”Hvornår får vi lov til at være børn” siger Mikkel med et glimt i øjet. Jeg er trææææææt siger Jonas gabende. Sådan sagde nogle af mine elever i onsdags, da jeg havde den sene eftermiddagstime – eller dræbertime som eleverne kalder den. Jeg kigger på dem med medfølende øjne.

Vi kender det alle. Udsigten til en laaaaang arbejdsdag er en killer af dimensioner. Prøv så at tænke på hvordan børn har det!

Og jeg forstår godt drengene. Jeg forstår den modløshed, som mine elever står med, når de igen skal forholde sig til sine klassekammerater, som de har gjort i de sidste 6 timer. Jeg forstår uroen i kroppen for at holde sig i gang og ikke falde i søvn. Og jeg forstår, hvorfor man ikke orker at arbejde sammen i diverse grupper for 4. gang i løbet af dagen og lave det, der bliver bedt om.

Børn har også brug for at være børn med alt hvad det indebære. Børn blomstrer ved at have fritidsaktiviteter – men også tid, hvor de kan slappe af og fordøje dagens indtryk. At kunne tænke igennem, hvad der er sket i løbet af dagen. Som lærer skal jeg sørge for det HELE menneske!

Det er så vigtigt, at børn og unge samles et sted, hvor der er voksne til at understøtte den gode trivsel.

Som lærer skal jeg sørge for det HELE menneske!

I VIVE-rapporten, der udkom d. 18. januar står der sort på hvidt at karaktererne, ikke er blevet et hak bedre af den lange skoledag. Desuden har det ikke virket, at elever i 9. klasse har haft en ekstra time i dansk og matematik, men derimod har det haft negativ virkning som følge af længere dage i skolen.

Mit drømmescenarie er, at de lange dage bliver lavet om til to-lærertimer og flere ressourcer. To-lærertimer ville betyde mere tid til eleverne. Tiden med flere lærere i klasselokalet ville være godt givet ud for eleverne, som vil føle sig set, hørt og forstået, fordi de ville få mere og bedre hjælp. Hvis, og kun hvis de lange skoledage bliver skudt lang pokker i vold og økonomien ikke beskæres af den grund, kan det lade sig gøre. For kommunerne og derfor også skolerne får ikke en ekstra pose penge, som kan bruges på ekstra udendørsaktiviteter, eller andet som kan mætte det sultne hul af en uendelig skoledag. Ressourcerne er brugt!

Så derfor har jeg en appel til jer kære politikere. I Finland kan de på færre undervisningstimer få et urolig godt læringsudbytte, der kan stå mål med diverse tests og evalueringer af elever. Se på hvor langt oppe de ligger på diverse undersøgelser om undervisning og læring og elevernes trivsel.   Det skulle allerede nu være klart. At der ikke reageres på det, er mig ubegribeligt, det er Danmarks fundament som vi har med at gøre. Det er ikke noget vi bare kan gamble med!  

Den ”arbejdsdag”, der ligger en elev for hånden med de ressourcer og økonomi, der følger med har aldrig og vil aldrig kunne gå hånd i hånd med de krav, som er bundet fast til folkeskolereformen. Mikkel og Jonas har derfor ikke de bedste betingelser for at blive det bedste HELE menneske, som de kan blive!