Karakterkrav

Måling: Mange er imod højere adgangskrav til gymnasiet

Publiceret

Der kan være skærpede adgangskrav på vej til de gymnasiale uddannelser, men det er en stor del af befolkningen tilsyneladende skeptiske overfor.

Det viser en ny måling foretaget af Epinion for Altinget og DR. 

Her svarer 49 procent nej til, at karakterkravet i gymnasiet bør hæves. 28 procent bakker op om at hæve adgangskravet, og 23 procent svarer ved ikke.

Dansk Industri og Dansk Metal anbefalede i april et todelt gymnasium med to forskellige adgangskrav på 4 og 7. Dansk Erhverv anbefaler et adgangskrav til stx på 6.

Målingen bygger på interviews med 968 repræsentativt udvalgte danskere på 18 år og derover.

altinget.dk/uddannelse: Ny måling: Flest danskere imod højere adgangskrav til gymnasiet