Hver tiende lærer i Grønland har været udsat for sexchikane, og lige så mange har oplevet vold eller er blevet truet. Bygningerne er små og nedslidte, og der er mangel på lærere. Det giver masser af overarbejde til den grønlandske lærergruppe, som tæller en tredjedel, der selv mener, at de er udbrændte. Til gengæld sætter samfundet pris på lærernes arbejde, og eleverne er interesserede i at lære. Det er nogle af resultaterne i en undersøgelse, som Center for Alternativ Samfundsanalyse (Casa) har foretaget for den grønlandske lærerforening Imak.

Claus Jochimsen, formand for Imak, fortæller, at sexchikanen varierer fra et klap i numsen til værre ting. Han tager problemet meget alvorligt.

'Det tager vi op helt særskilt. Vi kan selvfølgelig ikke leve med, at hver tiende lærer har været udsat for vold eller sexchikane'.

'Vi vil få det nøje undersøgt, og så må vi tale med dem, der kan hjælpe os. Det vil sige inspektører og politikere. Alle kan jo se, at vi ikke kan stå model til, at kollegerne har det sådan', siger Claus Jochimsen.

For meget arbejde

54 procent af lærerne mener, at de har for mange timer. De tørre tal viser, at cirka halvdelen har mellem 30 og 39 lektioner om ugen. 92 procent har haft skemalagte overtimer. I gennemsnit har de 4,2 faste overtimer om ugen, og topscorerne har haft 13 ekstra timer. Nogle af lærerne har haft løse overtimer oven i hatten.

Rapporten viser også, at hver tredje har følt sig tvunget til at tage fag, som han ikke kender ordentligt til. Claus Jochimsen fortæller, at de uuddannede timelærere trækker gennemsnittet ned, sådan at arbejdsbyrden for de uddannede lærere reelt er endnu højere.

I rapporten bliver den store arbejdsbyrde begrundet med, at der er mange ubesatte stillinger. Den beskriver den typiske lærer med ordene: Hun knokler, så det halve kunne være nok.

'De arbejder alt for meget. Vi prøver på at gøre noget ved lærermanglen. Der er cirka 1.040 normerede stillinger i Grønland, og vi mangler over 300 af de lærere', siger Claus Jochimsen. Han mener, at lærermanglen er den direkte årsag til, at cirka en tredjedel af lærerne føler sig udbrændte.

'Rapporten viser jo, at de godt kan lide at være lærere. De er glade for at undervise, og de kan godt lide de få kolleger, de har, og skolelederne, men der er ikke meget tid til at nusse i hjørnerne og finde nye metoder, som også er en del af lærerjobbet'.

De ekstra lærere skal findes hos de unge.

'Der er jo mange uddannelser, som unge mennesker har lyst til at tage. Vi skal have gjort læreruddannelsen så attraktiv, at de vælger at blive lærere. Samtidig skal vi have gjort det så spændende at være lærer i Grønland, at flere danske lærere søger herop'.

En af metoderne er at tilbyde mere efteruddannelse.

'Vi ser efteruddannelse som en altafgørende faktor for at forny folkeskolen', siger Claus Jochimsen.

Der er allerede kurser, men ofte har lærerne ikke tid til at deltage, fordi de arbejder meget, og afstandene er store.

Undervisning med vanter på

Rapporten tegner ikke et flatterende billede af de grønlandske skolebygninger. Otte ud af ti lærere mener, at det fysiske arbejdsmiljø på deres skole er belastende. Hver anden siger, at det er noget eller meget belastende. Til sammenligning blev det svar givet af mindre end hver tiende danske lærer i en lignende undersøgelse i 1993.

65 procent føler sig generede af dårlig ventilation, mens 54 mener, at der er mangelfuld rengøring. Det er kvinderne, det går mest på nerverne med manglende rengøring, og mange af dem fortæller, at der ligger støv, der er synligt ved almindeligt dagslys. Dertil kommer, at 41 procent føler sig udsat for træk, mens lidt færre synes, der er for koldt i klasselokalerne. Claus Jochimsen kan fortælle en historie om lærere i Qaanaaq ved Thule, der blev nødt til at undervise med vanter på.

'Skolebygningerne er fra 60'erne og 70'erne, og de skal snart renoveres, nogle steder skal der endda bygges nye, og det skulle meget gerne være nu'.

Det er politikerne i Grønland blevet opmærksomme på.

'Debatten er startet heroppe. Politikerne har forstået det, og man prøver at gøre noget ved det, men det er først lige nu, de tanker er født i politiske kredse', siger Claus Jochimsen.