Trivsel

Mandag den 30. april underskrev Furesø Kommune og Børns Vilkår en tiårig partnerskabsaftale. Det foregik i Farum Nordby Børnehus.

Furesø i samarbejde med Børns Vilkår om trivsel

Publiceret Senest opdateret

Furesø Kommune underskrev mandag eftermiddag en 10-årig partnerskabsaftale med Børns Vilkår. 

”Udfordringen med den stigende mistrivsel blandt vores børn og unge er et nationalt problem, som vi meget gerne vil finde nye svar på i Furesø. Vi er derfor rigtig glade for, at vi nu skal samarbejde med Børns Vilkår om at udvikle og afprøve nye indsatser, så vi kan hjælpe hinanden med at styrke børn og unges trivsel”, siger borgmester Ole Bondo Christensen (S) i en pressemeddelelse.

Fokusområderne i det ti år lange partnerskab vil bl.a. være omsorg og tilknytning, implementering af Barnets Lov, bekymrende skolefravær og børn og unges digitale liv. Furesø Kommune er den første af i alt tre kommuner, der kommer til at indgå i samarbejdet om at udvikle nye løsninger sammen med Børns Vilkår. Partnerskabet er støttet af Annie & Otte Johs. Detlefs’ Fonde OJD.