Når lærerne blander sig udenom, vokser drengene »Jeg ved sjældent, hvad der er foregået til coachingen, og jeg spørger heller ikke drengene«, siger lærer på Rådmandsgades Skole i København Anders Jarl Hansen. På andet år deltager skolen i et forskningsprojekt, der inviterer coaches udefra ind i skolehverdagen.
Nordiske motiver Den første håndstukne nordiske tatovering fik Mona Bruun Pedersen, da hun var 22. I dag er hun 29 og har fået syv mere og er lærer på Skødstrup Skole i Aarhus.
»Du kunne jo for eksempel skrive din stil« På Christian Broes underarm løber tegneseriefiguren Stoffer efter Steen. »Det er en fed idé, hvad skulle jeg gøre uden dig«, spørger Steen på armen. »Du kunne jo for eksempel skrive din stil«, svarer Stoffer.
Beskyttelse mod onde ånder Skoleleder Alexander Osmund (65) var i 1997 på tur til New Zealand med ledere fra daværende Suså Kommune. Målet var at hente skoleerfaringer. På turen så de maorier række tunge i en velkomstceremoni. Samme dag besluttede skolelederen og lederen af skolefritidsordningen på naboskolen at få tatoveret et totembillede, der skulle bringe lykke.
Tatoveringer på lærerværelset - vis din egen frem Lærere skal afspejle den verden, vi lever i. Sådan lød budskabet til lærer Christian Broe, da han spurgte sin første skoleleder om hans holdning til synlige tatoveringer. Folkeskolen har besøgt fire tatoverede lærere. Se deres kropsudsmykning - og del selv et billede af dine tatoveringer med hashtagget #tussedelærere
Mad på underarmen »Hvis du vil se sådan ud, skal du ikke regne med at få et job«. Sådan lød det, da An-Helene Mack (38) som 18-årig fik sin første tatovering og allerede vidste, at hun skulle have flere.
Bevægelse på gyngende grund Hver dag skal alle skolens elever bevæge sig 45 minutter – det skal fremme sundhed og understøtte motivation og læring, men kan bevægelse det? Et stort dansk forskningsprojekt har ikke kunnet finde nogen sammenhæng mellem bevægelse og kognition.
»Det ser ud, som om det også betyder noget for kognition« Undervisningsminister Christine Antorini (Socialdemokraterne) er ankerkvinde på den folkeskolereform, der har indført 45 minutters daglig bevægelse for alle børn i skolen. Det var også Undervisningsministeriet, der satte »Forsøg med Læring i Bevægelse« i gang. Men det første store tværvidenskabelige forskningsprojekt kunne ikke udlede nogen entydig sammenhæng mellem bevægelse og kognition. Får det ministeren til at genoverveje den gennemgribende implementering?
DLF Mener: Klatretur 2015 Ved sidste overenskomst i 2013 blev vi sendt ned i et dybt hul. Siden da har vi i foreningen og I som medlemmer forsøgt at finde forskellige platforme, afsæt, håndtag eller andet, der kunne være med til at forbedre hverdagen, give håb for fremtiden og i det hele taget bringe os op af hullet igen. Per Sand Pedersen
Folkeskolens leder: Tøbrud I mange, mange måneder har det virket, som om KL har været i gang med et spil risk, mens lærerne har følt sig mere som ludobrikker, der er slået hjem. Parterne har simpelthen ikke været på den samme spilleplade, når de kiggede ud på virkeligheden i folkeskolen.
Temadag: Teknologi i alle naturfag Indersiden af kinderne blev skrabet med vatpinde for at opsamle afstødte celler til at spore DNA, og fra et tilstødende lokale lød små miav-lyde fra en tegnet kat, der drejede sig på computerskærmen, næsten efter lærernes ønske. NTS-Centeret holdt for nylig temadag for lærere om teknologi i alle naturfag.
Bondo: Lærerne skal lykkes Det blev ikke til en ny central arbejdstidsaftale: »Til gengæld har vi med den nye overenskomst i fællesskab med KL taget en række initiativer, der skal sikre, at lærerne kan lykkes med opgaven. Det drejer sig ikke mindst om, at lærerne skal have reel mulighed for planlægning, forberedelse og efterbehandling af undervisningen«, siger lærernes formand, Anders Bondo Christensen.
Ziegler: Mindre sygefravær Selvom Michael Ziegler og KL langtfra er enige med DLF om, hvor meget mere lærerne har sygemeldt sig efter lov 409, håber og tror han, at overenskomsten og det stemningsskift, den er udtryk for, kan betyde, at lærerne får det bedre.
Forlig: Lærerforeningen og KL i fælles fokus på forberedelsen Det blev ikke til en arbejdstidsaftale, men til et papir, der markerer et stemningsskifte mellem KL og lærerne. Overenskomstforliget, der nu skal til urafstemning, rummer også et ekstra løntrin og et tillæg på 1.400 kroner om måneden i stedet for det lave undervisningstillæg.
