Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Karakterer

To ud af tre piger får topkarakterer i madkundskab

Madkundskab er klart det mest populære valgfag blandt drenge, men når prøven kommer, er det pigerne, der løber med langt de fleste 10- og 12-taller.

To ud af tre piger får topkarakterer i madkundskab
Grafik: Folkeskolen
Pernille Aisinger
Pernille Aisinger Journalist
Start debatten
17. december 2025, kl. 19:30
Start debatten

Fire ud af ti drenge har madkundskab som valgfag i 7.-8. klasse. Og hvis alle fik deres førsteprioritet, kunne andelen være endnu højere.

Men drengenes køkkenentusiasme afspejler sig ikke i deres afsluttende karakterer. Her halter de nemlig 1,7 procentpoint efter pigerne.

Det viser Folkeskolens analyse af tal fra Børne- og Undervisningsministeriet af drengenes og pigernes afgangskarakterer de seneste fem år.

Der er drenge, der klarer sig godt i madkundskab. Eleverne får generelt høje karakterer i valgfagene, og hver femte dreng får 12.

Men pigerne er flyvende. Ved sidste års prøve fik fire ud af ti piger topkarakteren 12 i madkundskab. Og tager man 10-tallet med, så er det to tredjedele af pigerne, der scorer topkarakterer i skolekøkkenerne.

S: Prøvernes fokus er skævt

Socialdemokratiets uddannelsesordfører Sara Emil Baaring håber, at den ekspertgruppe, der skal se på afgangsprøverne, vil komme med bud på løsninger.

For hun mener, at det kan være prøverne, der har et skævt fokus.

”Som undervisningsministeren også har sagt, så skal det ikke være sådan, at man kan brænde maden på i madkundskab og så bare kunne argumentere sig ud af det. Det skal handle mere om de produkter, eleverne laver, så det bliver praksisorienteret,” siger hun til Folkeskolen.

Læs også

Featured image for Pigerne stikker helt af i billedkunst: "Det er yndlingsfaget"
Karakterer

Pigerne stikker helt af i billedkunst: “Det er yndlingsfaget”

Formand for Foreningen for Madkundskab Lone Carlson tror ikke på, at prøven skulle være kønnet.

“Jeg oplever, at mange drenge er sindssygt gode, når de skal eksperimentere sig frem i køkkenet. Men i prøven har de to timer til at planlægge et måltid, når de har trukket opgaven, og det er de udfordret på,” siger formand for Foreningen for Madkundskab Lone Carlson.

Kønsforsker Steen Baagøe Nielsen peger på, at det også kan handle om, hvor legitimt det er for drenge at gøre en indsats i fagene.

"Det kan være svært som dreng at sige højt, at man gerne ville være mester i bagedysten, hvis kammeraterne er enige om, at det da er meget sejere at spille fodbold," siger han.

Start debatten

Læs også

  • Forpersoner: Derfor halter drengene endnu mere efter ved de praktiske prøver
    Karakterer

    Forpersoner: Derfor halter drengene endnu mere efter ved de praktiske prøver

  • En pige maler i venstre ide af billedet, hun fylder markant mere end drenegn, som pisker med et piskeris i højre del af billedet.
    Karakterer

    Ikke hvad politikerne håbede: Drengene halter endnu mere efter pigerne i de praktiske fag

2 relaterede artikler
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

To ud af tre piger får topkarakterer i madkundskab

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS