Elever stopper Tomas på gangene og takker ham: "Det giver mig arbejdsglæde"

På Tølløse Skole er frokosten lavet af elever sammen med madkundskabslærere. Den midtsjællandske skole er med i det landsdækkende forsøg med skolemad, men skiller sig ud ved, at skolen har valgt at prioritere elevinvolvering. 

“Det er et fantastisk projekt. Jeg brænder for det og for faget, så det giver mig arbejdsglæde at få lov til at lave mad til de her elever, som sætter pris på det,” fortæller han. 

Skolen er en af de 191 skoler i Danmark, der fra i år afprøver og udvikler frokostordninger som led i et politisk besluttet forsøg. 

Tølløse Skole er blevet udvalgt til den pulje i forsøget, hvor der er en forældrebetaling på 15 kr. og det er udskolingens 150 elever, der er med i forsøget. 

Produktionen af maden er en del af madkundskabsundervisningen på 5., 6.  og 7. årgang, og hver klasse har ansvaret for en frokost om ugen, og de har fire timer til at lave den. 

Projektet er stadig i opstartsfasen, men skolen trækker på erfaringer med en madordning, de kalder elevcaféen, som har kørt i næsten 10 år. 

Læs også

Elever står for frokosten

40 tilmeldinger den første uge

Her har eleverne kunne købe mad tre gange om ugen, og det er samme koncept, som Tomas Nagel bygger videre på, udvidet til fem dage om ugen.

Den største forskel er, at eleverne skal forudbestille mad for hele ugen, i stedet for en enkelt dag ad gangen, for at gøre administrationsdelen lettere. Den første uge har 40 ud af de 150 udskolingselever tilmeldt sig madordningen. 

“De er vant til at kigge på ugens menu og se, hvilke dage de havde lyst til at spise på. De skal altså lige finde ud af, at det kører på en lidt anden måde. Men vi tror på, at det nok skal udvide sig,” siger han.

Eleverne spiser i klasserne sammen med deres undervisere, men skolen er ved at etablere et fællesområde, hvor udskolingseleverne kan afholde deres frokost.

Tidligere har de taget 25 kroner per måltiderne i elevcaféen, men skolen er blevet pålagt at lave måltider for 15 kroner, så det har krævet lidt ekstra forberedelse for madkundskabslærerne. 

Selvom der følger midler med til forsøget, så går de til lønninger, økonomi, personale - ikke til varerne.

“For at undgå madspild, skal vi blive lidt skarpere i portioner og mængder. Jeg har jo altid sørget for at portionere op, så der var nok mad til, at folk også kunne bestille på dagen, og det vil jeg blive ved med lidt længere,” siger Tomas Nagel.

Eleverne er glade for maden

Forsøget med skolemad er blevet taget godt imod af udskolingseleverne. 

“Jeg møder eleverne på gangene, efter de har spist, når vi går og afrydder. De siger tak for maden, det smager dejligt,” fortæller Tomas Nagel, der også underviser i biologi og idræt.

Hans arbejde har ikke ændret sig meget, siden forsøget med skolemad gik i luften, udover at han laver mad to ekstra dage om ugen. 

Forskellen havde været større, hvis skolen var blevet udtrukket til slet ikke at have egenbetaling, mener han, da skridtet fra 25 kroner til 15 kroner ikke er så stort.

Nogle elever skal betale deres frokost af egen lomme, hvis de vil være med. 

“Det sætter nogle begrænsninger. Det er en udskrivning for en folkeskoleelev,” siger Tomas Nagel.

Hvad tænker du om den her ulighed, det kan skabe, hvis næsten hele klassen sidder med mad, og der er nogle elever, som selv skal betale og derfor er nødt til at vælge det fra?

"Det er svært med den ulighed, fordi der er familier, der er forskelligt stillet. Og det kan jeg også se i forhold til elevcaféen. Vi har børn på skolen i alle aldre, der nærmest køber hver gang, der er elevcafé. Og vi har elever, der stort set aldrig bruger den, af den ene eller anden grund,” siger han. 

Hvis skolen skal uligheden til livs, så skal man fjerne brugerbetalingen, mener madkundskabslæreren. 

“Jeg tror, at det vil styrke fællesskab, læring og trivsel,” siger han.

Lærere skal købe ind to gange

Der har været et par logistiske udfordringer i forbindelse med opstarten. Blandt andet fordi budgetterne for elevcaféen og skolemadsforsøget skal holdes helt adskilt, så det kræver, at der bliver købt ind to gange. 

Sundhed er et stort fokuspunkt for madkundskabslærerne, når han lægger menuen.

“Det skal være et sundt alternativ til madpakken. Vi har styr på de officielle kostråd,” siger han.

Derudover sørger han for at have tjek på allergener og at have så mange forskellige elementer i retterne, at alle kan finde et eller andet, de kan spise eller lide. 

“Når vi har forældre, der kommer og ser, hvad eleverne får serveret, så kan de godt se, at det er en rimelig pris. Det er jo reelt set et billigt måltid, fordi man får meget for pengene,” siger han.