Anmeldelse

Så er festen slut, Tobias

- og andre noveller til den kriminalpræventive undervisning på mellemtrinnet

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

14 noveller om dilemmaer, hvor læseren selv skal finde en slutning, der er til at bære.

De handler alle om, hvad almindelige 4.-6.-klasse-elever kan rode sig ud i af mobning, tyveri og vold.

De er godt skrevet og følges af arbejdsspørgsmål, der også inddrager danskfaglige vinkler. Læreren kan bruge teksterne i dansk, i kriminalitetsforebyggende samtaler i klassens time eller som oplæg på et forældremøde med SSP-konsulenten (skole, socialforvaltning, politi).