“Jeg kommer ikke tilbage, fordi klassekvotienten bliver sat ned til 14."
Sådan skriver tidligere lærer Katja Gottlieb i et opslag på Facebook, som svar på, at der vil blive brug for flere lærere, hvis Socialdemokratiet efter et folketingsvalg får opbakning til at sænke klasseloftet i indskolingen.
Katja Gottlieb var lærer i folkeskolen i 17 år, inden hun sagde op.
"Mange steder er der stadig så mange problematikker i lærernes dagligdag, at jeg simpelthen ikke forstår, hvordan man kan tænke, at man kan få lærerne tilbage ved at lave en 'lilleskole',” skriver hun videre i sit opslag.
I stedet for at ændre klassekvotienten synes hun, at regeringen skal kigge på fastholdelsen af lærerne, der i dag arbejder i folkeskolen.
“Med den karrusel af personaleudskiftning, man ser på nogle skoler, er der ikke noget at sige til, at elever mistrives. Og det er super demotiverende og meget opslidende, at man skal sige goddag og farvel til kolleger på månedlig basis,” skriver Katja Gottlieb.
Vil skabe behov for 4.000 ekstra lærere
Der vil ellers blive behov for omkring 4.000 ekstra lærere og børnehaveklasseledere for at kunne dække de mange nye klasser, der vil opstå af, at der ikke må være flere end 14 elever i børnehaveklasserne og op til 3. klasse.
Det er som på en skadestue - den værste skade skal håndteres først, og der er hele tiden nogen, hvis skade er større
Marianne Giannini Formand for Børnehaveklasseforeningen
Mens Katja Gottlieb ikke mener, at Socialdemokratiets udspil vil gøre en tilstrækkelig forskel, ser både Danmarks Lærerforening og Børnehaveklasseforeningen mere optimistisk på udsigten til at lokke flere tilbage i folkeskolen.
“Jeg tænker, at vi vil kunne få rigtig mange af de lærere og børnehaveklasseledere, som har forladt folkeskolen, til at komme tilbage,” siger formand for Børnehaveklasseforeningen Marianne Giannini, der til daglig er børnehaveklasseleder på Langelinieskolen i København.
Hun ser store fordele ved at reducere børnehaveklasserne til 14 elever.
“Det vil give mulighed for, at børnehaveklasselederne skal lave færre elevplaner, og de kan få mere nærhed og forældrekontakt. Der kan måske også komme samarbejde på tværs af klasserne,” siger hun.
“Jeg håber, at det ikke bare er valgflæsk”
Marianne Giannini fortæller, at mange børnehaveklasseledere har forladt folkeskolen, fordi de ikke føler, at de har kunnet tage godt nok hånd om eleverne.
“De føler ikke, at de kan leve op til deres egne forventninger og krav til at lave god undervisning. Det er simpelthen for hårdt. Og så er der moralsk stress og manglende meningsfuldhed,” siger hun.
Ikke nok med at udspillet vil kunne lokke børnehaveklasseledere tilbage, har hun også en forventning om, at flere vil blive længere i faget.
“Det, jeg hører, er, at børnehaveklasselederne er slidte. Det er som på en skadestue - den værste skade skal håndteres først, og der er hele tiden nogen, hvis skade er større. De når ikke at spørge lille Viggo, hvordan det går hjemme hos ham, når hans hamster er død,” siger hun.
Vi kender forholdsvis mange lærere, som kunne være klar til at komme tilbage til en skole, der var rammerne til at kunne lykkes med opgaven
Regitze Flannov Formand for DLF's undervisningsudvalg
Hun håber, at udspillet vil gøre op med den travle dagligdag og give børnehaveklasselederne bedre vilkår fremadrettet.
“Jeg håber, at politikerne holder fast. Jeg håber, at det ikke bare er valgflæsk,” siger formanden.
DLF ser stort potentiale
I Danmarks Lærerforening (DLF) vurderer formand for undervisningsudvalget Regitze Flannov også, at indholdet i udspillet vil kunne trække nogle lærere tilbage til folkeskolen.
“Hvis der virkelig bliver investeret massivt i folkeskolen, så kan vi vende udviklingen, og så vil det være en helt anden situation at blive lærere i folkeskolen igen,” siger hun.
Hun påpeger, at der i dag findes omkring 40.000 med en læreruddannelse, der ikke arbejder i folkeskolen, og at mange har forladt folkeskolen, fordi de mangler muligheden for at lykkes med deres opgaver.
“Vi kender forholdsvis mange lærere, som kunne være klar til at komme tilbage til en skole, der var rammerne til at kunne lykkes med opgaven. Og det er realistisk, at de kan blive det med det nye udspil,” siger Regitze Flannov.
"En tidlig indsats virker"
Hun tror også på, at udspillet potentielt kan fastholde nogle af de lærere, der har været i folkeskolen i mange år, og som går og overvejer at forlade den.
Det er jo primært et udspil, der kommer indskolingen til gavn. Tror du, at det kan have en positiv effekt på alle lærerne?
“Jeg tror, at hvis forslaget bliver indfaset, så handler det om at sætte tidligt ind i skolen, og vi ved, at en tidlig indsatser virker," siger Regitze Flannov.
"Hvis vi får skabt nogle normer, samværsformer, en skolekultur og en elevidentitet, som de vil bære med sig op gennem klassetrinnene, så vil det komme alle til gavn,” siger Regitze Flannov.
Forsker: En meget lav klassekvotient er ikke afgørende
Docent Nana Vaaben, som har forsket læreres grunde til at forlade folkeskolen, tror ikke, at meget små klasser i sig selv vil være nok til at lokke en masse lærere tilbage i folkeskolen.
”En meget lav klassekvotient er ikke afgørende. Det lyder jo smart det der med 14 i en klasse, men der er mange lærere, som synes, at 14 faktisk er for lidt. Det kan lige så godt være to-lærerordninger med fleksibel holddannelse eller noget helt tredje," siger hun.
Hun glæder sig over, at folkeskolen kan have udsigt til en stor milliardindsprøjtning fra Christiansborg. Men hvis de virkelig skal gøre en forskel, mener hun ikke, at de skal bindes til at lave små klasser.
"Lad de dygtige lærere og skoleledere finde de gode lokale løsninger," siger og peger på en enkelt binding, hun dog kan se ideen i.
"Det kan være en ide at øremærke til normalområdet. For vi har set en udhuling af normalområdet, fordi specialområdet har været så trængende”.
Hvor kommer pengene fra?
Det mest afgørende er dog ifølge Nana Vaaben, at der reelt bliver tale om nye penge til børneområdet.
For endnu har Socialdemokratiet ikke ville løfte sløret for, hvor de vil finde pengene henne.
"Jeg håber, at det er rigtigt nye penge til børneområdet, og at man ikke tager pengene fra et andet sted på børneområdet. Det vil kunne gøre en forskel i forhold til, hvor attraktivt lærerjobbet er.”
Små klasser får ikke Katja til at vende tilbage: Men det vil andre, håber DLF
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.