22 lektioner kunne sagtens få mig til at vende tilbage til lærerjobbet

Jeg fatter ikke, hvorfor alle politiske partier ikke klapper i hænderne over, at to skoler i København har formået at sænke undervisningstimetallet til 22 lektioner. Hvis to skoler kan gøre det inden for den økonomi og de aftaler, der er i dag, burde politikerne kunne skabe rum for, at alle skoler kan følge trop.

Uanset hvordan vi vender og drejer det, vil det skabe mere luft i en skolehverdag, hvis en lærer ikke skal undervise 27-28 lektioner om ugen. Det handler om at skabe de bedst mulige betingelser for at udføre sit arbejde. Det handler om, at lærere ønsker at lægge præcis den tid og kvalitet i deres arbejde, som det fortjener.

Mere forberedelsestid

”Men Cecilie, handler det så ikke bare om, at lærerne vil have mere forberedelsestid?”

Og her vil svaret være rigtig politikeragtigt, for det er både ja og nej. Mere forberedelsestid er for nogen drømmen og for andre ikke nødvendigvis det vigtigste. Men det, der er nødvendigt, er at skabe en arbejdsuge med mere luft.

ikke fordi læreren er doven og gerne vil sidde i timevis med kaffen i hånden, men fordi man, når man arbejder med mennesker, skal have noget elastik i sin tid.

Der skal være tid til, at man som lærer kan sætte sig ned og lytte til det, eleven fortæller. Det skal ikke være sådan, at læreren løber fra sted til sted for kun at være halvt til stede. Læreren skal have tid til at være fuldt til stede hos eleverne og fuldt til stede i sin forberedelse.

Forestil dig en lærer, der er så spændt op i sin arbejdsuge, at undervisningen er dårligt forberedt, og som ikke har tid til at høre Merle fortælle om sin nye kat. Den lærer skaber ikke et trygt klasserum. Den lærer skaber heller ikke en meningsfuld arbejdsdag for sig selv.

Derfor forstår jeg simpelthen ikke, hvorfor det ikke er en no-brainer, at vi arbejder målrettet hen imod, at alle lærere underviser færre timer.

Handler ikke om dovenskab

Personligt har jeg flere steder fortalt om, at færre lektioner måske ville kunne lokke mig tilbage i skolen. Og 22 lektioner kunne sagtens få mig til at vende tilbage til lærerjobbet - hvis jeg tilmed kun skulle undervise i de fag, jeg er uddannet i, så ville min lykke være gjort. 

Jeg har arbejdet i det private, siden jeg sagde farvel til folkeskolen. Det er snart tre år siden. Nu har jeg oplevet på egen krop, hvordan det føles, når man ikke konstant løber rundt for at nå sine arbejdsopgaver, og hvordan det faktisk giver den største faglige tilfredsstillelse at komme i bund med sit arbejde og være stolt af det. Samtidig har man tid til at fortælle sine kolleger om den Medina-koncert, man var til i weekenden.

En lærer i overskud skaber elever i overskud. Lad os nu for syv sytten snart forstå den kobling, og sænk så det undervisningstal nu. For alle lærere.