Reglerne for inklusion og specialundervisning skal have en overhaling, så der kommer mere fokus på forebyggelse og tidlige indsatser.
Det mener den ekspertgruppe, som siden efteråret har arbejdet på at komme med anbefalinger til politikerne om en justering af lovgivningen på området. Nu er anbefalingerne klar.
En af de mest gennemgribende ændringer, som ekspertgruppen anbefaler, er at afskaffe den såkaldte 9-timersregel.
I dag betyder den, at en elev har krav på støtte, hvis det vurderes, at eleven har behov for mindst 9 timers støtte om ugen.
3 primære årsager til at skrotte reglen
I spidsen for ekspertgruppen sidder Anne Vang, der er rektor på Københavns Professionshøjsskole. Ifølge hende og resten af gruppen er der tre primære grunde til at afskaffe reglen.
”9-timersreglen kan nemt få et meget individualiseret fokus og handle meget om et antal tildelte støttetimer, men støtte altså kan antage mange forskellige former, hvor det blot er én af dem. Vi ser gerne, at man i stedet åbner for at arbejde med deltagelsesfremmende indsatser i alle de former, som støtte kan antage, også hvor støtten både tager udgangspunkt i den enkelte og i fællesskabet”, siger Anne Vang.
Hun peger samtidig på, at 9-timersreglen medvirker til, at der kan gå for lang tid, før eleven får tilstrækkelig hjælp.
I stedet ser hun gerne et større fokus på forebyggelse og helt tidlige indsatser.
”Hvis jeg skulle nævne en hovedoverskrift for vores anbefalinger, er den, at indsatserne skal rykkes frem til et tidligere tidspunkt. Dér kan 9-timersgrænsen nogle steder have den effekt, at man venter til, at udfordringerne har en vis størrelse. Det er ikke hensigtsmæssigt. Vi ser gerne et skifte, så man ved faglig eller social mistrivsel handler tidligere”, siger hun.
Desuden håber gruppen, at med ved at afskaffe reglen kan frigive mere tid blandt PPR-medarbejderne, som i dag bruger meget af deres tid ved skrivebord og på at udfærdige pædagogiske-psykologiske vurderinger af enkelte børn.
Peger på nye klagemuligheder
Men Anne Vang, hvis man afskaffer 9-timersreglen, risikerer man så ikke, at støtten helt forsvinder, fordi der ikke længere sidder et barn, som har et retligt krav på den?
”Det tror jeg egentlig ikke. Vi ser en større risiko i forbindelse med forældres klageadgang. For når der ikke længere skal træffes en afgørelse vedrørende de 9 timer, kan der heller ikke klages. Dog foreslår vi stedet, at man kan underrette Klagenævnet for Specialundervisning, hvis der intet sker i barnets sag", siger hun og tilføjer:
"Og vi foreslår muligheden for at klage til kommunalbestyrelsen, hvis man får afslag på, at der udarbejdes en pædagogisk-didaktisk handleplan eller opfølgning”.
Vi skal simpelthen blive bedre til at forebygge, for der er ikke noget mere ulykkeligt end at segregere et barn, som med de rette tidligere indsatser kunne være blevet i almenskolen.
Anne Vang Formand for ekspertgruppen og rektor på Københavns Professionshøjskole
Foreslår ny slags handleplan med krav om opfølgninger
En anden central anbefaling er netop en pædagogisk-didaktiske handleplan, som ekspertgruppen foreslår at indføre.
Her lægges der op til, at der udarbejdes en individuel handleplan, som både kan rette sit fokus mod læringsmiljøet og fællesskabet og mod det individuelle barn.
Der skal følges op på handleplanen hver tredje måned, og skolen har pligt til at inddrage PPR, hvis den ikke selv formår at løse problemstillingen, hvis eleven eller forældrene ønsker det, eller hvis barnet har mere end 15 dages fravær i et kvartal.
”Den pædagogiske-didaktiske handplan skulle meget gerne været et greb, som gør, at i det øjeblik, man ser faglig og social mistrivsel, så laver man baseret på en analyse en fremadrettet plan for, hvad der skal ske i læringsmiljøet", siger hun.
Det er skolens plan, og skolelederen, som er ansvarlig for den, fortæller hun.
"Mit håb er, hvis politikerne indfører den, at det fører til, at vi i højere grad begynder at bruge resurserne på kapacitetsopbygning i almenmiljøet til at arbejde med udfordringer, før de vokser sig for store”, siger Anne Vang.
Hun fortæller, at det har været vigtigt for ekspertgruppen at finde den rette balance mellem individ og fællesskab.
Barnet skal ses som et individ, men løsningen findes ofte i fællesskabet, siger hun.
”I dag bor løsningen i for høj grad i individet, for eksempel når det kommer til 9-timersreglen. Vi skal simpelthen blive bedre til at forebygge, for der er ikke noget mere ulykkeligt end at segregere et barn, som med de rette tidligere indsatser kunne være blevet i almenskolen”, siger hun.
Lærerformand roser: Efterspørger midler til de tidlige indsatser
Hos Danmarks Lærerforening tager formand Gordon Ørskov Madsen generelt set godt imod de nye anbefalinger.
Han mener ligesom ekspertgruppen, at der sættes for sent ind i forhold til børn og unge med udfordringer.
”Vi deler ambitionen om en forpligtigelse til at arbejde forebyggende, at skabe en bedre balance mellem individ og fællesskab og sørge for, at der er mindre skrivebordsarbejde i PPR”, siger han.
Gordon Ørskov Madsen er også enig i, at det er en god idé at gå væk fra 9-timersreglen.
”For det er skolerne, der bedst kan vurdere, hvilken støtte der er behov for og omfanget af indsatserne. Men jeg er nysgerrig efter at vide, hvordan vi sikrer midler til de indsatser. For det kræver investeringer at lave det gode forebyggende arbejde”, siger han.
Ekspertgruppe klar med inklusions-anbefalinger: Afskaf 9-timersreglen
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.