Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Skoleudspil

Hun er en af dem, S vil lokke tilbage: Men for hende handler det ikke om antallet af elever

Det er ikke udsigten til klasser med 14 elever, der vil få Cecilie Guldbrandsen tilbage i folkeskolen. For hende er det noget andet, der vil gøre det attraktivt at vende tilbage.

Foto: Kristian Ib
Dagmar Gellert-Jespersen
Dagmar Gellert-Jespersen Journalist
2 kommentarer
5. februar 2026, kl. 16:10
2 kommentarer

Hvis der fremover maksimalt må gå 14 elever i de mindste klasser, skal der oprettes omkring 4.000 nye klasser. Og så vil der blive brug for et tilsvarende antal nye lærere, hvis kabalen skal gå op.

Socialdemokratiet håber på, at udsigten til meget mindre klasser vil lokke flere af de uddannede lærere tilbage, der ikke længere arbejder i folkeskolen.

Sådan en er Cecilie Guldbrandtsen, der har forladt folkeskolen og arbejder i dag som læringskonsulent hos Center for Skolevægring.

Hun er ikke i tvivl. Udspillet er ikke det, der skal til for, at hun vender tilbage til folkeskolen.

”Jeg ærgrer mig over, at midlerne kun er adresseret til indskolingen,” siger Cecilie Guldbrandtsen.

Men hun understreger, at hun synes, at det er fedt med et parti, der tør drømme stort og har ambitioner for folkeskolen. Men fokus er ifølge hende ikke det rigtige sted.

Færre skift og mere forberedelsestid

Cecilie Guldbrandtsen efterspørger, at man i stedet for et klasseloft, kigger på, hvordan man kan minimere antallet af skift i folkeskolen. For hun mener, at færre skift også ville kunne komme en del af problemerne med skolevægring til livs.

Ifølge Cecilie Guldbrandtsen er udspillet "politik, der luner hos forældrene. Det luner ikke hos lærerne”.

På papiret ser det godt ud med en lille klasse, men ifølge hende afspejler udspillet et individorienteret fokus på folkeskolen. Hun ønsker, at vi får et mere fællesskabsorienteret fokus tilbage. Og her er klasseloftet altså ikke svaret.

De skulle have lyttet mere til lærerne

Da Mette Frederiksen tirsdag lancerede udspillet sagde hun, at ønsket om at have færre elever i klasserne stammer fra forældrene. Men spørger man Cecilie Guldbrandtsen er det problematisk, hvis man laver skolepolitik fra et forældresynspunkt.

"Forældre tænker primært på deres egne børn, og det er helt forståeligt. Men vi er nødt til at invitere lærerne ind i det rum, for det er dem, der har fællesskabet i fokus."

Cecilie Guldbrandtsen ville ønske, at milliarderne, som Socialdemokratiet melder sig klar til at investere i folkeskolen i stedet, blev prioriteret på mere forberedelsestid til lærerne.

”Jeg elsker at undervise, så mere tid til fed og nærværende undervisning kunne godt få mig tilbage i folkeskolen. Det er lige meget, om jeg underviser 14 eller 28 elever.”

2 kommentarer

Læs også

  • Cecilie Guldbrandsen
    Debat

    Her er 10 konkrete forslag, der kan lokke mig tilbage til folkeskolen

    Cecilie Guldbrandsen Læringskonsulent og tidl. lærer
1 relateret artikel
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Hun er en af dem, S vil lokke tilbage: Men for hende handler det ikke om antallet af elever

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS