Jeg har i længere tid villet skrive dette, men har ventet, indtil der faldt lidt mere ro over sindene i forbindelse med vor nye overenskomst.

1. Det er blevet nævnt i flere læserbreve, at et flertal af foreningens medlemmer har stemt imod overenskomstresultatet og imod mæglingsforslaget. Det passer ikke. Jeg går ud fra, at de fleste af dem, der stemte imod overenskomstresultatet, er de samme som dem, der stemte imod mæglingsforslaget. Og det drejer sig groft sagt om en tredjedel af foreningens medlemmer. Det var et flertal af de afgivne stemmer, men det er noget andet. Man skal nok gøre sig klart, at godt to tredjedele af foreningens medlemmer ikke har stemt imod, hvilket naturligvis ikke er ensbetydende med, at de var for, men de stemte altså ikke imod.

2. Jeg har selv stemt for begge gange af flere grunde. Jeg er for det første overbevist om, at vores arbejdstidsaftale er en fantastisk beskyttelse mod overudnyttelse af vores arbejdskraft. Jeg har ofte forestillet mig, hvordan min arbejdstid ville have været, hvis vi ikke havde haft arbejdstidsaftalen, lige inden den nye folkeskolelov trådte i kraft. Jeg tror, at vi ville være blevet tvunget ud i et overarbejde, som ville have været grænseløst. Møde efter møde efter møde oven i alle de andre møder, som er kommet til i de senere år.

For det andet fungerer arbejdstidsaftalen overvejende godt i kreds 53. Det vil sige, det fungerer meget fint de fleste steder - et par enkelte steder kun rimeligt. På min egen skole har vi en leder, der er absolut fair, og som ikke er interesseret i at pine så meget gratisarbejde ud af os som muligt, men som vel forlanger noget af os, men på den anden side giver os de bedst mulige arbejdsbetingelser. Dertil kommer, at samarbejdet mellem min leder og kredsen er forbilledligt. I mange tvivlstilfælde ringer han til kredsen, og i de fleste tilfælde retter han sig efter kredsens råd. Det gør forresten, at både vi lærere, vor leder og kredsen er smidige i næsten alle forhold. Det medfører for eksempel, at vores leder ikke hænger sig i minutterne, men tværtimod har tillid til, at vi udnytter tiden fornuftigt. Til gengæld hænger vi os heller ikke i minutterne, og det giver følgelig et glimrende arbejdsklima, så vi ikke på vores skole har psykiske arbejdsproblemer ud over bagatelgrænsen. Vi har faktisk en fornemmelse af, at vi groft sagt har lige så meget frihed som før arbejdstidsaftalen, men at vi er beskyttet mod udnyttelse.

Man kunne derfor nemt få den tanke, at mange af dem, der stemte nej, på deres skole har forhold, som er langt fra at være ideelle, men det skyldes så nok snarere lederen - eller lærerne (eller begge parter), fordi de ikke kan samarbejde. Det skulle man måske analysere nærmere på de enkelte skoler.

Hans Heising

tillidsrepræsentant, Jerslev