Specialskole tog chancen og tyvstartede: Vi er superheldige, at vi vandt lodtrækningen

Storebæltskolen i Korsør gik målrettet efter at komme med i store nationale skolemadsforsøg.

Faktisk så meget, at skolen allerede et år, inden forsøget gik i gang, ansatte en køkkenassistent til at lave mad til skolens cirka 100 elever. Det skete uden tilskud og med forældrebetaling.

”Vi tog en chance i håb om at komme med i måltidsforsøget, så vi kunne fortsætte madordningen. Det havde vi ikke haft mulighed for, hvis vi ikke var kommet med i forsøget. Vi er superheldige, at vi vandt lodtrækningen,” siger skoleleder Benjamin Ejlertsen.

Skolen er den eneste specialskole blandt de cirka 180 skoler, der er med i forsøget. Her har eleverne generelle indlæringsvanskeligheder som følge af udviklingshæmning

Skolelederen håber, at forsøget vil ende ud i, at politikerne afsætter nok penge til, at alle landets skoler får mulighed for at tilbyde mad til eleverne.

”Vi vil i hvert fald gerne være med. Det er vigtigt for os, at vores elever kan få et godt måltid, som er med til at styrke deres trivsel og dermed deres læring.”

Mad handler ikke kun om kalorier

Benjamin Ejlertsen oplever, at maden har gjort noget godt for både elevernes sociale og faglige trivsel.

”Eleverne står i kø for at få mad på tallerken, de spiser sammen, og bagefter går de op med  tallerkenen. Det giver alt sammen et fællesskab, som øger deres trivsel," siger han og fortsætter:

"Mad handler ikke kun om kalorier. Når vi danskere skal fejre noget, spiser vi sammen. Nu gør vi det hver dag på skolen, og det betyder noget for vores kultur. Vi er sammen om noget, og det er med til at skabe et fællesskab.”

Elever kommer i praktik i køkkenet

På Storebæltsskolen har maden også en positiv sideeffekt for forældrene.

”Mange af vores forældre er udfordret af at have et barn med handicap, og derfor har de ikke overskud til at lave gode madpakker. Den opgave tager vi fra dem. Det er et fantastisk bytte,” siger Benjamin Ejlertsen.

Læs også

Skolemadforsøget

Skolemad: “Jeg skal ikke være madpakkepoliti”

At skolen selv laver maden, gør det let at bringe pædagogik ind i arbejdet.

”Vi har en håndfuld elever, som er i praktik i køkkenet. Det vil være uoverskueligt for dem at skulle i praktik udenfor skolen, men i køkkenet kan de måske koncentrere sig om arbejdet i 20 minutter, fordi vi støtter dem. Det giver dem en succesoplevelse,” fortæller Benjamin Ejlertsen og tilføjer, at eleverne kan springe tjansen over, hvis de har en dårlig dag.

I det omfang skolens øvrige elever kan magte det, skal de på sigt hjælpe til med at skrælle gulerødder og kartofler og vaske op.

”Det giver god mening, at eleverne skal bidrage med det, de kan. På samme måde inddrager vi elevrådet i, hvordan menuen skal se ud. Ikke sådan at vi tager de forslag, som får flest stemmer, men vi lytter til elevrådets perspektiv. Maden er omdrejningspunktet for flere ting, så det er win-win,” siger skolelederen.

Ikke alle elever spiser med

Der afprøves tre prismodeller i det nationale skolemadsforsøg. På nogle skoler er maden gratis, på andre skoler betaler forældrene enten 15 eller 25 kroner pr. måltid.

Storebæltsskolen er med i den sidste kategori. Det gav nogle betænkeligheder, fordi nogle forældre måske ikke har råd til maden.

”Vi havde mange overvejelser om, hvorvidt vi skulle gå med i forsøget eller ej. Det bekymrede os, at tilbuddet ikke er lige for alle. Men fordelene er bedre end alternativet,” siger Benjamin Ejlertsen.

Læs også

Skolemadforsøget

Elever stopper Tomas på gangene og takker ham: “Det giver mig arbejdsglæde”

Der er da også elever, som ikke spiser med. I snit køber 70 børn og voksne et dagligt måltid. Resten har madpakke med.

”Vi sender ugemenuen ud på forhånd, så eleverne kan vælge, om de har lyst til at spise skolens mad. Uanset om eleverne køber mad fra skolen eller har madpakke med, spiser de sammen. Vi har ikke oplevet nogen blive drillet, fordi de selv har mad med. Som i overhovedet ikke,” siger Benjamin Ejlertsen.

Maden anrettes måske lidt anderledes

At Storebæltsskolen adskiller sig fra de andre skoler i forsøget ved at være en specialskole, gør ikke nogen forskel, vurderer skolelederen.

Ud over at maden måske anrettes på en lidt anden måde end på almene skoler.

”Vi serverer maden som buffet, og der er altid en varm ret og en stor salatbar. To medarbejdere står ved buffeten og fortæller eleverne, at de grønne er ærter og de gule majs. Det er vigtigt, at vi holder tingene adskilt, for nogle elever med autisme kan ikke spise maden, hvis vi blander dem sammen.”

Køkkenassistenten skulle lige lære, at eleverne selv vil mikse maden.

”Ellers tænker jeg ikke, at maden betyder noget særligt for vores elevgruppe. Mad skaber fællesskab. Det er alment menneskeligt,” siger Benjamin Ejlertsen.