Prøverne i de praktiske valgfag kræver, at man kan bage, save, sy eller male. Men de kræver i ligeså høj grad, at man er struktureret, kan planlægge, dokumentere, reflektere og sætte ord på den teori, man har lært.
Og det klarer pigerne tydeligt bedre end drengene.
En analyse, Folkeskolen har lavet på baggrund af tal fra Børne- og Undervisningsministeriet viser, at pigerne får endnu højere karakterer end drengene i de praktiske fag, end de gør ved de øvrige afgangsprøver i 9. klasse.
Størst er forskellen i billedkunst, hvor den gennemsnitlige karakter for piger er på 9, mens drengene kun får 7, mens forskellen er mindst i musik, hvor pigerne i snit scorer 0,9 karakterpoint højere.
At der er så stor forskel i Billedkunst, overrasker forperson for Danmarks Billedkunstlærere Lykke Andersen.
Men hun er helt bevidst om, at faget er blevet domineret af piger.
"Billedkunstfaget tiltrækker mange dygtige elever. Langt de fleste er piger, og mange af dem har tegnet meget i forvejen. Men mit bud er også, at pigerne bare tapper mere ind på prøvens konstruktion," siger hun.
Afgangsprøverne i de fire fag er vidt forskellige. I billedkunst skal eleverne både lave deres eget kunstprojekt, de skal forsvare, og så skal de også kuratere en udstilling af de produkter, de har lavet i løbet af de to år med valgfaget.
"Jeg oplever, at pigerne virkelig tager ejerskab til projektet og udstillingen. De bruger tid på at strukturere og vil have, at det skal se ordentligt ud. Og fordi de også skal fortælle om udstillingen, har de faktisk tre eller fire chancer for at tale sig ud af det frem for kun den ene chance, de har i de andre fag. Det oplever jeg gør en forskel, særligt for nogle elever," siger Lykke Andersen.
Madkundskab kræver at man kan organisere sig
Madkundskab er det fag, flest drenge vælger, og der er bestemt også drenge, der klarer sig godt til prøven i madkundskab.
Men ser man på gennemsnittet, så ligger drengene også her lidt over 7 i karakter, mens pigerne ligger omkring 9.
"Jeg oplever, at mange drenge er sindssygt gode, når de skal eksperimentere sig frem i køkkenet. Men i prøven har de to timer til at planlægge et måltid, når de har trukket opgaven, og det er de udfordret på," siger formand for Foreningen for Madkundskab Lone Carlson.
"Pigerne er ofte bedre til at organisere sig, og derfor tør de også at udfordre sig selv. Der vælger drengene til prøven noget, der er easy-going, og det får de lavere karakter for," forklarer hun.
Lone Carlson mener ikke, at prøven som sådan er kønnet. Men der har været en tendens i faget til at adskille teori og praksis, så teorien er blevet undervist i klasselokaler i stedet for at hænge sammen med madlavningen.
"Det håber jeg, at vi får rettet op på med de nye fagplaner, og det tror jeg faktisk kan tilgodese drengene."
Vi oplever, at en del drenge først rigtigt vågner tæt på eksamen, og der er det for sent
Pia-Vera Mølgaard Den Faglige Forening Håndværk og Design
H&D: Vi taber drengene på grund af prøven
Prøven i håndværk og design er klart den længste af de fire prøver, og her er der virkelig behov for, at man kan lægge en plan og følge den.
Den begynder med en meget åben opgave, som eleverne så skal ideudvikle på, gennemføre en designproces, planlægge, udføre og undervejs dokumentere med billeder og tekst, så de kan fortælle om den til lærer og censor.
Også her er der væsentligt flere drenge end piger på holdene, men pigerne scorer gennemsnitligt halvanden karakterpoint højere end drengene.
Det overrasker ikke formand for Den Faglige Forening Håndværk og Design Pia-Vera Mølgaard.
"Vi siger, at fagene er gode for drengene, men presser dem ind i en form, der passer til pigerne. Vil du have det råt for usødet, så må jeg sige, at når man vælger en eksamen med så stort fokus på design og dokumentation og så lidt på selve håndværket, og hvor det hele skal spille sammen, så taber drengene," siger hun og forklarer, hvad hun ser som problemet.
"Formen, hvor de skal lave designproces, dokumentere, bygge en lille model, forklare den og tage billeder, kræver en struktur, som de færreste drenge i 8. klasse har".
Drengene er ikke klar i 8. klasse
Pia-Vera Mølgaard peger på forskning, der viser, at drengene kognitivt er udviklet lidt senere. Derfor mener hun, at det også har betydning, at prøven ligger et år tidligere end de øvrige afgangsprøver.
"Det er sagt i al kærlighed, men vi oplever, at en del drenge først rigtigt vågner tæt på eksamen, og der er det for sent," siger Pia-Vera Mølgaard og tilføjer:
"For et par år siden havde jeg en pige, der nåede at designe og sy en hel quiltet jakke til prøven. Ved siden af syede en dreng en enkel hættetrøje, hvor hætten sad forkert på."
Forpersoner: Derfor halter drengene endnu mere efter ved de praktiske prøver
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.