Der er ingen grund til at vente et år mere, mener Venstre, der vil gøre klageinstansen mod mobning permanent med det samme.

Venstre: Klageinstans mod mobning skal gøres permanent nu

Med et ændringsforslag vil Venstre gøre klageinstansen mod mobning permanent med det samme i stedet for at vente et år, som undervisningsministeren ellers har lagt op til. Vigtige medarbejderkompetencer risikerer at forsvinde, pointerer Ellen Trane Nørby (V).

Publiceret Senest opdateret

Venstre forsøger nu at overhale børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) inden om med et forslag om at gøre klageinstansen mod mobning i folkeskolen permanent med det samme – i stedet for at vente yderligere et år, som ministeren ellers har lagt op til.

Undervisningsministeren har nemlig fremsat et lovforslag om i første omgang at udskyde beslutningen om, hvad der skal ske med klageinstansen, i et år.

I lovforslaget lægger hun op til at udskyde den såkaldte solnedgangsklausul, der ellers ville indebære, at ordningen med Den Nationale Klageinstans mod Mobning automatisk skulle udløbe i sommeren 2022.

Med udskydelsen satser undervisningsministeren på, at den vundne tid skal bruges på en ”inddragende proces” i bl.a. samarbejdsforummet ’Sammen om Skolen’, før der endelig tages stilling til, om klageinstansen skal gøres permanent.

Ministeren og regeringen kunne for længst have taget initiativ til de justeringer. Men det har man ikke gjort. Det har ligesom så meget andet ligget og været syltet.

Ellen Trane Nørby (V)

Men med ændringsforslaget satser Venstre nu på at kortslutte den proces og i stedet sikre, at klageinstansen gøres permanent med det samme.

For ifølge Venstres undervisningsordfører Ellen Trane Nørby er der ingen grund til at udskyde processen yderligere.

”Ministeren bliver ved med at henvise til, at man skal diskutere det i ’Sammen om Skolen’. Det kunne man jo have gjort for længst, hvis det var det, det handlede om”, siger Ellen Trane Nørby – og fortsætter:

”Allerede i sommeren 2020 fik vi en Eva-rapport med rigtig gode bud på, hvordan man kan justere nogle af tingene i klageinstansen, og jeg oplever, at mange af aktørerne er enige i det. Ministeren og regeringen kunne for længst have taget initiativ til de justeringer. Men det har man ikke gjort. Det har ligesom så meget andet ligget og været syltet. Og nu bruger man så det som argumentation for, hvorfor man ikke vil permanentgøre klageinstansen, men kun forlænge den med et år. Det er simpelthen ikke acceptabelt”.

Kompetencer forsvinder

Ifølge Ellen Trane Nørby bør det gå hurtigt med at få klageinstansen permanentgjort, fordi uklarheden omkring klageinstansens fremtid allerede nu har medført, at centrale medarbejdere hos Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM) – hvor klageinstansen er placeret – har forladt deres job.

”Udfordringen er, at der allerede nu er nogle af de dygtige medarbejdere, der er smuttet fra DCUM, fordi der bliver ved med at være uklarhed. Deres juridiske folk er smuttet, og kommer der et valg på et uheldigt tidspunkt, så risikerer man sådan set, at en permanentgørelse eller den her etårige forlængelse ikke kan nå at gå igennem. Og det er simpelthen ikke acceptabelt, at vi står i en situation, hvor alle de kompetencer, der er blevet bygget op, og som skulle være skelettet i den her indsats, nu risikerer at falde fra hinanden. Jeg håber meget på, at der kan laves en bred aftale om at gøre klageinstansen permanent”, siger Ellen Trane Nørby.

Bred politisk opbakning til klageinstansen

Hun understreger samtidig, at de politiske partier – inklusive ministeren selv – alligevel er enige om at føre klageinstansen videre i en eller anden form.

Det påpeger undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil selv i et skriftligt svar til Ellen Trane Nørby.

I svaret henviser ministeren bl.a. til, at der i en folketingsdebat om klageinstansen i december ”var bred politisk opbakning til at permanentgøre klageinstansen i næste folketingssamling”.

”Jeg håber, at det signal giver tryghed i forhold til, at klageinstansen i en eller anden form påtænkes bevaret på sigt”, skriver undervisningsministeren i svaret.

Tilbage står dog, at to af de centrale parter i ’Sammen om Skolen’, nemlig Danmarks Lærerforening og Skolelederforeningen, hidtil har været blandt de mest hårdnakkede kritikere af klageinstansen.

I et nyt høringssvar om udskydelsen af solnedgangsklausulen med et år understreger Skolelederforeningen, at man ”fortsat er stærkt kritisk overfor klageinstansens funktion, som forstærker et unødigt bureaukrati og svækker muligheden for lokal, tillidsbaseret dialog og samarbejde om mulige løsninger”.

”Foreningen ønsker at afskaffe klageinstansen og i stedet fokusere resurserne på understøttelse af den lokale håndtering og forebyggelse af mobning gennem fx vejledningsindsatser i overensstemmelse med et fællesskabsorienteret mobbesyn og mulighed for tidlig mediering mellem skole og hjem”, lyder det i høringssvaret fra skolelederne.

Klageinstansen blev etableret hos Dansk Center for Undervisningsmiljø fra 2018, hvorefter elever og forældre har kunnet klage til instansen, hvis en skole fx ikke udarbejder og gennemfører en handlingsplan i tilfælde af mobning.