Pigerne løber fra drengene i folkeskolen, og de løber hurtigere og hurtigere. De seneste fem år har de gennemsnitligt ligget 0,8 karakterpoint foran drengene ved afgangsprøverne i 9. klasse.
Politikerne har stået i kø for at sige, at skolen er blevet for boglig, og det har ifølge undervisningsministeren gjort det ”røvkedeligt for nogle drenge at gå i”.
Løsningen skulle være mere praksisfaglighed, og som en del af den ambition blev de fire praktisk-musiske fag rykket op i udskolingen som obligatoriske valgfag med en afsluttende prøve.
Men nu viser det sig, at pigerne her klarer sig endnu bedre end drengene sammenlignet med i de øvrige prøvefag.
Det viser en analyse, Folkeskolen har lavet på baggrund af tal fra Børne- og Undervisningsministeriet.
Pigerne klarer sig bedre end drengene i alle fire praktiske fag. Størst er forskellen i billedkunst, hvor pigerne i gennemsnit har ligget 2 karakterpoint over drengene ved de seneste fem års prøver.
De klarer sig 1,7 karakterpoint bedre i skolekøkkenet, 1,6 point bedre i håndværk og design-værkstedet. I musik er forskellen mindst, men fortsat 0,9 point i pigernes favør.
S: "Det skal vi tage ret alvorligt"
Var det det, undervisningsministeren og forligskredsen havde forventet?
”Nej, det var det nok ikke. Det skal vi tage ret alvorligt,” siger Socialdemokratiets skoleordfører Sara Emil Baaring, som undervisningsministeren har bedt svare for sig.
”Det var jo intentionen, da de blev indført, at der her kunne komme flere evner i spil, og at man kunne vise, hvad man kunne på alle mulige parametre. Jeg tror, at vi skal se på, hvordan prøverne er strikket sammen,” siger hun.
Som undervisningsministeren også har sagt, så skal det ikke være sådan, at man kan brænde maden på i madkundskab og så bare kunne argumentere sig ud af det.
Sare Emil Baaring Socialdemokratiets skoleordfører
Det får dog ikke den socialdemokratiske skoleordfører til at tænke, at de praktiske valgfag var en forkert prioritering.
”Nej, bestemt ikke. Men det gør, at vi skal være meget oppe på dupperne for at kigge på afgangsprøverne. Vi er ikke helt tilfredse med den meget boglige form, afgangsprøverne har fået. Vi kan se, at de fag, hvor der er meget, der skal forberedes hjemmefra, giver store forskelle. Og for eksempel kan billedkunst, hvor man lave en hel udstilling nok appellere mere til nogle.”
Jeg tror ikke på drenge- og pigedidaktik, men på forskellige elever. For vi ved, at der er større individuelle forskelle end kønsmæssige forskelle
Regitze Flannov Forkvinde for Danmarks Lærerforenings undervisningsudvalg
Hun vil vente med at komme med løsninger, til hun hører, hvad der kommer ud af den ekspertgruppe, regeringen har nedsat til at komme med bud på mulige ændringer af folkeskolens afgangsprøver.
”Men som undervisningsministeren også har sagt, så skal det ikke være sådan, at man kan brænde maden på i madkundskab og så bare kunne argumentere sig ud af det. Det skal handle mere om de produkter, eleverne laver, så det bliver praksisorienteret.”
DLF: Kønstereotype problemer skal ikke løses med kønsstereotype løsninger
I Danmarks Lærerforening undrer tallene også forkvinde for foreningens undervisningsudvalg Regitze Flannov.
”Det overrasker mig faktisk lidt. Jeg ville have troet, at det ville være det samme som i de øvrige prøver.”
Hun tror på, at årsagen skal findes i de forventninger, man har til eleverne.
”Nogle gange kan man godt ty til at løse kønsstereotype problemer med kønsstereotype løsninger. ’Det er nok noget med, hvordan man tilrettelægger prøverne’. Men går man ind på den bane, så siger man også, at drenge har en anden didaktisk tilgang eller læringsmetode, og det tror jeg ikke på, og det er der heller ikke forskningsmæssig belæg for."
Jeg vil gerne holde fast i, at jeg tror, det er praksisfaglighed, der skal fylde for at komme i mål
Sara Emil Baaring Socialdemokratiets skoleordfører
Regitze Flannov mener i stedet, man skal se på de anbefalinger, som en ekspertgruppe i køn kom med sidste år. Gruppen var nedsat af tidligere undervisningsminister Pernille Rozenkrantz-Theil (S), efter en rapport fra Undervisningsministeriet havde påvist, at der var stigende forskelle på piger og drenges faglige resultater.
Ekspertgruppen kom med fem overordnede anbefalinger og med syv specifikke anbefalinger til folkeskoleområdet.
”Man samlede både eksperter og praktikere på området. Og så har man ikke politisk brugt anbefalingerne til noget. For det, de pegede på, var langsigtede løsninger, hvor man skal ind og arbejde med kønsbias, se på vores uddannelse, og efteruddannelse, give tid til at lærerne kan arbejde med det. Det er en større omgang.”
DLF: Der er større individuelle forskelle end kønsmæssige forskelle
Men kan lærerne og Danmarks Lærerforening ikke selv gøre noget ved kønsbias?
"Jo, og det forsøger vi også," siger Regitze Flannov.
Hun fortæller, at Lærerforeningen de seneste år har kørt et fondsstøttet projekt om kønsbevidst pædagogik, hvor de uddanner lærerambassadører, som får forskningsmæssig viden om køn, som de så kan tage med hjem og diskutere med deres kolleger på lærerværelset.
”Jeg tror ikke på drenge- og pigedidaktik, men på forskellige elever. For vi ved, at der er større individuelle forskelle end kønsmæssige forskelle. Og vi ved, at lige så snart vi kønner fag eller aktiviteter i skolen, så er der nogle, der føler sig ekskluderet.”
Hun mener, at det er et samfundsansvar, men at lærerne også har et særligt ansvar for ikke at reproducere stereotype kønsopfattelser, så alle elever får de bedste muligheder for at udvikle deres fulde faglige og personlige potentiale.
”Det er vigtigt, at vi ikke begynder at pege fingre ad lærerne, for de står med børn, som allerede er eksponeret for samfundets kønslogikker. Men kan vi rokke lidt ved det, så synes jeg vi skal gøre det.”
S: Tror stadig praksisfagligheden skal få os i mål
Skolerne skal udbyde håndværk og design, men det mest populære fag er madkundskab, så langt er piger og drenge enige.
Men derfra fordeler de sig skævt på de fire fag. Der er overvægt af drenge i håndværk og design, madkundskab og musik, mens pigerne dominerer i billedkunst.
På en del skoler resulterer det nogle år i rene pigehold i billedkunst og rene drengehold i håndværk og design.
Var det den politiske ambition med fagene?
"Nej, det var det ikke. Jeg synes ikke, vi skal lave kvoter for elevernes valg, men vi skal være oprigtigt nysgerrige på, hvorfor de vælger, som de gør. Er vi gode nok til at få præsenteret fagene bredt? Har vi gode rollemodeller, så pigerne også vælger håndværk og design, og seje billedkunstlærere, som gør, at drengene vælger det?" siger Sara Emil Baaring (S).
Hun mener også, at man som lærerteam skal interessere sig for det, hvis man har en meget kønsopdelt udskoling.
"De vælger ud fra det fundament, de har fået på mellemtrinnet, så der må også være noget i det, som gør, at de vælger, som de gør. Jeg mener, at vi kan gøre mange mikrohandlinger på den enkelte skole," siger den socialdemokratiske ordfører.
I forhold til anbefalingerne fra ekspertgruppen om køn er Sara Emil Baaring ikke klar til at tage rapporten op af skuffen for at genoverveje anbefalingerne, som Regitze Flannov foreslår.
"Jeg vil meget nødigt slæbe flere ting ned over vores folkeskole, nu har vi lige sat dem fri. Jeg vil gerne holde fast i, at jeg tror, det er praksisfaglighed, der skal fylde for at komme i mål. Og når så ekspertgruppen om prøver kommer om et halvt år, så er jeg fuldstændig åben for at justere kursen på prøverne."
Ikke hvad politikerne håbede: Drengene halter endnu mere efter pigerne i de praktiske fag
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.