Debat
0   3

Drop de abstrakte bevægelsespolitikker og kom ned i børnehøjde

Det er efterhånden ingen nyhed, at skolen danner den perfekte ramme for at skabe sunde vaner og bevægelsesglæde hos børn og unge. Men hvordan udnytter vi dette kæmpe potentiale? Og hvad kan skolerne gøre her og nu for at øge børnenes bevægelsesglæde i frikvartererne?

Jo, som skoleledelse kan man skynde sig ind på skolekontoret og udarbejde en abstrakt og visionær bevægelsespolitik og efterfølgende lægge den op på skolens hjemmeside, så Busters mor veltilfreds kan læse om alle de tanker, ledelsen har gjort sig. Desværre får det ikke børnene til at bevæge sig, fordi børnene selv er ligeglade med, hvordan skolen ”ønsker sundhed som en integreret del af skoledagen” og gårdvagterne ved ikke, hvordan de skal oversætte sådanne visioner til handling, når de står midt i skolegården og prøver at holde styr på tredive aktive børn på én gang. Så drop den abstrakte bevægelsespolitik, forlad skolekontoret, gå ud i skolegården og bevæg jer ned i børnehøjde.

Børn er nemlig mere kompetente, end de ofte gøres til. Når det kommer til at udnytte skolegårdens potentiale, er de faktisk langt mere kompetente, end alle os voksne er. Hvor vi ser begrænsninger, ser børn muligheder. Desværre frarøver de voksnes begrænsende syn til tider børnenes udfoldelsesmuligheder. Så hvis jeres skole ikke har budget til at få lavet en ny og inspirerende skolegård, kan I nå langt gennem forvaltningen og vedligeholdelsen af jeres skolegård, hvis I anerkender børnene som kompetente personer, der er eksperter i dem selv.

Artiklen fortsætter under banneret

 

Sørg for at inddrage børnenes perspektiv i vedligeholdelsesplanen

Hvad angår vedligeholdelsen af skolegården, skal I spørge jer selv: hvad er formålet med at vedligeholde den? Er det for sikkerhedens skyld? Er det for at sikre, at vi, som voksne, synes skolegården ser flot og velholdt ud? Eller skal vedligeholdelsen af skolegården sikre, at børnene synes, det er et fedt sted at være og lege?

I mit speciale undersøgte jeg, hvordan man gør skolegårde til steder, hvor børn har lyst til at være. Her fulgte jeg en 5. klasse i deres frikvarterer. Under en samtale med en af børnene faldt snakken på en stor, gummibelagt bakke, som børnene elsker at lege på. Grundet slid er der kommet et lille hul i gummibelægningen, som skolen forgæves har forsøgt at reparere. Som voksne er vi hurtige til at vurdere, at reparation af gummibelægningen bør være en naturlig del af vedligeholdelsen, og det kan derfor virke frustrerende, når en sådan reparation mislykkes. Pigen, jeg talte med, var dog lettet over det mislykkede forsøg, fordi hullet i gummibelægningen gjorde det muligt for hende at komme op på bakken og lege, selv når regnen havde gjort bakken våd og glat. På den måde havde hullet faktisk gjort bakken brugbar på regnvejrsdage, og siden de voksne ikke havde taget hensyn til børnenes holdning til hullet, var de godtroende ved at fratage dem muligheden for at tage bakken i brug i løbet af årets mange regnvejrsdage. Omvendt valgte skolen ikke at opstrege en lille, slidt firkantet bane på asfalten, som børnene var rigtig glade for at spille på, fordi den var vel ikke vigtig at vedligeholde?

 

Stil jer selv de rigtige spørgsmål, inden I afbryder en leg

Når det kommer til forvaltningen af skolegården, er det også vigtigt at spørge sig selv, hvorfor man forvalter den, som man gør, og hvad forvaltningen har af konsekvenser? Mange lærere og pædagoger vil formentligt svare, at grunden til de afbryder børns lege i skolegården, er for børnenes sikkerheds skyld samt for at undgå konflikter, hvilket i min optik er to gode grunde. Men skal man med afsæt i disse bevæggrunde afbryde en leg mellem en flok drenge, der handler om at kravle op ad en rutsjebane i stedet for at rutsje ned ad den, som det jo er meningen? I sin afhandling, Legepladsens betydning for legen, beretter Lise Specht Petersen om situationen ved rutsjebanen. Her afbrydes drengenes leg af en pædagog, der belærer drengene om den ”rigtige brug” af rutsjebanen. Jeg har selv stået som pædagogmedhjælper ude i skolegården og prædiket samme rigtig/forkert dikotomi angående brugen af legepladsen. Og i bagklogskabens lys ville jeg ønske, at jeg i stedet for at spørge mig selv, hvorvidt adfærden var rigtig eller forkert i forhold til legeredskabernes intenderede brug, havde spurgt mig selv, hvor risikofyldt legen nu engang var, samt hvilken konsekvens min afbrydelse af den ville få. I forhold til ovenstående eksempel er legen ikke bemærkelsesværdig risikofyldt eller til gene for andre. Til gengæld er konsekvensen, at man afbryder en underholdende leg, hvor drengene er fysisk aktive og udfordrer sig selv og hinanden.

Så skynd jer ud af skolekontorets lukkede lokaler og tag ud i skolegården. Hvis I er åbensindede, når I observerer og taler med børnene om forvaltningen og vedligeholdelsen af skolegården, så lover jeg, at I inden længe kan skabe mere bevægelse i skolegården. Og når I skaber mere bevægelse på børnenes præmisser, vil I opildne bevægelsesglæden i dem, fordi I giver dem lov til og mulighed for at udforske, udfordre og udfolde sig kreativt i fysisk aktivitet.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Idrætsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. 

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
5.405 andre er allerede tilmeldt