Forventninger til 2. udsendelse om DrengeAkademiet. Er det for godt til at være sandt?

Jeg taler med en erfaren journalist og fortæller jeg er blevet blogredaktør på en blog om DrengeAkademiet og om projektet som helhed. ”Hvis noget er for godt til at være sandt – så er det nok ikke sandt” siger han.

Det jeg har fortalt om er selve projektmodellen, der imponerer mig: Det tværfaglige udviklingsprojekt, hvor True North gennem flere år har udviklet personlighedsstyrkende ugekurser for unge. Kurser som er bygget ind i DrengeAkademiet og suppleret med ydelser fra andre eksperter og engagerede lærere. I sig selv er ”udviklingsprojektet” en arbejdsform, jeg som konsulent ofte har efterlyst i uddannelsessystemet: Beslutsomme, tværfaglige, ressourcestærke og tidsafgrænsede projektforløb, hvor man for alvor realiserer, afprøver og vurderer nogle vigtige nye tankegange.

Selv har jeg stået for kollegiale supervisionsprojekter, ”Åben dør” projekter, hvor lærere har overværet hinandens undervisning og bagefter indgået i intensive kollegiale samtaler om, hvordan de videre kunne udvikle undervisningen. Især i et projekt i det tidligere Vejle Amt fik vi ressourcer til at afprøve konceptet henover to skoleår og uddanne lærere som trænere, der overtog ansvaret. Dette projekt havde stadig levedygtige udløbere 10 år efter. Det bekræftede mig i at ”udviklingsprojektet” er en værdifuld arbejdsform. Men jeg turde ikke byde ud med store effekter for undervisningen.

I DrengeAkademiet er jeg stadig særdeles uafklaret om:

1)      Hvordan er der helt præcist blevet undervist. Er der nogen dokumentation om den mere detaljerede pædagogik, fagdidaktik og det faglige indholds omfang? De effekter, som LøkkeFonden fremlægger, handler jo kun om en ganske begrænset del af folkeskolens samlede fagflade.

2)      Hvilke tests er det, der er blevet brugt. Hvordan er de udviklet og hvilken kvalitet har de mht. indholdsmæssig gyldighed, fejlkilder, standardisering i forhold til bredere grupper skoleelever og mht. undervisningens indhold mm.       

3)      Hvilken grad af uafhængighed har der været mellem underviserne og de, der har haft ansvar for testningen af drengene. Hvis de samme, som har undervist, også har stået for testningen og opgørelsen af resultaterne er det et alvorligt problem, videnskabeligt set.                                                             

4)      Hvorledes har det været muligt for projektgruppen at kvantificere drengenes testresultater. Effektpåstandene er jo uhyre præcise – i procenter. Men sådanne beregninger forudsætter at test kan scores som ”rationale tal”, der har sandt nulpunkt og lige stor afstand mellem de enkelte testtrin. Sådanne kundskabstest vil det være et internationalt videnskabeligt gennembrud at have skabt. Så hvordan er procenterne blevet beregnet?

5)      Og hvordan er logikken i påstandene om fremgang målt i skoleår. Hvordan kan det lade sig gøre at komme med sådanne påstand? Her forstår jeg stadig ikke statistikken. Jeg er klar over at de låner metode fra John Hatties forskning – men her forstår jeg heller ikke statistikken når kvaliteten, pålideligheden af de oprindelige data statistikken er udført på - er komplet udokumenteret?

Når alle disse spørgsmål er så vigtige er det fordi LøkkeFondens påstand om effektstørrelser uden større forbehold holdes op for hele folkeskolen: Gør som vi! Og drengene vil blive løftet flere skoleår!

Og fordi det allerede er sådan, at projektgruppen bag DrengeAkademiet har indgået store aftaler med hele kommuner om at løfte læringsresultaterne for alle elever i skolen.

Nå. Det får vi næppe svar på i aften. Men måske eksempler på den konkrete pædagogik og på de test, som er blevet brugt. Jeg venter spændt.