For anden gang i træk oplever de danske 15-årige et markant dyk i det internationale skolekapløb Pisa. Og denne gang er det virkelig alvorligt.
For aldrig før har de danske elever scoret lavere, og det gælder i alle tre områder læsning, matematik og naturfag.
Og hvor Danmark tidligere har ligget i den pæne ende, scorer de danske elever nu under OECD-gennemsnittet i naturfag og når kun akkurat gennemsnittet i læsning.
”Vores fald er historisk stort og placerer os blandt lande, vi ikke normalt forbinder os med. Vi er nødt til at hive de store bogstaver frem nu. Det her bør være et kæmpe wakeupcall,” siger Stig Toke Gissel, der er docent på professionshøjskolen UCL og en af forfatterne til den danske Pisa-rapport om læsning.
For tre år siden var der flere, der trøstede sig ved, at Pisa-faldet var endnu større i de øvrige nordiske lande. Men denne gang er det de danske elever, der noterer sig for det største fald.
Danmark dykker 29 Pisa-point i læsning, 18 i matematik og 16 point i naturfag. Det skal lægges oveni faldet i Pisa 2022, hvor de danske resultater faldt 12 point i læsning, 20 i matematik, mens naturfag for tre år siden var den positive historie med en minimal fremgang på 1 point.
Danmark er langt fra ene om tilbagegangen - tendensen er den samme bredt over OECD-medlemslandene.
”Det viser noget om den udvikling, der sker med elevernes færdigheder, og om hvordan man går til læring i dag, både i Danmark og internationalt,” siger projektleder for Pisa i Danmark Vibeke Tornhøj Christensen.
Læs også
Hun mener, at Pisa-udviklingen over tid er udtryk for et sammensurium af udviklingen hos børn og unge, udviklingen i skolevæsenet og skolerne samt de krav, skolerne skal leve op til sammen med den generelle udvikling i samfundet på flere forskellige planer.
Den danske faglige tilbagegang rammer både de dygtigste og de fagligt svageste elever. Danmark skiller sig ud ved at have meget få topelever i alle tre fagområder.
Og samtidig er andelen af lavt præsterende elever steget i både læsning, matematik og naturfag.
Det tyder på, at de ikke trives i skolen og heller ikke kan se meningen med at være der
Christian Christrup Kjeldsen Skoleforsker
Forsker: En krise, der vil sætte sig i samfundet
Læseforsker Stig Toke Gissel fortæller, at andelen af danske elever, der falder i kategorien ’lavt præsterende læsere’, er fordoblet siden Pisa-målingen i 2018.
”Nu er vi på næsten en tredjedel af de danske 15-årige, som vurderes til at have så lave læsefærdigheder, at de ikke kan fungere i uddannelse og job. Så vi taler altså om en krise, der kommer til at sætte sig i samfundet. Hvis det ikke er bekymrende, så ved jeg ikke, hvad det er,” siger han.
Deltagelsen i de internationale Pisa-undersøgelser koster den danske stat et tocifret millionbeløb hver gang. Danmark har været med samtlige ni gange på de 25 år, Pisa har eksisteret, men resultaterne har altså aldrig været dårligere.
Glemmer vi at lære af Pisa?
”Pisa giver os mulighed for at se en udvikling over 25 år og drage internationale sammenligninger, og vi kan se, at mange lande ser den samme udvikling. Men Pisa løser ikke noget i sig selv – det er en brik i en større oplysning,” siger Vibeke Christensen.
Fordi så mange lande har set et massivt drop i resultater fra Pisa 2018 til 2022 og igen fra 2022 til 2025, har OECD gennemført nogle test, som viser, at nedgangen ikke skyldes forskelle i metode eller test, men er udtryk for reelle faglige forringelser.
”Og der er jo også lande, der går frem,” påpeger Vibeke Christensen og konstaterer, at udviklingen er stort set identisk i de nordiske lande og flere andre lande, Danmark normalt sammenligner sig med.
Sådan gik det! Fra Pisa-chok til læsekrise
2000 - PISACHOK!
Danske 15-årige scorer chokerende lavt i den spritnye internationale undersøgelse. De klarer sig markant dårligere i naturfag end andre OECD-lande og er de sjettedårligste læsere i EU. Hele 18 procent af eleverne klarer sig ikke over det første af fem læseniveauer i testen og har altså ”massive læsevanskeligheder”. I matematik er de dog over gennemsnittet.
"De svageste elever er blevet ladt i stikken. (...) Der er kun én vej fremad. Vi skal til at oppe os."
Anders Fogh Rasmussen, tidligere statsminister, oktober 2003
2003 - "ANALFABETER"
Bortset fra Mexico, Portugal og Tyrkiet har intet land i OECD så få dygtige elever i naturfag som Danmark. Gruppen af svage elever er tilsvarende stor i Danmark, nemlig 22,7 procent. Finland har kun 5,7 procent svage elever i naturfag. I læsning er 17 procent funktionelle analfabeter. Tre år tidligere var det 18 procent.
"Den sidste Pisa-undersøgelse viste, at hver femte elev gik ud af skolen uden brugbare læsefærdigheder, nu er det hver sjette. Det tal skal ned, så ingen går ud af skolen uden at kunne læse."
Ulla Tørnæs, undervisningsminister, december 2004
2006 – FREMGANG
Danskerne rykker fra en bundplacering i naturfag til en midterposition. De 15-årige elever er den første årgang, der har haft naturfag siden 1. klasse, og som de første skal de til eksamen i faget kort efter at Pisa gennemfører sin undersøgelse. Resultaterne i matematik og læsning er stabile.
Nationale test
I kølvandet på de mange rapporter besluttede regeringen med undervisningsminister Bertel Haarder (V) ved roret at indføre nationale test i læsning i 2006. Da resultaterne blev offentliggjort udtalte han til DR "Der er heldigvis lidt fremgang alle steder, men der er stor plads til forbedring."
2009 – PISATRÆTHED
Matematikresultaterne dykker i 2009, imens det går meget lidt fremad med læsning og naturfag. Det er nu ti år siden den første Pisa-undersøgelse blev lavet. Lærerne mener allerede, at de har gjort alt det, som ministerier og forskere dikterer, og er ved at være trætte af at høre om test og trælse resultater.
"Vi er slået ind på den rigtige vej, men det tager tid. Vi har kørt læsekurser, der er kommet fokus på læsning også i de andre fag, og vi kører et læsebånd med 20 minutters læsning for hele skolen hver morgen. Jeg synes helt sikkert, vi gør det rigtige."
Mette Steen, dansklærer Holmegårdsskolen i Kokkedal
2012 – HÅB
Der var ikke den store udvikling at spore i dette års Pisa. Danske 15-årige lå stadig omkring OECD-gennemsnittet i læsning og naturfag. Rapporten meldte om færre af de rigtige dygtige elever i matematik, og som noget nyt om mere uro i timerne. Andre læseundersøgelse viste dog fremgang for elever i 4. klasse, og det forventede mange ville kunne ses den næste Pisa-undersøgelse.
"Noget af det, de er gode til i Kina og andre asiatiske lande, er at de giver systematisk feedback til eleverne og ser fremadrettet på, hvad der skal til for at rykke dem. Det har inspireret os i forhold til den folkeskolereform, som lige nu er til lovbehandling i folketingssalen."
Christine Antorini (S), Undervisningsminister, december 2013
2015 – SUCCES
For første gang nogensinde ligger danske skoleelever over gennemsnittet i både læsning, matematik og naturvidenskab i Pisa-testen. Mest markant er en "betragtelig" fremgang i matematik, hvor elever også scorer betydeligt over OECD-gennemsnittet. Der kommer en anelse flere af de meget dygtige læsere, mens andelen af meget svage læsere er uforandret.
"Det er virkelig godt arbejde af især matematiklærerne, som har formået at løfte eleverne markant."
Merete Riisager (LA), Nytiltrådt undervisningsminister, december 2016
2018 – DRENGENES NEDTUR
Det går stadig godt med læsningen og matematikken for de danske 15-årige. Men kigger man på kønsfordelingen sakker drengene bagud. Piger har i alle år i alle lande læst bedre end drengene, og nu er klarer drengene sig dårligere på de to andre parametre, og kønnene ligger stort set lige .
"Det er på tide, at vi ikke bare i Danmark, men på tværs af OECD-landene får set på, hvordan vi kan få skabt en skole, som drengene har det bedre med og klarer sig bedre i. Det er ikke nogen let opgave."
Pernille Rosenkrantz-Theil (S), Undervisningsminister, december 2019
2022 - BUNDREKORD
Danske 15-årige har aldrig klaret sig så dårligt i matematik, siden Pisa-undersøgelsens debut i 2000. På verdensplan har der været tilbagegang efter coronapandemien, men den er betydeligt større i Danmark, Norge Finland. Danmark ligger fortsat over gennemsnittet i læsning, matematik og naturfag, men siden 2018 er det gået tilbage på alle områder.
"I Danmark har vi en meget stærk historie for, at Pisa-resultater anvendes til at legitimere reformer af folkeskolen. Faktisk har et stort nordisk forskningsprojekt for nylig vist, at referencer til Pisa-målinger spiller en meget stor rolle i reformarbejde i Danmark sammenlignet med de andre fire nordiske lande."
Christian Ydesen, professor i uddannelsesvidenskab, december 2023
2025 - DÅRLIGERE ENDNU
Bunden var desværre ikke nået i 2022. Den netop offentliggjorte Pisa-rapport viser et usædvanligt brat dyk i de 15-årige danskeres færdigheder indenfor både læsning, matematik og naturfag. Der er også sket en markant nedgang i læsning og matematik i lidt over halvdelen af de andre OECD-lande, og tendensen går igen i alle de nordiske lande.
”Det er et kæmpe samfundsproblem, der kræver, at vi står sammen om at løse det. Vi skal vende udviklingen, så Danmark aldrig får så dårlige resultater igen. Det kræver investeringer fra regeringen, som vi er parate til at foretage. Og det kræver, at vi alle står sammen om at løfte vores skoler, bistå lærerne.”
Magnus Heunicke (S), Undervisningsminister, september 2026
Skippede sommerferien: Skyldte vi samfundet
Stig Toke Gissel har sammen med forskerkollegaen Christian Christrup Kjeldsen brugt de seneste måneder på at analysere det store danske fald i læsning.
Egentlig er sidstnævnte ikke en del af Pisa-konsortiet, men da Stig Toke Gissel tog kontakt og antydede, at resultaterne var ualmindeligt spændende, blev de enige om, at de ville gøre, hvad de kunne for at nå at have en særlig rapport klar til i dag om de danske læseresultater.
”Da vi kunne se, at det her virkelig var alvorligt, syntes vi, at vi skyldte samfundet at få nogle nuancerede bud på, hvad det kan skyldes. Så det blev et farvel til alt, hvad der hed aften, weekend og sommerferie for, at vi kunne nå det,” fortæller Christian Christrup Kjeldsen.
Læsekrise rammer hele vejen rundt
Ved den seneste Pisa-måling i 2022 havde Danmark fritaget næstflest elever fra Pisa-testen kun overgået af Ukraine.
Det skabte debat om, hvorvidt danske resultat viste et for positivt billede. Denne gang er det lykkedes at få flere elever til at deltage i en reduceret del af testen, så flere elever med ord- og talblindhed indgår i det danske resultat.
Er det noget af forklaringen på, at vi klarer os så dårligt denne gang?
”Det kan godt tyde på, at vores fald sidste gang blev underestimeret. Men det er ikke så afgørende. Det væsentlige er, at vi over tid nu kan se en helt klar tendens til, at det går den helt forkerte vej,” siger Christian Christrup Kjeldsen og tilføjer:
”Jeg er ikke bleg for at kalde det her for en decideret læsekrise,” tilføjer han.
Selvom de danske resultater også er historiske dårlige i matematik og naturfag, er de begge enige om, at dykket i læsning er det mest alvorlige.
”Når man ikke i tilstrækkelig grad får lært at læse, har det selvfølgelig nogle danskfaglige implikationer, men det rammer jo hele vejen rundt,” siger Stig Toke Gissel og bliver suppleret af Christian Christrup Kjeldsen.
”Hvis vi på samme måde havde undersøgt fag som samfundsfag, historie og så videre, er jeg ret sikker på, at vi også dér havde set nogle ret store fald. For læsning er forudsætningen for at åbne de fagligheder op,” siger han.
Kønsforskelle vokser
De danske resultater afslører også, at gabet mellem drengene og pigerne på ny er vokset. De danske drenge scorer 34 point lavere end sidste gang, mens pigernes fald er 10 point mindre.
Den internationale skoleforsker John Hattie har tidligere lavet en skala, der oversætter, hvor meget man skal lægge i Pisa-pointene.
Med den skala i hånden svarer pigernes fald til et halvt års skolegang, mens det for drengene svarer til en tilbagegang på omkring et år.
Har AI en del af skylden?
Da de to forskere satte sig for at grave sig ned i det danske læseresultat, var de især spændt på, om dykket kan tilskrives indtoget af kunstig intelligens i elevernes hverdag.
Hvor stor betydning ser elevernes brug af kunstig intelligens ud til at have?
”Det ved vi faktisk ikke. Men vi kan se, at jo mere eleverne bruger AI til at lave udkast til tekster og til at opsummere tekster, jo lavere er deres læsescore. Men resultaterne viser også, at det kommer meget an på, hvordan eleverne bruger kunstig intelligens,” siger Stig Toke Gissel.
Markant flere pjækker
Til gengæld peger Pisa-målingen på en anden og mere tydelig bekymrende udvikling. For de danske elever viser sig nemlig at pjække markant mere, end de har gjort tidligere.
Både ved målingerne i 2018 og 2022 svarede omkring 20 procent af eleverne, at de havde pjækket en hel dag inden for de seneste to uger. Det tal er denne gang steget til 28 procent. Til sammenligning svarer 15 procent af de norske og finske elever, at de har pjækket.
”Det er en kæmpe forskel,” siger Stig Toke Gissel.
Næsten 22 procent af de 15-årige svarer også, at de synes, at skolen er spild af tid. Her er der meget stor forskel på drengene og pigerne. Hele 28 procent af drengene mener, at skolen af spild af tid, mens det gælder for 16 procent af pigerne.
”Tilsammen viser de her tal, at der er tale om markante fald i elevernes tilhørsforhold til skolen, hvor det tyder på, at de ikke trives i skolen og heller ikke kan se meningen med at være der,” siger Christian Christrup Kjeldsen.
Ser ikke belæg for, at det er skærmenes skyld
Elevernes skærmtid har gennem de senere år fået skyld for at have en negativ indvirkning på eleverne. Og ved præsentationen af de seneste Pisa-resultater lød det fra daværende undervisningsminister Mattias Tesfaye (S), at han hellere så, at eleverne brugte skærme ”en time for lidt end en time for meget”.
Men vurderet ud fra de nye Pisa-resultater har skærmene måske fået en for hård medfart, understreger Stig Toke Gissel.
”Der har været kørt et korstog mod brugen af skærme og generelt digital teknologi, men vi ser faktisk ikke en negativ sammenhæng i forhold til elevernes læsescore, nærmere tværtimod,” siger han.
For i Pisa 2025 er det faktisk de elever, der angiver, at de bruger digitale ressourcer til læring i skolen mellem fire og fem timer om dagen, der scorer bedst i læsning.
”Det nuancerer forhåbentlig debatten. For der kan være masser fornuftig didaktisk brug af teknologi, når det er tænkt ind i et undervisningsforløb, mens det omvendt skader, hvis eleverne sidder på Facebook eller oplever at blive mobbet digitalt,” forklarer Stig Toke Gissel.
Mobilen stresser
Og så er der mobilerne. Dem, som også ofte bliver udpeget til en af de største skurke til at stjæle elevernes koncentration. Mange skoler har derfor længe valgt at indsamle mobilerne, så de ikke forstyrrer i timerne.
Men selv her indikerer Pisa-resultaterne, at mobilerne tærer på elevernes koncentration.
For omkring en femtedel af eleverne svarer, at de føler sig presset til at være online og svare på beskeder i undervisningen, og mange elever angiver desuden, at de ofte oplever at føle sig nervøse eller anspændte, når de ikke har deres digitale apparater.
”Så der er decideret tale om en afhængighed, hvor de bliver distraherede, selv når mobilen er lagt væk i et mobilhotel. Det siger virkelig noget om, hvor meget mobilen fylder for dem,” siger Stig Toke Gissel.
Historisk fald i Pisa: Aldrig har dansk skole klaret sig dårligere
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.