Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Små klasser

Lasse vil være lærer: Udspil får mig da til at overveje at vælge indskolingen

Gør det et job i folkeskolen mere attraktivt, hvis der bliver helt små klasser i indskolingen? Vi har spurgt tre studerende på læreruddannelsen.

Lærerstuderende 4. semester Københavns Professionshøjskole Campus Carlsberg Asgar Hansen, Lasse Strunge, Frida Movsing.

Lærerstuderende Lasse Strunge, Frida Movsing og Asgar Hansen ser fordele i at undervise elever i små grupper, men de ser også mange udfordringer i Mette Frederiksens skoleudspil.

Foto: Dagmar Gellert-Jespersen
Maria Becher Trier
Maria Becher Trier Journalist
4 kommentarer
6. februar 2026, kl. 15:18
4 kommentarer

”Vi håber på, at vi kan hale både de unge og de ældre lærere tilbage i skolen.”

Sådan lød håbet fra statsministeren, da hun præsenterede ønsket om at indføre små klasser med 14 elever i folkeskolens indskoling fra 2028, hvis partiet vinder magten ved næste folketingsvalg.

For de små klasser vil betyde flere klasser og et behov for omkring 4.000 nye lærere, og derfor skal der lokkes både nye og tidligere til.

På læreruddannelsen synes de tre studerende Asger Hansen, Frida Movsing og Lasse Strunge, at udspillet er spændende, og at det vil kunne give lærerne nye muligheder i deres undervisning.

De er i gang med 4. semester på læreruddannelsen på Campus Carlsberg i København, og dermed vil de efter planen stå som nyudklækkede lærere netop på det tidspunkt, statsministeren drømmer om at kunne realisere sine små klasser.

”Det vil være fantastisk med færre elever," siger Asgar Hansen. ”Vi har erfaring fra praktikken, og vi ved, at med mindre grupper bliver det langt lettere at undervise".

Han er dog i tvivl, om det rent faktisk vil kunne lade sig gøre.

"Der skal være flere lærere og lokaler til det. Skal der så bygges flere skoler? Jeg mangler mere konkret, før jeg rigtig kan tage stilling,” siger Asgar Hansen.

Vil gøre indskolingen mere interessant

Spørger man Lasse Strunge, er hans umiddelbare reaktion, at udspillet kan få betydning for, hvilke klassetrin han skal gå efter at undervise på.

”Det gør da, man tænker: ’Det kan godt være, man skal være indskolingslærer’. Jeg har endnu ikke besluttet mig, men hvis forholdene er bedre på nogle klassetrin, så kan det betyde noget for, hvad vi som lærerstuderende går efter.”

Han har dog også sin tvivl om, hvorvidt udspillet kan lade sig gøre i praksis.

”Vilkårene skal blive bedre, og der skal være flere lærere i folkeskolen. Men optaget på studiet er jo faldet, så hvordan får man flere ind? Det bliver svært at få det til at hænge sammen,” siger han.

Frygter dårligere undervisning

Frida Movsing har en drøm om at blive udskolingslærer, og det ændrer udspillet ikke på.

Hun har også meget svært ved at se, hvordan forslaget skal blive til virkelighed.

“Vil det betyde, at det er pædagoger eller vikarer, der skal dække timerne ind i indskolingen? I så fald vil det få negativ betydning for undervisningens kvalitet."

4 kommentarer
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Lasse vil være lærer: Udspil får mig da til at overveje at vælge indskolingen

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS