Tesfaye burde investere i lærere, ikke tomatsuppe

Som dansk-som-andetsprogs-lærer underviser jeg elever, der gerne vil lære, men som ofte kæmper med sproget. Ikke fordi de mangler lyst eller evner, men fordi de mangler voksne tæt på.

Jeg ser det, når en elev sidder stille med en opgave foran sig og venter. Ikke fordi opgaven er færdig, men fordi ordene er svære. Derfor undrer det mig, at vi nu bruger hundredvis af millioner på et forsøg med gratis skolemad, før vi afsætter penge til flere lærere og pædagoger.

Det største behov

Intentionerne er gode. Trivsel, fællesskab og bedre faglige resultater er mål, de fleste kan bakke op om. Det er også positivt, at mange skoler deltager i forsøget. Men set fra klasselokalet melder det afgørende spørgsmål sig: Er det virkelig her, behovet er størst?

For der er afsat 854 millioner kroner til skolemadsforsøget de næste år, og i en presset skolehverdag, er det svært ikke at tænke på, hvad de penge ellers kunne være brugt på.

Hvor mange ekstra lærere og pædagoger, kunne man have ansat i stedet? Hvor meget mindre kunne klassekvotienten ikke blive for de millioner, og hvor meget tid kunne pengene frigive til støtte af vores elever?

Hvis pengene ikke bruges på dansk som andetsprog, hvor behovet er stort og tydeligt, findes der mange andre områder i folkeskolen, hvor de ville gøre en mærkbar forskel med det samme. Jeg nævner i flæng: Flere voksne i undervisningen, mere tid til forberedelse, bedre muligheder for inklusion, mere støtte til elever med særlige behov, mere ro i klasserne, flere midler til efteruddannelse, mindre pres på lærere og pædagoger, og jeg kunne blive ved.

Et gratis måltid ændrer intet

For mange af de elever, jeg underviser i dansk som andetsprog, er problemet ikke, at de er sultne. Problemet er, at de ikke forstår sproget i undervisningen. De forstår ikke opgaverne, de misforstår beskeder. De bliver usikre og trækker sig.

Et gratis måltid ændrer ikke på oplevelsen af at stå udenfor fællesskabet.

Dansk som andetsprog-undervisning kræver tid. Det kræver gentagelser, små grupper og lærere med faglig viden. Men i dag er dansk som andetsprog ofte et af de første områder, der bliver sparet på, når økonomien er stram.

Her kunne vi bruge millionerne

Der er behov for at åbne nye modtageklasser og styrke de eksisterende i de kommuner, som er hårdest ramt. Det kan sikre, at nyankomne elever får en tryg og struktureret opstart, før de placeres i almenklasser.

Dansk som andetsprog hører ikke kun hjemme i danskfaget. Flersprogede elever møder sproglige krav i alle fag, og derfor har alle lærere brug for grundlæggende viden om andetsprogsperspektiver. Samtidig skal DSA-lærere have mulighed for løbende efteruddannelse, så de er opdateret på nye metoder, forskning og didaktiske tilgange.

Der er også behov for fælles digitale og online portaler målrettet dansk som andetsprog, hvor lærere kan finde, dele og anvende relevante materialer på en overskuelig måde.

Skolemad er et konkret initiativ, der kan vises frem og fotograferes. Men læring, sprog og trivsel skabes i mødet mellem mennesker. Det kræver voksne med tid, nærvær og overskud.

Til børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) er mit budskab klart: Invester i mennesker, pædagoger og lærere i stedet for tomatsuppe.