Det er godt, at der skrives gode ungdomsbøger, der på dansk skildrer livet hos de tokulturelle fami­lier. For skal vore tosprogede unge have uddannelser på lige fod med de etniske danskere, skal der læses bøger, og så må bøgerne gerne være godt skrevet og handle om noget, som de tokulturelle kan spejle sig positivt i.

Sådan er det også med denne anden bog i Yusuf-trilogien, en ungdomsromanserie om en 17-årig andengene­ra­­tionsindvandrer med tyrkisk baggrund. Han bor på Nørrebro i København sammen med far, mor og søskende. Han er lige blevet færdig med 10. klasse og skal til at arbejde i sin onkels grønthandlerforretning i Blågårdsgade. Det lyder næsten som en kliché, men læser man opmærk­somt med i bogen, bliver man hurtigt fanget ind af de meget voldsomme ting, der sker, og det bliver nu interessant at se, hvordan Yusuf klarer sig videre i tredje bog efter de hændelser.

De mange triviallitterære genretræk er med til at opbygge en form for fortrolighed for de unge læsere. Og vi kommer heller ikke uden om et lille hint til den såkaldte "tørklædedebat", når vi hører om Yu­sufs lillesøster, der midt i en volleyballkamp taber sit tørklæde og mærker den frihed, det giver at være fri for de snærende kulturelle bindinger. Ja, sådan har forfatterne valgt at tolke det. Andre ville måske have tolket en sådan hændelse med skam ... Hvad er det mest realistiske? Det er en bog, som jeg anbefaler, at både lærere og unge - ikke mindst i de flerkulturelle skoler - læser og gør sig tanker om.