hvorfor professionen fortjener dyb respekt, lyder håbet fra Mads Olrik.
”Det er lærerne, der står ude på scenekanten”
Men Mattias Tesfaye ser ikke nogen ny 'storhedstid' for lærerne for sig:
”Jeg er enig i analysen af, at politikerne træder et skridt tilbage. Det er en hjørnesten i den nye folkeskolereform. Men min ambition ikke er, at lærerne kan gøre, hvad de vil. Det vil jeg godt advare imod”, siger ministeren til Folkeskolen.
Ifølge ham har logikker fra politikere og embedsværk for længe fået lov til at dominere i skolen, og skal han håbe på en storhedstid, er det ”lærerfaglighedens storhedstid”, forklarer han.
”Djøf’ernes faglighed fylder for meget. Det skal vi have skruet ned for, og så skal lærernes faglighed fylde noget mere”, siger Mattias Tesfaye.
Når han indimellem stiller sig op på ølkassen over for medarbejderne i Børne- og undervisningsministeriet, bruger han ofte en metafor fra Roskilde Festival, til at beskrive den rollefordeling, han mener, der bør være mellem lærerne og embedsværket.
”Det er lærerne, der står ude på scenekanten på Orange scene. Alle vi andre er backstage”, siger ministeren.
Han har mødt lærere, der tror, at det er ministeren, der er frontfiguren, og at lærernes opgave er at realisere hans visioner.
”Det er jo helt omvendt. Hver eneste lærer, der træder ind i et klasselokale, står jo helt ude på scenekanten, og alle os, der er ansat i ministeriet, har kun én eneste opgave, og det er at sørge for, at lyden og lyssætningen er god, og at den lærer, der står derude, har det, hun skal bruge for at lykkes med sit arbejde. For når hun lykkes, så lykkes skolen”, siger Mattias Tesfaye.
Børne- og undervisningsministeren forsøger ifølge ham selv at skabe en kulturforandring blandt sine medarbejdere i ministeriet, så det er lærerne og pædagogerne, der afgør, hvorvidt Undervisningsministeriet lykkes med deres arbejde, forklarer han.
”Det kan godt give nogle diskussioner indimellem, for man kan godt have alle mulige ambitioner på skolens vegn. Men hvis det ikke er noget, der fylder i skolen eller på legepladsen, så bliver det ikke omsat på scenekanten, og så er det jo ligegyldigt. Så sidder vi bare og skubber papir rundt til hinanden, og det skal vi ikke”, siger ministeren.
Vi skal ikke tilbage til "privatpraktiserende" lærere
Selvom Mattias Tesfaye sammenligner lærere med rockstjerner, er han dog ikke klar til at lade dem køre deres eget show. Ifølge ham har historien nemlig vist, at det ikke er for skolens bedste.
”Den overdrevne styring af folkeskolen var en reaktion på enorme forskelle i kvaliteten i folkeskolen, og at det var lidt et lotteri, hvem eleverne fik som lærer, og hvad det betød for kvaliteten af undervisningen”, siger Mattias Tesfaye.
”Jeg tror, at det er vigtigt, at vi ikke kommer tilbage til dengang, man var privatpraktiserende lærer i sit eget klasselokale, hvor døren var lukket, og ingen skulle blande sig. Vi bliver nødt til at insistere på, at der er en faglig sparring i lærerkollegiet og en faglig ledelse fra skoleledelsen”, siger ministeren.
Det nye i den politiske retning er ifølge ministeren ikke mere frihed til lærerne, men nærmere at flere beslutninger om skolen træffes på skolen frem for i den kommunale forvaltning eller på Christiansborg, forklarer han. Altså mere frihed til skolen.
”På nogle skoler beslutter man for eksempel, at alle lærere skal bruge time-timere og piktogrammer i indskolingen eller, at der skal være mere bevægelse i undervisningen. Og så nytter det jo ikke, hvis man som lærer slår ud med armene og siger, jeg vil noget helt andet”, siger Mattias Tesfaye og understreger, at det bestemt er samarbejde og faglig ledelse, han møder, når han besøger skolerne. Og sådan skal det fortsat være, mener ministeren.
Selvom der ifølge Mattias Tesfaye ”er rigtige og forkerte måder at tilrettelægge en skoledag og gennemføre et undervisningsforløb på”, så anerkender han, at lærernes personlighed spiller en rolle for deres arbejde.
”Undervisningen bliver først rigtig god, når lærerne har noget personligt på spil. Altså har lidt af sig selv investeret, og når vi har den forventning til lærerne, er vi jo også nødt til at give plads til forskellige måder at undervise på”, siger ministeren.
Har Tesfaye og Co. været gode backstage?
Men har Mattias Tesfaye og hans ministerium så været gode nok backstage til at understøtte lærernes arbejde?
Følger man folkeskoledebatten, er det tydeligt, at mange - både forældre og lærere - mener 'nej'. Især ambitionen om, at endnu flere børn skal inkluderes i den almindelige folkeskole, er under beskydning.
Mattias Tesfaye vil gerne dele inklusionsproblematikken op:
Der er selvfølgelig elever med særlige behov, starter Mattias Tesfaye og peger på, at en ekspertgruppe inden sommerferien havde gode bud på, hvordan man forstærke undervisningen for dem, fortæller han.
Så er der dem, der ifølge Tesfaye ikke har ADHD, men 'PDO' (=pissedårlig opdragelse). Ministeriet og politikerne har ændret i ordensbekendtgørelsen, og Tesfaye varsler ny lovgivning der skal give lærerne ”bedre mulighed for at træde i karakter som autoritet”.
Elever med skolevægring er et kapitel for sig, oplister Mattias Tesfaye. Her bliver der arbejdet med reglerne for sygeundervisning og forsøg med onlineskoler, og så er der ifølge Mattias Tesfaye det vigtigste spørgsmål, der handler om, hvordan skolen kan blive i stand til at rumme flere i hverdagen. Her peger ministeren på Nest-klasser og andre mellemformer som en mulig vej.
”Jeg synes, at vi på mange måder er på bolden og er på vej i den rigtige retning, men jeg kan samtidig godt se, at det er noget, der tager noget tid, og nogle kommuner er noget længere end andre”, siger Mattias Tesfaye.
”Det er lærerne, der står på scenekanten på Orange Scene. Vi andre er bare backstage”
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.