To læreruddannelser har succes med at tiltrække udenlandske studerende: “Vi udvider kagen”  

Hvad gør vi, når vi gang på gang oplever, at færre søger ind på læreruddannelsen?

På UC Syd har man valgt at tage to greb i brug for at appellere til nye grupper af studerende. Den ene er både at gøre uddannelsen både helt og delvis digital. Den anden er, at man har oprettet en international linje for at tiltrække udenlandske studerende.  

Det fortæller rektor Alexander von Oettingen.

”Den digitale læreruddannelse tiltrækker en anden gruppe studerende, der fx arbejder eller har en familie. Med den internationale linje udvider vi kagen og tænker ud over Danmarks grænser ved at tiltrække lærerstuderende fra andre lande, fordi Danmark er et attraktivt land at være i,” siger han.

Folkeskolen afdækkede for nyligt, at den faldende søgning til læreruddannelsen betyder, at stadig flere læreruddannelsessteder har svært ved at oprette hold i alle skolens fag. Derfor har professionshøjskolen UC Syd og flere andre læreruddannelser indført muligheden for at tage nogle fag digitalt.

”Det gør, at vi kan samlæse studerende fra flere læreruddannelser, så vi trods alt kan udbyde faget,” siger han.

Første år på engelsk

På den internationale profil er de internationale studerende samlet det første år, hvor undervisningen er på engelsk, ligesom de også får engelsk som deres første undervisningsfag. Den lokale sprogskole står for at lære dem dansk.

Efter år ét indsluses de med de danske lærerstuderende og følger herefter en normal læreruddannelse på dansk. Ligesom de danske studerende skal de udenlandske studerende ud i praktik én dag om ugen allerede på første semester.

Men det kræver, at der er folkeskoler, der er klar til at tage imod studerende, der ikke taler dansk.

”Det giver selvfølgelig nogle problemstillinger. For det er klart, at skolerne helst vil have studerende, der kan dansk. Men det er ét beskedent greb, vi prøver at eksperimentere med i en tid, hvor der er mangel på studerende.”

Hellere en fra München end slet ikke nogen

Ifølge rektor er der derfor behov for at lave nogle særlige samarbejdsaftaler med kommunerne og skolerne.

”Her gør vi det klart, at I den næste tid kommer til at tage imod andre typer studerende med andre nationaliteter og sprogkompetencer. Men hellere en lærerstuderende fra München, der er i gang med at lære dansk, end slet ikke nogen,” siger Alexander von Oettingen.

Den kendte rektor understreger, at UC Syd langt fra kan garantere, at de udenlandske studerende bliver i landet og får job på en folkeskole, når de har færdiggjort uddannelse.

Men han mener, at det øger sandsynligheden for det, at langt de fleste af deres studerende kommer fra europæiske lande.

”På universiteterne ser man i højere grad uddannelsesturisme. Dem, vi har hos os, er typisk fra Spanien, Tyskland og England, som gerne vil have en eksistens i Danmark,” siger Alexander von Oettingen.

Udover UC Syds campus i Haderslev har Absalons læreruddannelse i Vordingborg også en læreruddannelse med international profil.

Folkeskolens afdækning har vist, at de studerendes valg af undervisningsfag ikke stemmer ret godt overens med behovet ude på landets skoler. Vi har spurgt Alexander von Oettingen, hvad der kan være årsagen:

Oettingens 3 bud på, hvorfor de studerende vælger skævt

Fag kan have rygtet imod sig

Fag som tysk og musik har et ry om at være svære at undervise i. Tysk er elevernes hadefag, og musik kræver rigtig god klasseledelse for, at det ikke ender i kaos. Og når vi har en folkeskole med mange forskellige problemer, er det måske ikke lige ekstra udfordringer, du går efter som studerende.

Fag kan i en periode udvikle sig til modefag

Fag kan for en periode blive modefag. Da jeg læste, var hjemkundskab det helt populære fag, fordi Claus Meyer var begyndt at blive en stor stjerne i medierne. Musik var også meget større den gang. Hvis det viser sig, at nogle fag bliver for populære over et længere stræk, er det noget, vi som uddannelse bliver nødt til at italesætte meget offensivt.

Geografi påvirker også fag

Fag kan også have en geografisk forankring. I vores område er tysk særligt stort, mens fransk jo desværre kun er at finde i København og nogle gange i Aarhus. Men begge sprogfag er meget udfordret, og det er meget bekymrende. Så alvorligt at der er brug for, at vi politisk og som samfund bliver enige om, at det skal vi gøre noget ved. For er et fag først helt væk, er det næsten umuligt at genoplive det igen.