Rapporten indledes med et resumé, en redegørelse for valg af metode og involverede parter og en afgrænsning af begrebet læringsmiljø. Over cirka 40 sider beskrives og vurderes læringsmiljøet på de seks skoler, som evalueres. Omkring 50 sider er viet til evalueringsgruppens tværgående analyse af de faktorer, som tilsammen udgør et læringsmiljø. I rapportens sidste del sættes der fokus på læringsmiljøet i sin helhed, og forfatterne kommer med et bud på, hvordan arbejdet med læringsmiljøer kan få et løft.

Man kan spørge om, i hvilket omfang den gennemførte evaluering producerer ny viden? Og ligeledes - kan anbefalingerne forventes at blive fulgt og/eller forbedre læringsmiljøerne på Danmarks skoler? Det er uklart, hvad der menes med det meget centrale begreb "læringssynet" (som undervejs omformuleres til "læringsgrundlaget"). Begrebet defineres forskelligt rapporten igennem og bruges både normativt og deskriptivt om mål og værdier og om teorier om læring, som forskrivende for praksis og som analyseredskab. Det er en gennemgående anbefaling, at "læringssynet" skal foreligge på skrift. Hvis et så komplekst begreb skal kunne ydes blot nogen retfærdighed i en skriftlig fremstilling, bliver det et digert værk. Det er sandsynligvis mere frugtbart, som det også antydes, at lærerne får mulighed for løbende teoretisk fordybelse og refleksion - hver for sig og i teamene. Og at der sættes resurser af til at anskaffe materialer og indrette skolerne, så varierede organisations-, undervisnings- og arbejdsformer kan praktiseres.

Der er forskellige bud på, i hvilket regi "læringssynet" skal formuleres. Det kommunale niveau anbefales således at formulere et overordnet "læringsgrundlag", som skal give plads til, at den enkelte skole kan formulere sit eget læringsgrundlag. Hvis forståelse får mon forrang?

Fremstillingen af undervisningens tilrettelæggelse skelner mellem undervisningsformer og arbejdsmåder. Det er fint nok, men vanskeligt, idet der jo er tale om komplementære størrelser, der krydses på mange flere måder, end rapporten beskriver. Der skelnes derimod ikke mellem undervisningsformer og organisationsformer. Gruppearbejde bliver for eksempel defineret som en undervisningsform. Der er jo tale om en organisationsform, der kan rumme forskellige undervisnings- og arbejdsformer.

Jeg får stor lyst til at stifte nærmere bekendtskab med de evaluerede skoler, deres ledere og lærere, som jeg tror arbejder ihærdigt med at give skolens elever gode betingelser for læring. At rapporten formidler et noget syntetisk billede af praksis, kan ingen bebrejdes, det er genrens vilkår.