Skoleforsker om Pisa i naturfag: “Vi skal ikke lede efter fejlene i vores eget skolesystem”

Danmarks Pisa-resultater i naturfag 2025 er faldet med 16 point, men der er stadig meget, der fungerer i den danske folkeskole.

Det understreger Mette Hesselholt Henne Hansen, der er lektor på Via, og sammen med en kollega skal undersøge Pisa-resultaterne i naturfag og udarbejde en Naturfagsrapport, der udkommer i foråret 2027.

“Vi skal ikke lede efter fejlene i vores eget skolesystem, fordi vi ser en generel tilbagegang over OECD (Alle de lande, der har gennemført Pisa 2026 red.), så der er noget dybere strukturelt, som vi skal have greb om,” siger hun.

Danske elever er blevet lidt dårligere til problemløsning, og derfor skal der være et større fokus på elevernes fordybelse, påpeger forskeren. Det er dog ikke muligt at svare præcist på, hvorfor der ses en generel tilbagegang.

Skolerne er meget lige

Pisa-resultaterne viser, at der generelt er en meget lille forskel på de danske skolers faglige niveau, når man korrigerer for socioøkonomiske forhold. Det tyder på, at elever over hele landet får den samme kvalitet i undervisningen.

“Det er vigtigt at holde fast i, at vi faktisk har en rekordstor lighedsskabende skole. Det er en del af folkeskolens formålsparagraf, at vi skal kvalificere elever til demokratisk medborgerskab, og det lykkes vi med,” siger Mette Hesselholt Henne Hansen. 

Blandt de lande, der har den største forskel i kvaliteten på skolerne, er også nogle af de lande, der er allermest pensumstyret, og hvor lærerne har mindst autonomi, fortæller forskeren. Det gælder blandt andet Holland og Tyskland. 

“Det er et vigtigt argument, at de danske læreres metodefrihed faktisk kan medvirke til at skabe mere lighed i skolerne,” siger Mette Hesselholt Henne Hansen.

Bedst til eksperimenter

Danmark scorer en førsteplads, når det gælder i hvor høj grad eleverne får lov til at lave eksperimenter for at undersøge videnskabelige spørgsmål.

“Vi giver flere muligheder for praktiske undersøgelser i vores naturfagstradition. Så det skal vi holde fast i,” siger Mette Hesselholt Henne Hansen.

I 2025 lavede Naturfagsakademiet (Nafa), som Mette Hesselholt Henne Hansen er med i, en praksisafdækning, der viser, at elever i udskolingen ikke får meget tid til såkaldte engagementsskabende aktiviteter, feltture eller åbne undersøgelser.

Pisa-undersøgelsen viser, at elevers nysgerrighed i naturfag falder, og at de i mindre grad oplever at få støtte fra læreren til at forstå fænomenerne i naturfag.

“Hvis vi skal understøtte nysgerrighed og stoppe tilbagegangen i oplevet lærerstøtte, så kræver det investering i tid, så der er plads til den mere fænomenbaserede undervisning. Jeg håber, at resultaterne fra Pisa vil skubbe på den forandring,” siger hun. 

Det kræver dog, at politikerne melder sig på banen, hvis vi skal bruge resultaterne til at styrke folkeskolen, slår Mette Hesselholt Henne Hansen fast. 

“Vi har nogle gode intentioner for naturfag, som noget der skal kvalificere til demokratisk deltagelse og bæredygtige handlekompetencer,” siger hun og fortsætter: 

“Men det kræver nogle lidt tidskrævende læreprocesser, så vi må ikke tænke, at nu skal vi have mere lukket undervisning. Vi har faktisk tegn på, at det er det andet, der virker.”