”Vi udvider kagen.”
Sådan lyder det fra Alexander von Oettingen, rektor på UC Syd, som har en international profil på læreruddannelsen i Haderslev, der tiltrækker udenlandske studerende.
Det har man i den grad også succes med på Professionshøjskolen Absalons læreruddannelse i Vordingborg.
Med den nye læreruddannelsesbekendtgørelse fra 2023 har man her som det andet sted i landet oprettet en international profil, og det har givet et boom i ansøgertallet.
I 2022 søgte 136 som deres førsteprioritet læreruddannelsen i Vordingborg. I år havde 353 den sydsjællandske uddannelse som deres fortrukne valg. En stigning på 160 procent i en tid, hvor landets læreruddannelser ellers oplever vigende søgetal.
Den store interesse glæder ikke overraskende uddannelseschef for den sydsjællandske læreruddannelse Stina Løvgreen Møllenbach.
”Det skal meget gerne være med til at afhjælpe den store lærermangel, som vi i høj grad også oplever i Region Sjælland,” siger hun.
Mange slipper ikke gennem nåleøjet
Træerne vokser dog ikke ind himlen. For det er faktisk kun en lille andel af de internationale ansøgere, der rent faktisk ender med at få tilbudt en studieplads, fortæller hun.
”De internationale ansøgere skal til optagelsessamtale, og her er kriterierne de samme, som hvis du var dansk studerende. Og dén er der en del, der ikke består,” fortæller uddannelseschefen.
Der er også nogle, som består optagelsessamtalen, men som ikke når at få visum i tide, og derfor heller ikke ender med at starte. Og for dem som starter, er der desuden en studiestartsprøve, som er en studieparathedsvurdering, hvor de studerende skal svare på en række spørgsmål, der relaterer sig til læreruddannelsen og studiestart på Absalon.
”Det betyder, at dem, som kommer gennem nåleøjet, virkelig vil det og er meget, meget dygtige. Og faktisk har vi valgt at gøre vores internationale linje til et talentforløb med ekstra ECTS-point. Så det er virkelig dedikerede studerende.”
I alt startede 46 af de i alt 270 nye ansigter ved årets studiestart på Absalons læreruddannelse på den internationale profil. Dermed udgør de studerende på den internationale profil 17 procent af den nyeste årgang.
Alle starter med engelsk
Modsat de danske studerende, der fra start kan vælge mellem at læse til dansk-, matematik- eller engelsklærer, skal de internationale studerende starte med engelsk som deres første undervisningsfag, og de to første år undervises de af den lokale sprogskole, så de lærer dansk ved siden af læreruddannelsen.
Efter de første to år indsluses de med de andre studerende, hvor al undervisning er på dansk, og de kan vælge deres resterende to undervisningsfag på samme vilkår som de danske studerende.
Skolerne ”er virkelig interesserede”
Ligesom de internationale studerende på læreruddannelsen i Haderslev er de studerende i praktik i engelsk.
Meldingerne fra folkeskolerne, der har dem i praktik, er positive, lyder det fra Stina Løvgreen Møllenbach.
”Der er en del skoleledere, der er virkelig interesserede i at modtage dem, fordi det er meget autentisk, at børnene oplever, at de kun kan kommunikere med dem, hvis de taler engelsk,” siger hun og tilføjer:
”Og så er der jo også nogle, der også taler tysk og fransk, og der er jo kæmpe mangel på tysk- og fransklærere. Så de kan på sigt også blive meget eftertragtede,” siger hun.
Ender de med at arbejde i Danmark?
Endnu er det for tidligt at svare på det store spørgsmål, om de internationale studerende ender med at få job som lærer i Danmark, når de er færdige på studiet.
”Men de tilkendegiver, at de er interesseret i at blive her. Det er jo også derfor, at de har brugt så mange kræfter på at lære dansk. Og vi laver et målrettet forløb fokuseret på overgang til det danske arbejdsmarked. Så de skulle meget gerne blive en ressource til at afhjælpe den store lærermangel. Og vi tror også på, at de vil kunne bidrage til skolernes udvikling i og med, at de tilfører et kulturelt og internationalt islæt til skolerne,” siger hun.
Stina Løvgreen Møllenbach peger desuden på, at Vordingborg heller ikke ligger langt fra landets første internationale folkeskole i Maribo på Lolland.
”Det vil være en oplagt skole for dem at arbejde på. Men vi forventer også, at de vil være attraktive for helt almindelige folkeskoler. For der er mangel på sproglærere, og vi ser jo også flere skoler, som opretter engelske udskolingslinjer og skoler med en kulturprofil.”
Afviser at have RUC-lignende udfordringer
I den seneste tid har Roskilde Universitet været under stærk bevågenhed fra haft medier og politikere, fordi hver sjette nye kandidatstuderende i 2024 kommer fra Bangladesh.
På UC Syds internationale læreruddannelse afviser rektor Alexander von Oettingen at have lignende udfordringer. Og det gør Absalons uddannelseschef også:
"Vi har oplevet øget søgning af internationale studerende. Men vi har strenge kvalitetskrav og kun de studerende, der lever op til de høje krav kommer ind på uddannelsen. Useriøse studerende bliver sorteret fra," siger hun.
Stina Løvgreen Møllenbach oplyser, at der på den nyeste årgang på læreruddannelsen er fire studerende, der kommer fra lande uden for Europa.
"En del ansøgere uden for Europa lever ikke op til kravene, og derfor lukker vi dem ikke ind. Så der er stor forskel på antal ansøgere og antal optagne på uddannelsen. Kun de bedste bliver optaget - og det er mindre end 20 procent af de internationale ansøgere, der ender med at blive optaget. Så selvom der er mange ansøgere, er det kun de dygtige, der kommer ind. Dette for at værne om kvaliteten," siger hun.
I Vordingborg skal udenlandske studerende være med til at løse lærermanglen
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.