"Det er 200 år siden, Danmark indførte undervisningspligt. Der blev sat en milepæl dengang i 1814. I 2014 sætter vi en ny milepæl. Jeg er glad for, at et bredt flertal her i Folketinget har vist handlekraft til at vedtage den nye folkeskole", sagde statsministeren i sin tale i dag ved Folketingets åbning.

Herefter fortalte regeringslederen om et besøg, hun i sidste måned havde gjort på Katrinebjergskolen i Aarhus:

"Her er 1. klasse i gang med at lære engelsk. I 4. klasses lektiecafé talte jeg med en pige, der var blevet bedre til det med gangestykker. Og 8. klasse lærer om det periodiske system ved at hoppe rundt i skolegården og putte sedler med grundstoffer i de rigtige kasser", fortalte statsministeren og fortsatte:

"I hele Danmark er 570.000 elever og deres lærere i fuldt sving med at skabe en ny folkeskole. Også med at tackle de sten, der altid ligger på nye veje".

30 timer, der forandrede skolen

Kan I huske Emil? Efter kort have nævnt erhvervsuddannelserne, der også er i gang med en gennemgribende reform, blev der sat spot på de meget søgte gymnasier:

"Næste skridt bliver gymnasierne. Før var studentereksamen for eliten. I dag er det en folkeuddannelse. På den måde er gymnasierne en succeshistorie. Mange gennemfører. Flere læser videre. Og de gør det hurtigere end før. Men der er også udfordringer", sagde Thorning og hev herefter Emil - der som bekendt var det eksemplariske barn, der i den nye skole lærte matematik p nye måder og byggede fuglehuse med klassekammeraterne.

Statsministeren: Lærerne skal tilbringe mere tid med børnene

"Kan I huske Emil? Emil har fået en ny folkeskole. Og han har sporet sig ind på, at han vil vælge en erhvervsuddannelse efter folkeskolen.  Som mange sikkert har gættet, er Emil ikke enebarn. Emil har en søster. Sofie. Hvor skal Sofie gå hen efter folkeskolen? Sofie er glad for at gå i skole og har planer om at læse videre. Måske på universitetet. Så er gymnasiet det rette valg. Men det er ikke nemt for Sofie at vælge den rigtige indgang til gymnasiet", sagde Thorning og fortalte, at Sofie og de andre har svært ved at vælge rigtigt efter folkeskolen.

"Hun er ikke sikker på, hvad hun vil bagefter. Hun er interesseret i samfundsfag og historie. Hun vil også godt have engelsk og drama. Men hun ved ikke, at der kræves matematik for at komme ind på mange videregående uddannelser - for eksempel samfundsfag. Det kan være et problem for Sofie og hendes kammerater at gennemskue de mange forskellige studieretninger. Og det kan være svært for forældrene - det ved jeg af erfaring", sagde Helle Thorning-Schmidt og fortalte, hvordan gymnasierne skal forandres:

"Regeringen vil forbedre og forenkle gymnasierne. Vi vil sætte ind på tre områder:  For det første vil vi gøre det lettere for eleverne at vælge den rigtige studieretning. Strukturen skal være mere overskuelig med færre retninger. Og eleverne skal stå med de rette fag og niveauer, når de skal bruge deres eksamen til at læse videre. For det andet vil vi styrke det faglige niveau. Vi vil gøre matematik på mellemniveau obligatorisk for flere. Og eleverne skal have mere og bedre individuel hjælp til de skriftlige opgaver. Den enkelte skal have den vejledning af læreren, som der er brug for".'

I talens afslutning, gennemgik statsministeren regeringens forskellige resultater, hvor hun fortalte om, hvilket Danmark hun vil have. Angående uddannelser lød det:

"Jeg vil et Danmark, hvor vi får den bedst uddannede generation i vores historie. Vi bygger oven på vores store reformer af folkeskolen og erhvervsuddannelserne. Nu vil vi gøre et godt gymnasium bedre".

Åbningstale: Nu bliver 9. klasse-karakteren adgangsgivende