Så kom den nye Pisa-rapport. Den er nummer to ud af tre planlagte rapporter om Pisa-projektet. Mens læsning var i særligt fokus i sidste runde, er det denne gang matematik. Læsning og naturfag indgår også, og desuden indgår, som et særligt område i 2003, måling af kompetence i problemløsning. Mens 32 lande deltog sidste gang, deltager 41 lande i 2003.

Som tidligere er det et kendetegn ved Pisa, at der ikke måles færdigheder i forhold til læseplaner, men vurderes kompetencer, unge har brug for i deres videre uddannelsesliv. Således testes også evnen til at forstå og reflektere over sammenhænge, forhold, vi i mange år har lagt stor vægt på i dansk skole.

Det er naturligvis med spænding, vi har set frem til resultaterne, ligger vi bedre end sidst, på samme plads eller ? Hvis vi placerer os meget anderledes, er det så et udtryk for, at noget er ændret radikalt? Sådan har vi og Folkeskolens læsere ventet spændt.

Nu har vi resultaterne. For læsning gælder, at resultaterne svarer til det internationale gennemsnit relativt set samme placering som sidst og igen er Finland bedst. Denne gang er der i Danmark 17 procent, som kommer under grænsen for funktionelle læsefærdigheder sidste gang var det 18 procent og vi er det land i Norden, som har færrest rigtig gode læsere. Vi havde håbet på et bedre resultat, især da læsning i en del år, siden offentliggørelsen af den første internationale sammenlignende undersøgelse i 1994, har været et særligt indsatsområde i mange kommuner, men måske ser vi først resultaterne heraf næste gang.

Matematik er som nævnt hoveddomænet i 2003, og det er glædeligt, at opgaverne i Pisa også i bredde repræsenterer matematiske kompetencer i overensstemmelse med Faghæfte 12 og dermed faktisk er i god overensstemmelse med de danske læseplaner. Resultatet er også denne gang pænt over gennemsnittet. Som i læsning er der desværre relativt mange elever (15 procent), der præsterer under eller på laveste niveau.

I naturfag placerer Danmark sig igen noget under middel. Vi havde her forventet en højere placering, idet eleverne i denne runde har haft natur/teknik i hvert fald fra 2. klasse, hvorfor det tilførte antal timer i naturfagene er vokset betragteligt.

Og så til den gode nyhed. I det nye testområde, problemløsning, placerer vi os over det internationale gennemsnit. Problemløsning bliver dermed sammen med matematik det område, hvor vi klarer os bedst, og vi har også haft store forventninger, al den stund problem- og temaorienteret undervisning i mange år har været centrale elementer i dansk skole.

Hvad almene og personlige kompetencer angår klarer Danmark sig igen på mange måder fint. Danske elever føler sig godt hjemme på skolen, og de føler sig vellidt. De danske elever ligger højt med hensyn til at vægte samarbejde. Der er positive holdninger til læring og dannelse, og de danske elever har et positivt selvbillede af deres faglige kompetencer. Strategier for kontrol over egen læringsproces vægter de dog ikke så højt, som man nok kunne ønske.

Når man sammenligner elevernes resultater med deres sociale baggrund, ses den velkendte sammenhæng. Igen i 2003 gælder det, at den socioøkonomiske baggrund betyder langt mindre i Finland og i Island end i de øvrige nordiske lande. Skoleforhold slår mindre igennem end elevernes sociale baggrund, men der er dog nogle skolefaktorer, som markerer sig, herunder linjefagsdækning, begrænsede resurser og det disciplinære klima i timerne.

It-færdigheder indgår også i Pisa, og her viser det sig, at Danmark befinder sig i den øvre del af midterfeltet. Skolen spiller dog en meget lille rolle for især drenge, som mest lærer det »af sig selv« og af vennerne. Elevernes socialøkonomiske baggrund betyder kun relativt lidt for deres it-færdigheder.

Alt i alt kan vi dermed sige, at der ikke er så meget nyt under solen i Pisa 2003, idet de relative ændringer er små. Vi kan ærgre os over, at vi ikke er blevet bedre i læsning og naturfag, når der nu har været en ekstra indsats. Vi kan glæde os over, at det står rimeligt til i matematik og endda lidt bedre i problemløsning og ikke mindst over, at de danske elever generelt er så sociale og glade for skolen.

Pisa 2003-rapporten kan anskaffes gennem Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag.