Didaktik
1   473

Drop lektier

Livet er for kort til lektier, skriver amerikansk forfatter i ny bog og foreslår, at man dropper dem. Danske forskere bakker op om hans kritik, men vil alligevel beholde lektierne - bare i en forbedret form

Lektier er spild af tid og gør mere skade end gavn. Det er budskabet i en bog skrevet af den amerikanske forfatter til flere bøger om undervisning, Alfie Kohn.

De fleste tror, at lektier giver højere karakterer, bedre studievaner og større ansvarsfølelse. Men Alfie Kohn har gransket i, hvad der findes af forskning om effekten af lektier i USA og en lang række andre vestlige lande.

Artiklen fortsætter under banneret

I »The Homework Myth - Why Our Kids Get Too Much of a Bad Thing« gennemhuller han systematisk alle de myter, som forældre, undervisere og studerende typisk har om lektier.

Konklusionen er, at der stort set ikke findes nogen dokumentation for den positive effekt, mange formoder eller påstår. Hverken i folkeskolen eller i gymnasiet. Tværtimod skader lektier ofte indlæringen. Det gør de, når de bliver en byrde for unge og ikke mindst deres forældre. For så falder interessen og lysten, der er en af de vigtigste forudsætninger for at lære.

Lektier modarbejder indlæring

Alfie Kohn mener, at påstanden om, at visse typer lektier er fordelagtige for indlæringen, stadig er rent spekulativ.

»Hvis vi medtænker ulemperne, altså frustration, udmattelse, familiekonflikter, den tabte tid og det mulige tab af inter­esse for at lære, så bør vi i det mindste få overbevisende beviser for lektiernes fordelagtighed, når eleverne allerede har slidt i timevis i skolen«, siger han.

Hvad nu hvis der slet ikke blev givet lektier for? spørger Alfie Kohn videre. Han mener, at enhver lærer burde prøve at droppe lektierne. Om ikke andet så som eksperiment:

»Alle, der mener, at lektier er en god indlæringsmetode, bør være villige til at teste deres påstand. Det kan de gøre ved at undersøge konsekvensen af ikke at give nogen lektier for overhovedet i en periode«.

Ifølge Alfie Kohn er engagement det vigtigste ved læring, og ved at stopfodre eleverne med arbejdsopgaver modarbejder man deres engagement.

»Elever er trods alt ikke automater, hvor man kan putte lektier ind i den ene ende, og så kommer der læring ud i den anden«.

Der er en grund til, at vi har skoler og lærere, siger han.

Ukendt land for forskere

En af dem, der bakker op om Alfies Kohns kritik, er Flemming B. Olsen. Han er tidligere gymnasielærer og næsten færdig med sin ph.d.-afhandling ved Syddansk Universitet. Han er den eneste i Danmark, der forsker i effekten af lektier, og mener, at det er kritisk, hvor lidt vi ved om nytten af lektier, eller hvordan lærerne anvender dem. For eksempel er lektier ikke noget, de kommende lærere får undervisning i på seminarierne ud over en generel viden om pædagogik.

»Vi har flere hundrede tusinde studerende, der i gennemsnit får en times lektier for om dagen. Det er mange mandetimer på et år, vi taler om. Der findes ingen andre steder i samfundet, hvor man ikke undersøger nytten af så mange arbejdstimer«.

Bør selv bestemme lektier

For tre år siden undersøgte Flemming B. Olsen gymnasieelevers lektielæsning. Han konkluderede, at der ikke er nogen tydelig sammenhæng mellem tiden, de studerende sidder med lektier, og deres karakterer. Længden af deres forældres uddannelse har større betydning for, hvordan de klarer sig. Alligevel vil han ikke ligesom Alfie Kohn anbefale helt at skære lektierne væk. I stedet vil han forbedre dem. Især ser han gerne, at de studerende selv er med til at bestemme lektierne, og hvordan de skal udføre dem. Problemet med lektier er nemlig, at de som oftest er præget af pligt, dårlig samvittighed, stress og rutine. Lektier er alt for uvarierede og afspejler det gamle industrisamfunds mål med skolen, mener Flemming B. Olsen.

Det bør derimod være arbejdsglæde og differentiering, der er nøgleordet for lektier. Nogle studerende kan få til opgave at gå ud på gaden og snakke med folk om et emne, de har haft om. Andre kan udføre et eksperiment, så de lærer om emnet på en ny måde, som de selv synes giver mening. Lektier skal være varierede og tilpasset, så eleverne hver især kan udvikle sig gennem dem.

»Skarpt stillet op så læser elever lektier for at lære teksten for skolens skyld. De læser ikke for at forstå, lære og opnå meningsfuld viden«, siger han.

Eleverne springer alligevel over

Lars Ulriksen, lektor på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, mener også, lærerne ikke tænker nok over, hvorfor de giver lektier for. Mange elever når for eksempel ikke alle deres lektier, uden at lærerne af den grund ændrer strategi, beklager han.

»Det kan måske skyldes, at der er for mange lektier. Dermed overlader lærerne det til eleverne, hvilke lektier der er vigtigst. Det er ikke hensigtsmæssigt«, siger han og spørger:

»Har læreren overhovedet overvejet, hvorfor eleverne skal det her? Jeg er bange for, at mange lektier gives ud fra en simpel logik om, at eleverne lige kan få lidt at læse til i morgen, uden at det er klart, om læreren agter at bruge det eller hvordan. Det får læreren kun demotiverede elever ud af«, siger han.

Lektier hjælper overindlæringen

Lars Ulriksens kollega professor Niels Egelund mener, at lektier har en positiv effekt: Nemlig når elever repeterer stof, de i forvejen har lært. De kan ikke lære meget nyt med lektier, men de kan opnå en overindlæring ved at repetere. Det er det samme, der sker, når man har lært at cykle og til sidst cykler uden overhovedet at tænke over det.

»Men der er ikke tid til overindlæring i skolen, så derfor har vi brug for lektierne«, siger Niels Egelund. Men han vil hellere erstatte lektier med flere undervisningstimer. I dag er Danmark blandt de lande med færrest undervisningstimer, selvom regeringen har øget minimumstimetallet i en række fag.

Alfie Kohn er også skeptisk over for en endnu længere skoledag og opfordrer forældre til at reagerer mod det:

»Fortæl skolelederen, at han har dine børn i seks timer om dagen fem dage om ugen. Spørg ham så, om det ikke er okay, at du også bruger tid med dine børn til at lave noget, som I selv vælger?«

Alfie Kohn

Alfie Kohn er født og uddannet på college i Miami Beach. I løbet af sine 49 år har han opnået en universitetsgrad fra Chicago University efter at have sprunget mellem flere universitetsstudier gennem tiderne, inden han begyndte at undervise på en uafhængig skole i Pennsylvania. Han har også været forbi Hareskovens Lilleskole i Danmark for at undervise for 17 år siden. Han har stadig en plakat hængende fra stedet på sin køkkenvæg i Boston, hvor han bor med sin kone og to børn. I dag lever han af at skrive bøger, artikler og holde foredrag. Han har deltaget i mere end 200 radio- og tv-udsendelser i USA, blandt andet de meget populære talkshow »Oprah« og »Today«. I flere interview betegner han sig selv som en nødvendig provokatør. I magasinet Time beskrev en journalist ham som USA's måske modigste og udfarende kritiker af uddannelsessystemets fiksering på karakterer og standardtest. I det hele taget er han stor kritiker af det amerikanske uddannelsessystem, som også er det emne, de fleste af hans elleve bøger handler om.

Ni grunde til at droppe lektierne

(ifølge Alfie Kohn)

1) Der findes kun meget få undersøgelser, der omhandler effekten af lektier. De viser alle, at der er ingen eller kun en meget lille fordel ved lektier.

2) Vores tro på, at lektier må nytte, er baseret på misforståelser omkring, hvad det vil sige at lære. Lektier kan mindske den vigtige motivation og interesse for at deltage i læringsprocessen.

3) Langt de fleste lektier giver ikke mening for de studerende. Enten kan de allerede det, de skal - og så spilder de deres tid - eller også kan de det ikke - og så bliver det ikke bedre ved at sidde alene, passivt hjemme på værelset. Der er en grund til, at vi har skoler og lærere.

4) Man lærer og forstår ikke ved at repetere, man styrker kun sin korttidshukommelse. Selvom det for nogen hjælper at repetere, er der ingen grund til, at denne aktivitet ikke kan foregå på skolen.

5) Lektier er skyld i mange skænderier i familierne, giver stress og mindre tid til andre værdifulde aktiviteter.

6) Elever er ikke maskiner, hvor jo mere information man fylder på, des mere lærer de.

7) Lektier uddeles rutinemæssigt og uden hensyn til hvem. Det er bedre ikke at give nogen lektier for end at give de samme lektier for til alle.

8) Alle har brug for at slappe af og lade op efter arbejde. Hvorfor skal elever ikke det, når de har været i skole seks-syv timer?

9) Det, som ikke er vigtigt nok til at bruge tid på i skolen, er ikke vigtigt nok til at stjæle tid fra fritiden.

Fortæl hvad du mener

Hvad er dine erfaringer med lektier og hjemmearbejde?

Er lektier kun godt eller kun skidt? For alle? Hvad med tabeltræning og gloser? Stileskrivning eller flere regnestykker af samme slags?

Er det i orden, at elever skal læse en bog derhjemme? Er der forskel fra fag til fag? Og på klassetrin? Er der individuelle og sociale forskelle?

Hvad mener du? Bland dig i lektiedebatten på folkeskolen.dk

I næste nummer følger vi op med en artikel om lektiecafeer.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ