Odense Kommune
0   37

Bobler eller gravøl: Odense Lærerforening fejrer afgørelsen i Erik Schmidt-sagen uanset udfaldet

På onsdag afsiger byretten i Odense dom i sagen om Erik Schmidts-advarsel. Den lokale lærerkreds inviterer interesserede til at deltage i begivenheden uanset sagens udfald.

Onsdag formiddag falder der dom i Erik Schmidt-sagen.

Artiklen fortsætter under banneret

Dermed bliver det juridisk vurderet, om advarslen blev givet på et korrekt grundlag. Advarslen blev givet den 2. juni 2014 af Mohammed Bibi, der er skoleleder på Agedrup Skole til lærer Erik Schmidt. Advarslen blev givet for negativ attitude og negative holdninger og synspunkter.

Dermed er det foreløbig mere end tre års juridisk tovtrækkeri, der finder en afgørelse på onsdag. I Odense Lærerforening stiller de sig selv spørgsmålet: Hvilke konsekvenser får dommen for det at være ansat i Odense Kommune?

Det spørgsmål bliver omdrejningspunktet, når Odense Lærerforening på onsdag klokken 16.00 inviterer til "Bobler eller gravøl".

Næstformand i Odense Lærerforening Dennis Vikkelsø fortæller:

"Vi forventer, at dommen falder ud til Erik Schmidts fordel. Det betyder, at det må indskærpes overfor lederne i Odense Kommune, hvordan man skal håndtere sådanne sager på interne møder. Altså at medarbejdere i Odense Kommune har lov til at være kritiske overfor de tiltag, der er i kommunen", siger han og fortsætter:

"Vi tror næsten, at Odense Kommune inderst inde må håbe, at de taber. For hvis det, der er kommet frem under retsmøderne, er berettiget til at udløse en advarsel - altså en tjenstlig sanktion - så får det nogle konsekvenser for, hvordan man kan agere som ansat i Odense Kommune og offentligt ansatte i hele landet", siger Dennis Vikkelsø.

Alle interesserede er inviteret til arrangementet, der afholdes i kredsens lokaler onsdag klokken 16. Udover Erik Schmidt selv, vil der være indlæg fra:

Niels Christian Sauer, lærer, skoledebattør og tidligere hovedstyrelsesmedlem i DLF.

Peter Kofod, freelance-journalist, foredragsholder og aktivist, som pt er i gang med at afdække det politiske forløb forud for lockouten i 2013.

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet
Folkeskolen.dk er lukket for indlæg og kommentarer fra 6. juli og i uge 28 og 29 - vi åbner igen mandag den 23. juli. God ferie!

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ