Talblinde børn får ingen hjælp

Internationale undersøgelser peger på, at op mod seks procent af eleverne er talblinde. Det tvivler matematikkonsulent Pernille Pind på. Men selv om tallet er mindre, har eleverne brug for hjælp. Der findes bare ingen test til at diagnosticere dem.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Mellem tre og seks procent har så svært ved at skelne mellem tal, at de må karakteriseres som talblinde, konkluderer en undersøgelse, som engelske forskere har foretaget blandt 1.500 cubanske børn. Tidligere har undersøgelser i England og Sverige peget på samme antal.

Dermed skulle der findes flere talblinde end ordblinde, men det oplever privatpraktiserende konsulent i matematik Pernille Pind ikke. Hun forklarer, at tvivlen om antallet opstår, fordi forskerne ikke er enige om en fælles definition af talblindhed.

"Der skal nok være tre til seks procent, som har store vanskeligheder med tal, og endnu flere som har hæmmende vanskeligheder med matematik. Men jeg møder ikke mange elever, som ikke kan skelne mellem, om der ligger tre eller fem ting på et bord. Den gruppe er under to procent og formentlig helt nede på én procent", siger Pernille Pind, der er forfatter til flere fagbøger om matematik.

Talblind dreng støttede sig til hukommelsen

Selv har Pernille Pind kun mødt ét barn, som var decideret talblind. Den 13-årige dreng brugte ikke tal større end to. I stedet støttede han sig til sin gode hukommelse.

"Når jeg spurgte, hvor mange gaver han havde fået, svarede han ved at remse dem op. Han kunne også dække bord til 120 mennesker ved at memorere sig frem til, hvem der skulle spise med. Så hentede han tallerkner til hver deltager", fortæller Pernille Pind.

Ikke alle har så god en hukommelse, og det er et stort problem, at man ikke anerkender de talblindes vanskeligheder, mener hun.

"For nylig blev jeg kontaktet af en far, hvis datter skal på HF. Hun kan ikke få hjælp af Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, og Undervisningsministeriet har heller ikke en test, der kan afklare, om hun er talblind. Det gør det svært at få bevilget hjælp, og nu er faren villig til at betale mig for at kortlægge, hvad hun kan", fortæller Pernille Pind.

Hvis datteren er talblind, vil hun umuligt kunne læse matematik på en ungdomsuddannelse. Men hun vil kunne lære strategier til at begå sig i hverdagen.

"Talblinde kan ikke læse, at der står rute 119 på bussen. De kan heller ikke skelne mellem priser, de kan ikke huske telefon- og husnumre, de kan ikke læse afstande på et skilt, og de kan ikke forstå deres lønseddel. De kender heller ikke klokken og har derfor svært ved at planlægge deres dag", siger Pernille Pind.

Talblinde mangler hjælpemidler

Alligevel forskes der ikke i hjælpemidler til mennesker med et stort talhandicap.

"Der findes mange hjælpemidler til ordblinde, men ingen til talblinde. Ikke ud over lommeregneren, men talblinde kan ikke se, om de taster de rigtige tal ind. De ville have stor glæde af en scanner, så de kan få læst prisen op, når de er ude at handle. Scanneren skal også kunne lægge tallene sammen og vise, hvilke pengesedler de skal betale med", siger Pernille Pind.

Hun har foreslået Nokia og Texas Instruments at udvikle en mobiltelefon, som kan kombinere skrift, tale og tegninger.

"Talblindhed er ikke et lokalt problem. Det er verdensomspændende, så der bør være et marked", siger Pernille Pind.

Matematikere skal på banen i forskningen

Elever, der har problemer med matematik og tal, er i det hele taget ilde stedt, mener Pernille Pind.

"En norsk forsker prøver at finde ud af, hvad det betyder for indlæringen af matematik, at børn har for eksempel ADHD eller autisme. Men man bør også finde ud af, hvordan de børn, der alene har matematikvanskeligheder, adskiller sig fra andre elever, så man kan få et indblik i, hvad der skal til for, at de kan lære matematik".

De fleste forskere på området er psykologer. Også neurologer er begyndt at forske i området, men Pernille Pind vil også have matematikerne på banen.

"Vi er nødt til at se på, hvad der er vigtigt at lære for børn, der har svært ved matematik, så de kan begå sig i samfundet. En masse velmenende lærere, forældre og psykologer mener, at børnene skal lære de fire regnearter, så de bruger en masse tid på at stille tal op i lodrette opstillinger. Men de lavest præsterende børn skal bare lære at bruge en lommeregner. Den findes i enhver mobiltelefon", siger Pernille Pind.

Alle elever ryger i en fælles pulje

Også Lene Christensen, formand for Danmarks Matematiklærerforening, efterlyser mere forskning.

"Vi kan ikke hjælpe børnene, før vi præcist finder ud af, hvad talblindhed er. For en del elever med problemer i matematik handler det om, at de ikke får den rette hjælp til hurtigt at få talbegreberne på plads, mens andre kan være decideret talblinde. Men i dag putter vi dem alle i en fælles pulje, som vi kalder elever med matematikvanskeligheder. Det er et meget bredt begreb", siger Lene Christensen.